Mobning

Mobningsramt tog teten

Socialpædagog Gitte Strandgaard, der blev mobbet ud af sit job i 2005, hjælper i dag andre mobningsramte, og i det arbejde kommer hendes egne erfaringer hende til hjælp

Af Jens Rossen, redaktionen@sl.dk
Illustration: Rasmus Meisler / Spild af Tid

Hvorfor holder du? Spørgsmålet står i en lille folder, der ligger sammen med Gitte Strandgaards sidste lønseddel fra hendes job på den århusianske sygehusafdeling for børn. Her har hun arbejdet fra 1999, og indtil hun efter en langtidssygemelding blev afskediget i 2005.

– Og netop det spørgsmål, der har at gøre med, at jeg er blevet mobbet, fik mig til at udvikle ti bud, der kan forebygge mobning på arbejdspladsen (se tekstboksen, red.).

Gitte Strandgaard, der stod frem med sin historie i medierne, da hun i 2007 hørte, at mob bedes reaktioner minder om torturofres, begyndte på det tidspunkt at få henvendelser fra folk med tilsvarende oplevelser.

Og det førte til, at hun sammen med andre stiftede Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak! Den ledes af en bestyrelse på fem personer, der har fordelt arbejdsopgaverne mellem sig og mødes otte-ni gange om året.

Foreningen vil udbrede kendskabet til voksenmobning på arbejdspladsen og til konsekvenserne for den enkelte, for arbejdspladsen og for samfundet.

Siden foreningen blev stiftet for godt to år siden, har Gitte Strandgaard været til møde med såvel den daværende beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen som den nuværende Inger Støjberg. Og hun har videregivet foreningens egne erfaringer fra deres hotline til Arbejdstilsynet, der for nyligt har åbnet en hotline, som der har været stor søgning til.

Attraktiv dialog

– Vores erfaringer med selv at være blevet mobbet og med at snakke med andre mobningsramte, der  har ringet til vores hotline, gør os attraktive både for virksomheder og mobningsramte. Vi bliver inviteret ud som bisiddere, fordi vi kender kæmp- eller flygt-signalerne fra folk, der bliver truet på deres personlighed eller faglighed. 

Gitte Strandgaard fortæller videre, at hun har præsenteret Inger Støjberg for foreningens bud på en antimobbepakke.

Gitte er i dag, udover sit formandskab i landsforeningen, en aktiv underviser og fore-dragsholder, og i sin virksomhed, Miss Malling Mod Mobning, tilbyder hun foredrag, dialog og temadage vedrørende børne-, ungdoms- og voksenmobning.

Gitte Strandgaards ti bud Ledelsen er synlig. Overordnet set og i dagligdagen. Synlige funktionsbeskrivelser for alle ansatte. Afklaring af forventninger til hinanden. Anerkendelse af og respekt for den enkeltes personlighed, faglighed og privatsfære. Anerkendelse af og respekt for den enkeltes oplevelser og opfattelser af en given situation. Begreberne tak og undskyld er en naturlig del af den daglige kommunikation. Kommunikationen er åben, direkte, fremadrettet og løsningsorienteret. Der tages afsæt i ressourcer frem for belastninger. Der tages afsæt i muligheder frem for begrænsninger. Der er en god humor, fordi den er en stor drivkraft på enhver arbejdsplads. Mobning accepteres ikke og kan blive fyringsgrund. Alle ansatte har en personlig og faglig etisk forpligtelse til, at de ti bud bliver efterlevet. Ledelsen har det overordnede ansvar.

 

Gittes mareridt

Som nævnt: Gitte Strandgaard kender mobningens konsekvenser fra sin egen krop og sit eget sind.

Socialpædagogen, der blev ansat på en børneafdeling på et århusiansk sygehus i 1999, var en udadvendt person med flair for at organisere og for at skaffe sig offentlig omtale.

Det resulterede blandt andet i, at hun under mediernes bevågenhed – og i et samarbejde med billedpædagogisk efteruddannelse på Peter  Sabro Seminariet i Århus – fik udsmykket tre sengestuer på afdelingen samt bidraget til større tværfaglighed.

I 2002 fik hun en ny afdelingssygeplejerske, der med Gitte Strandgaards ord er god til mapper, systemer og løn, men mangler den sociale kapital, der er enhver god leders nødvendige brændstof.

Ud over afdelingssygeplejersken var Gittes mobbere den uddannelsesansvarlige sygeplejerske, der udførte uformelt lederskab i afdelingen, og den koordinerende sygeplejerske, der også havde en negativ tilgang til forældre, børn og personale.

– Det betyder blandt andet, at hun bed mig af, da jeg på et barns vegne spurgte, om det var den pågældendes yndlingslæge, der var på vagt, siger Gitte Strandgaard.

