Arbejdsglæde, indflydelse og synlighed

Arbejdsglæde

Skulle det nu være noget at bruge arbejdstid på?

Motion, mad og mindfullness sænkede sygefraværet med 60 procent på Familiecentret Nordlys i Vildbjerg

Af Hanne Sørensen Smith, redaktionen@sl.dk
Foto: Rasmus Baaner

Skridttællere, lyslamper, hulahop-ringe, sjippetov, kostvejledning, spise-med-ordning, body age test, kursus i mindfullness, motion og så et foredrag med ham der Chris MacDonald.

Skulle det nu være noget at bruge kostbar arbejdstid på? Jo, synes de på Familiecentret Nordlys i Vildbjerg. Det skulle det da. Eller rettere: Det kunne det være, for deltagelse var frivillig for de 16 medarbejdere, og nogle kunne jo bedre lide noget end andet. Det er da klart.

Og da de to projektledere for ‘Sundhed, trivsel og arbejdsglæde’ kiggede sig over skulderen efter fem måneders indsats først på året, fik de øje på et slående resultat: I forhold til samme periode sidste år var det almindelige sygefravær faldet med 60 procent. Og med klædelig vestjysk beskedenhed synes de jo, at det er meget tilfredsstillende.

Den del af resultatet står sort på hvidt. Resten er såmænd også beskrevet i rapporten om projektet, men er ellers en stemning og en følelse i hverdagen på Nordlys med de douchede grønne, blå, gule og røde farver. Hele flokken er enig om, at indsatsen har styrket arbejdsglæden, følelsen af fællesskab og energiniveauet. De konkrete redskaber kan fremme sundhed og trivsel og forebygge sygdom og stress – i hvert fald hvis de bliver brugt.

Projektet


På Familiecentret Nordlys er familierne kun på institutionen i kortere tid til undersøgelse og behandling. Det medfører, at intensiteten af arbejdet konstant er på et højt niveau, og at den enkelte medarbejder hurtigt skal omstille sig til nye opgaver. Målet med indsatsen var at forebygge udbrændthed og stress, samt sikre, at medarbejderne både fysisk og mentalt kan håndtere og rumme de følelsesmæssige udfordringer.

 

Vi fortsætter jo

– Og det har vi lige mindet hinanden om nu igen. For vores tiltag fortsætter jo. Madordningen, hvor medarbejderne for 200 kroner om måneden spiser frokost sammen med vores familier her på stedet, er en klar succes. Deri er også inkluderet kaffe, te og frugt. Vi spiser 75 procent økologisk og mindre og mindre kød. Kosten er dyrere, men  den har på tre år ændret sig fra sovs og kartofler til humus, rødbeder og feta. Og nu er den altså fælles, og både personale og forældre får opskrifter og kostvejledning ved den mindste interesse, fortæller daglig leder Åse Mandøe, der sammen med kontorassistent Dorthe Vesterbæk har stået for hele arbejdspladsprojektet.

Undervejs blev medarbejderne tilbudt en body age test, som gav både gode og dårlige overraskelser. Der var flere med for højt blodtryk og flere med for højt kolesteroltal, og nogle måtte i gang med medicinsk behandling hos egen læge udover deres indsats i forhold til kost og motion.

– Nu tilbyder vi snart næste body age test, så det bliver spændende at se ændringerne til det bedre forhåbentlig, siger Åse Mandøe, og Dorthe Vesterbæk supplerer:

– Ja, i næste uge skal vi også have lavet en lille konkurrence med skridttællerne igen, så vi lige får opmuntret til at huske at få dem på. Eksperterne siger jo, at det er godt at gå 10.000 skridt om dagen. Alle personaler har en skridttæller, og forældrene her kan låne en, hvis de er interesseret.

– Skridttælleren skal egentlig bare minde os om, at det er så godt at bevæge sig. Og nogle ting kan vi jo netop gøre, mens vi går. Jeg kan for eksempel holde møder med tillidsrepræsentanten, mens vi går. Så får vi afklaret nogle spørgsmål og kommer tilbage med pulsen oppe, røde kinder og lys i øjnene fra den blå himmel. Pædagogen kan spørge en forælder, om hun ikke lige går med op på apoteket og henter medicin. Så får de sig begge rørt i et samvær, hvor pædagogen kan yde omsorg eller støtte alt efter behov, siger Åse Mandøe.

Kniber mere med os selv

Med den deciderede motion i arbejdstiden er det sådan, at man kan bruge to gange en halv time om ugen. Det er selvfølgelig frivilligt, og man kan vælge at være alene, sammen med en anden eller flere. Det handler ofte om at løbe eller at gå en tur, hvor man får tænkt over tingene eller ingenting alene, drøftet en problematik igennem med en kollega eller stablet et samvær på benene med en forælder.

– De halve timer til motion bliver ikke brugt nok. Det tager lang tid at ændre sine vaner, konstaterer Dorthe Vesterbæk, og Åse Mandøe sekunderer:

– Som behandlere arbejder vi med at skabe store forandringer sammen med andre mennesker. Men det kniber mere med os selv. Det er en øjenåbner til os selv om, at det faktisk er ret svært sådan lige at lægge om. Der er brug for små, sikre succeser hos vores forældre og hos os selv.

