Forbund og a-kasse

Tillidsrepræsentanter

TR er den vigtigste til at organisere

93 procent af Socialpædagogernes tillidsrepræsentanter mener, at de er den vigtigste aktør, når der skal organiseres nye medlemmer på arbejdspladsen. Der er flere uorganiserede end der er medlemmer af ’gule’ fagforeninger på de socialpædagogiske arbejdspladser

Af Kurt Ladefoged, kl@sl.dk
Illustration: Peter Hermann

Tillidsrepræsentanterne (TR) på de socialpædagogiske arbejdspladser mener, at det er vigtigt, at kollegerne er medlem af Socialpædagogerne. Hele 92 procent mener, at det i ’meget høj grad’ eller i ’høj grad’ er vigtigt, mens kun en brøkdel mener i ringe grad har nogen betydning.

TR erkender også, at de er den vigtigste aktør, når der skal organiseres nye medlemmer eller kolleger, der ikke er medlem hos Socialpædagogerne. Over 93 procent mener, at det er deres opgave at organisere.

58 procent mener, at den lokale kreds af Socialpædagogerne også har til opgave at organisere nye medlemmer. Forbundet og kolleger mener 55 procent også har et ansvar for det, mens kun 20 procent mener, at lederen også har et ansvar.

TR gør også en indsats for at organisere nye medlemmer. 87 procent spørger således nye kolleger, om de er medlemmer af fagforeningen. Kun 8 procent føler, at det er ubehageligt at tale om organisering. 67 procent fortæller om fagforeningen og 47 procent bruger gode eksempler på, hvordan de har skaffet kollegerne bedre løn og arbejdsforhold. 26 procent inddrager også kollegerne i at organisere nye medlemmer.

Kollegerne finder det også i en vis udstrækning i orden, at TR taler om fagforeningen. Det store flertal af TR (83 procent) afviser i hvert fald, at kollegerne ser skævt til dem, hvis der tales om fagforening. Det store flertal af lederne mener også, at det er i orden. Kun 10 procent af lederne ser skævt til TR og kolleger, der taler om fagforeningen.

Forskellig holdning til gule og uorganiserede

Selv om fænomenet ikke er så udbredt som i andre dele af LO-fagbevægelsen, så spøger ’de gule fagforeninger’ også på de socialpædagogiske  arbejdspladser. Der findes desuden kolleger, der sket ikke er organiserede.

Faktisk er der ifølge TR flere uorganiserede end medlemmer af ’gule fagforeninger’ – det vil sige medlemmer af den Kristelige Fagbevægelse, Det Faglige Hus og lignende – på deres arbejdsplads. Omkring en tredjedel svarer, at de slet ikke har uorganiserede, men godt 45 procent svarer, at de uorganiserede udgør under 10 procent.

40 procent har ikke ’gule’ på deres arbejdsplads, mens 36 procent svarer, at de udgør under 10 procent.

TR har forskellig holdning til det forhold, at der er uorganiserede eller gule kolleger på deres arbejdsplads. 27 procent af TR siger, at de også forsøger at varetage deres interesser over for ledelsen, mens 36 procent siger, at de bevidst ikke varetager deres interesser, fordi de ikke er medlem af min fagforening.

Der er også forskellig holdning til, om det har betydning for samarbejdet, at der er organiserede eller gule på arbejdspladsen. 41 procent mener, at det er uden betydning. Omvendt må 59 procent så mene, at det har betydning.

Hver femte TR mener, at det vanskeliggør de lokale forhandlinger og knap hver sjette mener, at det gør det svært at koordinere medarbejderkrav og ønsker. Kun nogle få procent mener, at det skaber konflikt eller presser lønnen.

Kun få TR kan berette, at de har mistet medlemmer til de gule eller andre faglige organisationer. Det har knap 5 procent, mens mere end 25 procent har skaffet nye medlemmer fra de gule eller alternative fagforeninger.

De gule fagforeninger


Betegnelsen ’de gule fagforeninger’ bruges om de ideologisk alternative eller ikke overenskomstbærende fagforeninger som for eksempel Kristelig Fagforening og Det Faglige Hus.

Begrebet ’de gule’ opstod i Frankrig i slutningen af 1880’erne som sammenslutninger mellem arbejdstagere og arbejdsgivere. Ideologisk stod de for samarbejde mellem klasserne. Begrebet blev oprindelig brugt af de gule fagforeninger selv og opstod i 1887, da arbejdere knuste ruderne i en bygning, hvor strejkebrydere holdt til – hvorefter vinduerne blev klistret til med gult papir.

 

TRE SPØRGSMÅL TIL TILLIDSREPRÆSENTANTEN

Selv om 72 fyresedler er sendt af sted, er intet endnu afgjort på epilepsihospitalet Filadelfia, der blandt andet er specialister i epilepsibehandling af udviklingshæmmede. Tillidsrepræsentanterne kæmper for deres arbejdsplads – og patienter og pårørende for deres behandling

Hvis det ‘halter’ hos jer, så er det alles ansvar at få nogle ordentlige vilkår – det er ikke kun de valgtes!

Samtaler på tomandshånd kan være vejen til flere medlemmer. Det er – en del af – filosofien bag et kursus for tillidsrepræsentanter. Metoden kan også bruges af almindelige medlemmer, der gerne vil være flere

Det er svært at holde fast i fagligheden, men TR-arbejdet nytter, siger Michel Kikkenborg, der er TR på psykiatri-området – han oplever skærpet faglig kamp og ønsker sig mere opbakning fra forbundet

Tillidsrepræsentanterne føler, at de gør en forskel for deres kolleger. Men de bruger også hvervet til at udvikle sig personligt, viser ny stor undersøgelse udført for LO

Næsten 70 procent af medlemmerne i LO-forbundene er overbevist om, at de ville have ringere løn og arbejdsvilkår, hvis de var uden tillidsrepræsentant på arbejdspladsen. Men omkring halvdelen af arbejdspladserne har ikke en TR

92 procent af Socialpædagogernes tillidsrepræsentanter får nu løn for deres hverv. Og det store flertal har også en aftale om at bruge arbejdstid for at varetage posten. De bruger på tid på klassiske opgaver som lønforhandling, samarbejdsmøder og tilrettelæggelse af arbejdstid

Se flere