Mobning ifølge Arbejdstilsynet Det er mobning, når en eller flere personer regelmæssigt og over længere tid – eller gentagne gange på grov vis – udsætter en eller flere personer for krænkende handlinger, som vedkommende opfatter som nedværdigende. De krænkende handlinger bliver først til mobning, når man ikke er i stand til at forsvare sig effektivt mod de krænkende handlinger. Arbejdstilsynet skelner mellem to former for mobning: Rovmobning er, når ofrene ikke har gjort noget, som kan fremkalde ‘mobbernes’ adfærd. Også seksuel chikane kan være et eksempel på rovmobning. Konfliktmobning er resultatet af en uløst konflikt mellem to eller flere parter på arbejdspladsen, hvor en konflikt mere og mere kommer til at handle om parterne som personer frem for om konfliktens oprindelige indhold.

 

Kritiseret og bagtalt

Hun oplevede, at hun blev bagtalt, og at hun massivt blev kritiseret for sin personlige og faglige stil.

Hendes direkte stil førte til, at hun fik et vink med en vognstang om at dæmpe sig. Men hun oplevede selv, at hun var en af de få, der kunne få børnene til at grine igennem.

I 2004 blev hun kaldt til samtale med den uddannelsesansvarlige og fik at vide, at nogen sagde, hun fyldte for meget, og Gitte lovede at tænke over det.

Efterfølgende tænkte hun over, at sygeplejersken på mødet ikke fortalte hvem, der kritiserede, eller præciserede hvad, der var galt.

– Derfor bad jeg om et personalemøde, hvor min funktionsbeskrivelse var på dagsordenen. Men kun fem ud af 23 mulige tilmeldte sig og heriblandt ikke dem, der mobbede mig i det daglige, så mødet blev aflyst, fortæller Gitte Strandgaard.

Konflikterne mellem Gitte Strandgaard, kollegerne og ledelsen spidsede til gennem resten af 2004. Ikke mindst efter en stort opsat event med de indlagte børn, der i november fik lov at se Søværnets Operative Kommandos helikoptere indefra.

Landsforeningens råd Til den mobningsramte: Tro på det, du oplever, og skriv det ned. Gør noget nu! Del dine oplevelser med andre. Søg viden om mobning og dens konsekvenser. Kontakt Arbejdstilsynet. Tag en bisidder med ved samtaler. Få ledelsens opbakning. Vurder, om dit job er værd at kæmpe for. Kontakt fagforening og læge. Til de pårørende: Vær opmærksom på ændring i adfærd hos din pårørende. Spørg til den ændrede adfærd hos din pårørende. Lyt og tilbyd støtte og nærvær til din pårørende. Søg viden om mobning og dens konsekvenser. Respekter din pårørendes behov for ro og tilbagetrækning. Tag initiativ til aktiviteter, der kan glæde den pårørende. Opfordr den pårørende til handling. Hjælp med at styrke den pårørendes selvværd. Pas på dig selv! Til kolleger, der er vidner til mobning: Vær opmærksom på ændring i adfærd hos din kollega. Fortæl dine kolleger, at du ser mobning ske. Fortæl din ledelse, hvad du ser. Søg viden om mobning og dens konsekvenser. Fortæl tillidsmand og sikkerhedsrepræsentant, hvad du ser. Vær neutral i forhold til den mobberamte og mobberen. Tag initiativer til aktiviteter, der sikrer, at den mobberamte ikke bliver isoleret. Vær imødekommende i forhold til løsning. Pas på dig selv! I øvrigt opfordrer foreningen både mobningsramte, kolleger og pårørende til at kontakte foreningen  – enten via hjemmesiden www.voksenmobningnejtak.dk eller på telefonisk hotline: 6080 6898.

 

Symptomer på sygdom

I begyndelsen af 2005 oplevede hun massive søvnproblemer, rygsmerter og hukommelses- og koncentrationsbesvær. Hun oplevede også, at hun var bange for at gå på arbejde og blev derfor sygemeldt. I første omgang i en uge.

En sygefraværssamtale bragte ikke parterne nærmere hinanden, og tilbage på arbejde spidsede konflikterne til. Gitte Strandgaard lagde en enorm arbejdsindsats i en cirkusforestilling, der var sponsoreret til fordel for de syge børn. Her spillede pigegarden, der var ild og klovner, og Gitte Strandgaard optrådte selv i en dronningekjole.

Da Gitte selv bad om at få forløbet, som hun brugte meget tid på, evalueret, svarede afdelingssygeplejersken, at der ikke var tid.

I sommeren 2005 fik hun det rigtigt dårligt. Hun prøvede gennem tre sygefraværssamtaler stadig at få tingene til at fungere, men endte i stedet med en fyreseddel.

 

Deltag i debatten Hvornår har du sidst oplevet mobning på din arbejdsplads – rettet mod dig selv eller en kollega – og hvad gjorde du ved det? Hvis du på det første spørgsmål umiddelbart svarede, at det har du aldrig oplevet, hvor sikker er du så egentlig på det?  Hvem har efter din mening første- og hovedansvaret for at sige fra – du og de andre kolleger, ledelsen eller den mobningsramte?