Fixerum

Stofmisbrug

Gadefejere med selvtillid

Hollænderne er imod at bruge tvang overfor stofmisbrugere. Tilbud om småjobs kan være første skridt tilbage til samfundet

Af Petra Sjouwerman, redaktionen@sl.dk
Foto: Jörgen Caris

Tvang er ikke populært i Holland. Men opfattelserne omkring, hvordan man bedst hjælper stofmisbrugere har dog rykket sig. Hvor man for cirka tyve år siden betragtede stofmisbrugere som ofre, der skulle plejes, arbejder man nu med self empowerment.

Forventningen er, at de hjemløse stofmisbrugere selv er aktive og hjælper med at køre værestedet. De kan tjene en beskeden løn ved at lave varm mad en gang om dagen. Eller ved at gøre rent, arbejde i en lille køkkenhave bag bygningen eller holde styr på vasketøjet.

– At holde styr på vasketøjet er faktisk en af de sværere opgaver, fordi det kræver koncentration over længere tid. Og det er noget af det, som kan være rigtig svært for en stofmisbruger, fortæller Jeroen Kalf (23), der er under uddannelse på det Socialpædagogiske Seminarium i Amsterdam og lige nu i praktik hos Blaka Watra.

Det samme gælder den person, der overvåger fixerummet i samarbejde med en medarbejder.

Men disse små jobs giver, udover lommepenge, også status, og de betragtes som det første skridt hen imod deltagelse i samfundet.

Hjemløse kan få kontanthjælp af kommunen. Men så forventes det, at de også deltager i det af  de mange arbejdsprojekter, der passer bedst til dem. Deltager de ikke, kan det medføre, at deres kontanthjælp skæres ned.

Fejehold

To gange om dagen tager to forskellige hold af stofmisbrugere af sted for at feje gader i det centrale Amsterdam, hvilket sker i samarbejde med kommunen.

– De tager deres orange refleksovertøj på og går deres rute sammen med en vandsprøjtevogn og nogle af kommunens fastansatte. Vores erfaringer er rigtig gode. De tjener lidt penge, føler sig værdsat og deres selvtillid er tydeligt vokset, siger Jeroen Kalf.

Udover fejeholdene er der arbejdsprojekter i et stearinlysstøberi, hvor produkterne bliver solgt i en lille butik. Andre laver smykker af genbrugsmaterialer eller udfører havearbejde for privatpersoner. Endelig er der et hold, der afhenter frokostrester hos virksomheder. 

– Vi hjælper altså med at strukturere dagen, at leve et regelmæssigt liv og spise varm mad. Men vi kigger altid på, hvad en person er i stand til, siger Jeroen Kalf.

Talent for kunst

Derudover har værestedet lavet en aftale med det internationalt anerkendte Rietveld kunstakademi i Amsterdam. Lektorer og studerende underviser en gang om ugen brugerne af værestedet i maling. Hele værestedet er som et konkret resultat af undervisningen blevet dekoreret med malerier, som er lavet af brugerne.

– Man kan tydeligt se, at nogle af brugerne har et kæmpe talent, siger Jeroen Kalf.

 

I Aarhus bløder det sociale område, og besparelser lukker flere institutioner. Projekt Iftiin overlever heller ikke – trods stor opmærksomhed, både nationalt og internationalt, om projektets arbejde med khat-misbrugere

Mens danske narkomaner fortsat må se langt efter fixerum, kan hollænderne se tilbage på ti år med gode erfaringer med offentlige fixerum. I Amsterdam er stofmisbruget for eksempel helt forsvundet fra gadebilledet og det er blevet lettere for de sociale myndigheder at komme tæt på og hjælpe narkomanerne

Socialpædagoger er ikke længere i flertal på stofmisbrugsområdet. I dag skal Karin og Patrycja kæmpe for, at deres faglighed bliver synlig for de andre faggrupper. Der er en tendens til, at læger og sygeplejersker overtager området, siger hovedbestyrelsesmedlem Karen Holte

Et bankende hjerte er ikke nok i stofmisbrugsbehandlingen. Der skal uddannelse og efteruddannelse til for at skabe gode resultater, siger social-overlæge, der har været med gennem 40 års stofmisbrugsbehandling

Behandlingsindsatsen over for stofmisbrugere skal være bedre. Det er sagt med få ord konklusionen i en række rapporter, SFI har udarbejdet om stofmisbrugsbehandlingen i Danmark

Socialpædagoger læser mindre faglitteratur end de faggrupper, de arbejder sammen med på misbrugscentrene. De skal gøre evidens og dokumentation til en del af det pædagogiske værktøj, så de bedre kan klare sig i tværfagligt samarbejde, foreslår forsker

Khatprojektet i Gellerup i Århus har praktisk taget fingrene i khatten hver dag, og erfaringer herfra viser, at det kan lykkes at få kontakt med de hårdest ramte khatmisbrugere. Hovedparten af brugerne har både et blandingsmisbrug og psykiske vanskeligheder samtidig med, at de ofte lever på kanten af samfundet

Svend Erik Marcussen kan lide at skabe små, gode oplevelser for marginaliserede og udstødte

Støtte- og kontaktpersonordningen gælder nu også misbrugerne og de hjemløse. Men hvordan får man kontakt til og opbygger tillid hos en gruppe, der ofte er mere end skeptisk indstillet over for ’systemet’? Vidensog formidlingscenteret for Socialt Udsatte har samlet op på fire års forsøgserfaringer

Se flere