Dorthe Vesterbæk minder dog om, at flere i flokken bruger de halve timer til mindfullness efter det omfattende kursus over otte uger, der også betød hjemmearbejde. De to halve timer om ugen blev fordelt med halvdelen betalt af arbejdspladsen og den anden halvdel af medarbejderen. Et nyt otte-ugers kursus er på vej – denne gang for hele Familiebehandlingen Herning.

– Fremover indleder vi hvert personalemøde med tre minutters mindfullness. Det er vigtigt, at vi kan finde roen indeni og er åbne og opmærksomme på os selv og andre. En af kollegerne  bruger mindfullness helt bevidst inden svære samtaler eller møder og kan mærke, at det hjælper hende, fortæller Åse Mandøe og fortsætter:

– Vi arbejder jo med rigtig meget modstand og må tage tunge beslutninger. Ofte er der forældre med personlighedsforstyrrelser inde i billedet, og det trækker tænder ud. Vi møder familier, der – ubevidst naturligvis – er vældig trænede i at gå efter vores svage punkter. Vi er vidner til sorg, smerte og fortvivlelse fra forældre, der ikke selv har fået den hjælp, der var brug for, da de voksede op. Men det værste er at være vidne til små børn, der simpelthen ikke bliver mødt. Og husk på, vi får kun lov at være der for de allerhårdest ramte nu. Mange med behov får ikke tilbuddet mere.

Familiecentret Nordlys


‘Sundhed, trivsel og arbejdsglæde’ hedder arbejdspladsprojektet på Familiecentret Nordlys. Det er støttet med 75.000 kr. fra Socialpædagogernes pulje til de ti socialpædagogiske medarbejdere. De øvrige kollegers deltagelse har arbejdspladsen selv dækket.

Familiecentret Nordlys ligger i Vildbjerg, har 16 medarbejdere i alt og er normeret til fem til syv familier, der i perioder på tre til fem måneder modtager støtte og omsorg i forbindelse med observation, forældrekompetenceundersøgelse og familiebehandling.

Nordlys hører nu til i organisationen Familiebehandlingen Herning, der med 50 ansatte rummer alt ambulant familiekonsulentarbejde, familieplejekonsulenter, projekter under Servicestyrelsen, ungekonsulenter og familiebehandlingsprogrammer.

 

Grinet er altså godt

– Så det er blevet endnu mere vigtigt, at vi selv forebygger stress og depressioner, som er årsagerne til langtidssygdom. Derfor er der hårdt brug for mindfullness og individuel supervision, og derfor er det så vigtigt, at vi har en følelse af fællesskab og en humor, der kan bære os igennem, siger Åse Mandøe.

– Ja, grinet, det er altså godt, siger Dorthe Vesterbæk og fortæller om hulahop-ringene og sjippetovene, der bare sådan kom til undervejs i projektet:

– De hulahop-ringe har vi rigtig megen glæde af. Hold op, hvor har vi grinet af os selv og hinanden – også sammen med forældrene. Mange af os har købt ringe derhjemme også. Og jeg tænker egentlig, at vi skal have fat i sådan nogle små ringe til mormor-armene nu her.

Hendes leder trækker sig nu som ansvarlig for projektet, men er medansvarlig for tilrettelæggelsen af en uddannelse til sundhedsambassadør, der tilbydes de 13 institutioner i afdelingen for specialtilbud i Herning Kommune.

Den skal Dorthe Vesterbæk på, og så skal hun have en ny kompagnon derhjemme på Nordlys. For projektet må ikke blive til støvet politik. Nye ideer opstår i lyslampernes skær i den kommende mørke tid. 

Hvorfor er det os, der skal gøre det farlige arbejde, spørger gadeplansarbejder. Ekspert advarer socialpædagoger mod at opfatte vold som et arbejdsvilkår

Er der blevet flere eller færre voldstilfælde på de socialpædagogiske arbejdspladser? Der er der ingen, der ved, fordi statistikkerne siden 2003 ikke har vist det reelle antal

Selv om det var en del af hverdagen på opholdsstedet, at beboerne truede og tjattede til medarbejderne, kunne Rikke Hansen ikke vænne sig til at blive slået og sagde sin praktik op

Det er et klassisk dilemma, at socialpædagoger normaliserer volden, mener leder i socialpsykiatrien. Men de unge socialpædagoger tør godt sige fra over for vold fra brugerne, siger forbundets arbejdsskadekonsulent

LO og FTF er igen i år gået sammen om at markere Den Internationale Arbejdsmiljødag. Det sker den 28. april under parolen ‘Sikkert og sundt arbejde for alle’

Må man gå på Facebook i arbejdstiden? Hvordan må man omtale sin arbejdsplads? Den slags kan det være en rigtig god ide at få afklaret, mener såvel Kommunernes Landsforening som Socialpædagogerne

Vi har med projekterne konkret være ude på arbejdspladserne og sat gang i arbejdsglæden. Og den glæde er allerede nu i gang med at sprede sig til alle dele af organisationen

De 28 arbejdspladsprojekter i Projekt arbejdsglæde, indflydelse og synlighed er landet, og ud af dem er udvundet fire kerneværdier, der danner grundlag for et værdipolitisk papir, der skal vedtages på kongressen

Glade beboere forudsætter tilfredse medarbejdere. Botilbuddet Østerled arbejder målrettet med at give personalet indflydelse og ansvar, for det skaber arbejdsglæde

Se flere