Herberget

Bogomtale

Herberget i Hillerødgade

Redigeret af Lone Marie Pedersen, redaktionen@sl.dk

Af Søren Peder Sørensen

Her får vi 50 års herbergshistorie. Kirkens Korshærs herberg i Hillerødgade i København var en lille revolution, da det i oktober 1960 så dagens lys. Det var landets største og mest moderne herberg for hjemløse mænd. Og det var første gang, at et privat herberg kom på statens finanslov. Dengang var Julius Bomholt (S) socialminister. I herbergets første år var det især midaldrende mænd med alkoholproblemer, som fyldte herberget. Senere meldte de unge og kvinderne sig også på banen som hjemløse, og herefter kom der også beboere med psykiske lidelser, misbrugsproblemer og meget sammensatte og komplekse sociale problemer. Bogen tager os med på en rejse gennem alle årene. Herbergsbeboere udgør en hel speciel verden, som hele tiden afspejler det normale danske samfunds vrangside. Det gælder om at overleve et samfund, der ikke vedkender sig de ‘forspildte liv’. I alt har omkring 80.000 mennesker søgt herberget, og intet tyder på, at behovet for herberger bliver mindre. Forstander Bjørn Benndorff siger: Så længe samfundet producerer  sociale katastrofer, har vi behovet.


Udkommet på forlaget Underskoven, tlf. 33 15 05 15. 87 sider. 148 kr.

Se flere