Udviklingshæmmede
Vi er mennesker, ikke gøgeunger
Udviklingshæmmede forsøger at råbe politikerne op for at fortælle, at de også er mennesker og ikke køer, man bare kan trække hjem
Af Lone Marie Pederse, lmp@sl.dk
Foto: Vibeke Toft
De kom i busser fra provinsen, med tog og på gåben for at fortælle politikerne, at nedskæringerne mod de udviklingshæmmede må høre op. Tonen skal være pænere. De vil ikke kaldes for gøgeunger og ikke behandles som køer, som kommunerne bare kan trække rundt med.
ULF, Udviklingshæmmedes Landsforening, stod bag demonstrationen den 4. november. De godt 200 demonstranter startede på Københavns Rådhusplads og bevægede sig derefter videre til Christiansborg Slotsplads. De bar bannere, hvor der for eksempel stod ‘Spørg før I skærer’. ‘Vi ønsker ikke særbehandling, men ligebehandling.’ ‘Vi kan mere, end I tror’. ‘Vi er ikke gøgeunger’.
Formanden for ULF, Lisbeth Jensen høstede stort bifald, da hun blandt andet sagde:
– Jeg har fået nok af at blive kaldt en gøgeunge i medierne.
Jeg har fået nok af, at mit arbejde ikke betragtes som et rigtigt arbejde. At det bare kaldes en social foranstaltning. Jeg har fået nok af, at man i kommunerne taler om at trække folk hjem, så man kan spare penge. Som om vi er køer.
– Jeg har fået nok af, at der skæres så kraftigt i hjælpen, at man kører os ud på et sidespor i samfundet. Jeg har fået nok af politikere, der ikke lytter, før de træffer beslutninger om os. Jeg har fået nok af at blive set på, som en der bare er til besvær, selv om jeg har en masse at give til samfundet.
Eksperter i udviklingshæmning
Og så sendte Lisbeth Jensen en bøn til dem, der træffer beslutninger om udviklingshæmmede, nemlig i hendes optik både politikere og det personale, der er ansat til at støtte dem:
– Spørg nu os, før I tager beslutningerne om os. Vi ved meget tit, hvilken hjælp vi har brug for. Vi er eksperter i udviklingshæmning. Der er rigtigt meget, jeg ikke ved. Men jeg ved, hvad det vil sige at være udviklingshæmmet. Jeg har faktisk lært lidt om det hver dag hele mit liv.
– Vi ønsker ikke særbehandling. Vi ønsker ligebehandling. Men lige som synshæmmede har brug for hjælp til at se og hørehæmmede har brug for hjælp for at høre, ja, så har vi udviklingshæmmede brug for hjælp til at udvikle os. Hvis man skærer væk på hjælpen til udvikling, så gør man det hele endnu værre. For vi kan mange ting, hvis vi får hjælp til at udvikle os, sagde Lisbeth Jensen.
Ghettoer af udviklingshæmmede
Lisbeth Jensen kritiserede politikerne for bare at ville flytte rundt med de udviklingshæmmede.
– Man trækker folk hjem, så kan kommunen spare penge. Skidt med, hvor folk har lyst til at bo – eller hvor de har lyst til at arbejde. De har bare at gøre, som der bliver sagt.
– Nogle steder virker det som om, vi er på vej tilbage til 60’erne og de store anstalter. Det er som om, man tænker: Lad os samle udviklingshæmmede i store enheder. Så ved de, hvor vi skal være. Regeringen vil så gerne gøre noget ved ghettoerne. Samtidig ser vi, at nye ghettoer er ved at blive skabt. Ghettoer af udviklingshæmmede. Lad mig sige det, så ingen kan misforstå det: Vi ønsker ikke særbehandling. Vi ønsker ligebehandling, sagde Lisbeth Jensen.