Anerkendende samtaler

Bogomtale

Anerkendende samtaler med børn

Redigeret af Lone Marie Pedersen, redaktionen@sl.dk

Af Emilie Klinge

‘Glem alt om de gode råd.’ Sådan skriver tidligere børnerådsformand, professor emer. dr. phil. Per Schultz Jørgensen i forordet til denne bog, der handler om anerkendede samtaler med børn. Og han fortsætter: ‘Lyt i stedet til barnets budskab. Og vær så nærværende, at barnet selv får en fornemmelse af at være på vej – med din støtte,’ Der findes mange typer af samtaler afhængig af situation. Samtalen kan for eksempel bære præg af at være irettesættende, argumenterende eller anerkendende. I den senere tid er det også blevet populært med børnesamtaler og elevsamtaler, Og de kan have præg af en form for medarbejdersamtale.  Denne bog handler om brug af børnesamtaler, hvor man benytter en samværs- og samtaleform, som tager udgangspunkt i anerkendelse og empati. Forfatterne skriver: ‘Hvis børnene bliver mødt med anerkendelse og empati fra os, er der større sandsynlighed for, at de senere vil møde andre på samme måde. At møde børn på denne måde kan for de fleste af os være en stor udfordring Det kræver, at vi gør noget udover det, vi bedst kan, nemlig at være lærere, instruktører, opdragere, rådgivere eller konfliktløsere. Det kræver, at vi taler mindre og lytter mere, og at vi øger vores følsomhed for, hvordan barnet egentlig har det.’


Udkommet på forlaget Dafolo. 186 sider. 256 kr.

Se flere