Forbund og a-kasse

Tillidsrepræsentanter

TR sikrer bedre løn og arbejdsvilkår

Næsten 70 procent af medlemmerne i LO-forbundene er overbevist om, at de ville have ringere løn og arbejdsvilkår, hvis de var uden tillidsrepræsentant på arbejdspladsen. Men omkring halvdelen af arbejdspladserne har ikke en TR

Af Kurt Ladefoged, kl@sl.dk
Illustration: Peter Hermann

Det har en positiv indflydelse på medarbejdernes løn og arbejdsvilkår, at de har en tillidsrepræsentant på arbejdspladsen. I hvert fald er næsten 70 procent af LO-forbundenes medlemmer, der har en tillidsrepræsentant, overbevist om, at de ville have ringere løn og arbejdsvilkår, hvis de ikke havde én.

Og spørger man de socialpædagogiske TR’er, så angiver mere end halvdelen, 56 procent, at de har ladet sig vælge for at sikre kollegerne bedre lønog arbejdsforhold.

Det fremgår af den store undersøgelse af tillidsrepræsentanternes arbejdsliv, som forskningsenheden FAOS på Københavns Universitet har lavet for LO.

Også de gule og uorganiserede arbejdskolleger bakker i forskellig grad op om denne holdning – om end på et væsentligt lavere niveau.

Der er dog også en relativ stor gruppe af gule (29 procent) og uorganiserede kolleger (37 procent), der mener, at tillidsrepræsentanten og fagforeningen ikke gør nogen markant forskel for løn og arbejdsvilkår. For LO-medlemmernes vedkommende er det kun 9 procent.

De lønmodtagere, der ikke har en tillidsrepræsentant, sætter dog spørgsmålstegn ved TR’s betydning for løn og arbejdsvilkår på arbejdspladsen. Mere end hver tredje af dem nævner i denne sammenhæng, at det ikke er med til at forringe deres løn og arbejdsvilkår, at de er uden TR.

Blandt LO-medlemmerne, der er ansat på en arbejdsplads uden en tillidsrepræsentant, er der dog også en større gruppe på 30 procent, som mener, at tilstedeværelsen af en tillidsrepræsentant ville forbedre deres løn og arbejdsvilkår. En mindre gruppe af de gule og uorganiserede på arbejdspladser uden TR er ligeledes helt eller delvis enige i, at den manglende TR har en negativ betydning for deres løn og arbejdsvilkår.

Mange er helt uden TR

Selv om det er en udbredt opfattelse, at tilstedeværelsen af en TR har positiv virkning for de ansattes løn og arbejdsvilkår, så er omkring halvdelen af de danske arbejdspladser uden tillidsrepræsentant. Og på det private område har kun omkring en tredjedel af arbejdspladserne en TR.

At der er så mange arbejdspladser uden tillidsrepræsentant, mener LO-formand Harald Børsting skal tages alvorligt:

- Vi har en stor udfordring i at styrke den faglige tilstedeværelse på de arbejdspladser, hvor medarbejderne ikke har en tillidsrepræsentant, der kan tale deres sag. Flere og flere forhold er udlagt til lokale forhandlinger, og det har kun gjort det vigtigere at have en tillidsrepræsentant, siger Harald Børsting.


Læs mere om den store undersøgelse på LO’s hjemmeside: www.lo.dk/fokus/tr2010

TRE SPØRGSMÅL TIL TILLIDSREPRÆSENTANTEN

Selv om 72 fyresedler er sendt af sted, er intet endnu afgjort på epilepsihospitalet Filadelfia, der blandt andet er specialister i epilepsibehandling af udviklingshæmmede. Tillidsrepræsentanterne kæmper for deres arbejdsplads – og patienter og pårørende for deres behandling

Hvis det ‘halter’ hos jer, så er det alles ansvar at få nogle ordentlige vilkår – det er ikke kun de valgtes!

Samtaler på tomandshånd kan være vejen til flere medlemmer. Det er – en del af – filosofien bag et kursus for tillidsrepræsentanter. Metoden kan også bruges af almindelige medlemmer, der gerne vil være flere

Det er svært at holde fast i fagligheden, men TR-arbejdet nytter, siger Michel Kikkenborg, der er TR på psykiatri-området – han oplever skærpet faglig kamp og ønsker sig mere opbakning fra forbundet

Tillidsrepræsentanterne føler, at de gør en forskel for deres kolleger. Men de bruger også hvervet til at udvikle sig personligt, viser ny stor undersøgelse udført for LO

92 procent af Socialpædagogernes tillidsrepræsentanter får nu løn for deres hverv. Og det store flertal har også en aftale om at bruge arbejdstid for at varetage posten. De bruger på tid på klassiske opgaver som lønforhandling, samarbejdsmøder og tilrettelæggelse af arbejdstid

Socialpædagog Charlotte H. Pedersen, Favrskov Kommune, er en af de tillidsrepræsentanter, der har gjort karriere i fagbevægelsen. Men det var ikke planlagt. Det fulgte bare med. De fleste bliver dog TR for at få indflydelse på deres arbejdsplads, og de mener, at fagbevægelsen skal være en politisk bevægelse

Se flere