Aarhus Kommune
Succes-projekt spares væk
I Aarhus bløder det sociale område, og besparelser lukker flere institutioner. Projekt Iftiin overlever heller ikke – trods stor opmærksomhed, både nationalt og internationalt, om projektets arbejde med khat-misbrugere
Af Iben Baadsgaard Al-Khalil, redaktionen@sl.dk
Foto: Joachim Ladefoged
For to år siden bankede man projektet op på meget kort tid, som følge af stor politisk bevågenhed på den åbenlyse khathandel udenfor Bazar Vest i Gellerup. Og Projekt Iftiin (der blev udførligt omtalt i Socialpædagogen nr 24/2009) blev en succes i og med, at man hurtigt fik etableret direkte kontakt til khatmisbrugerne.
Men nu er projektet et af de mange, der beskæres eller skæres helt væk som led i de drastiske besparelser, Aarhus Kommune gennemfører i 2011-budgettet. Projektet er lukket med årsskiftet.
Projektet opstod, efter at socialpsykiatrien igennem nogle år havde bemærket, at de ikke nåede gruppen gennem de almindelige tilbud. Erfaringerne på området var få, og i København lukkede det hidtil eneste andet tilbud, der henvendte sig til borgere med somalisk baggrund, der både havde misbrugsproblemer og psykiske vanskeligheder.
I Aarhus blev Projekt Iftiin en del af socialpsykiatrien i samarbejdede med misbrugsafdelingen. Metoderne var primært opsøgende arbejde, bostøtte og etablering af et værested med motion og madordning. Konkret fik brugerne øget deres kendskab til offentlig hjælp via tilbud om følgeordning til sagsbehandler, læge og hospital, samt hjælp til at søge kontanthjælp, aktivering, bolig og psykiatrisk behandling. En stor del af brugerne fik hjælp til at komme ud af hjemløshed og fik genoptaget deres sociale ydelser.
Det kan lykkes
Der, hvor brugerne blev motiveret for en reel behandling, indgik medarbejdere med somalisk baggrund som kulturformidlere og tolke i et særligt behandlingstilbud fra misbrugsafdelingen. 14 brugere startede misbrugsbehandling, og fire er indtil videre stoffrie. Men det er endnu for tidligt at sige noget om langtidseffekten.
– Vi gik til opgaven med ydmyghed og måtte ændre metoderne mange gange hen ad vejen. Vi opbyggede en meget stor kontaktflade, siger Lissi Jensen, som var daglig leder af Iftiin.
– Projektets vigtigste erfaring er, at det kan lykkes at skabe kontakt til nogle af de mest udsatte borgere og få dem til at efterspørge hjælp til specifikke problemer. Her så vi, at med en særlig indsats, med et lokalt placeret og tilpasset tilbud, lykkedes det at få khatmisbrugere i behandling, siger Ingeborg Kragegaard, Center for Socialfaglig Udvikling i Aarhus Kommune, som evaluerede projektet og skrev en evalueringsrapport i juli 2010.
– Det helt afgørende for, at det lykkedes at skabe kontakten, var de tokulturelle medarbejdere, der både formidlede kultur, byggede bro og tolkede for brugerne, siger hun.
I løbet af projektet var der otte forskellige medarbejdere med somalisk baggrund ansat, der dagligt benyttede deres årelange kendskab til brugerne og hjalp dem til at forstå det samfund, de nu lever i. Hovedparten af medarbejderne havde i forvejen en uddannelse og modtog i løbet af projektet opkvalificering i forhold til arbejdet i psykiatrien. Der var hele tiden en coach på sidelinjen samt supervision, støtte og undervisning, ligesom de modtog ekstern supervision af en behandler med misbrugserfaring fra retspsykiatrien.
Hvad nu med børnene
– Der blev sat en proces i gang, som gav en erkendelse og viden om khat i det somaliske miljø i Aarhus. Det blev tydeligere for dem, at misbrugsproblemer kan behandles, og at det ikke bare er den enkeltes ansvar at holde op igen. På den måde fik gruppen tillid til systemet, og oplevede ikke bare sig selv som en udskældt gruppe, siger Ingeborg Kragegaard.
At sætte tal på projektets arbejde er vanskeligt, idet der var mulighed for at henvende sig i fuld anonymitet. Ifølge evalueringsrapporten var der i perioden kontakt til i alt omkring 150 mænd og 15 kvinder, og af dem modtog 102 en eller anden form for konkret ydelse i projektet. Ingeborg Kragegaard vurderer, at det svarer til omkring to tredjedele af den samlede målgruppe i Aarhus. De mænd og kvinder, der brugte Iftiin, havde tilsammen 125 børn. Af dem fik 11 et døgntilbud, 14 var i forskellige former for dagtilbud og 19 havde enten et døgn- eller dagtilbud.
– Det er børnene jeg er bekymret for. Det er børn, som har en mor eller far, der er misbruger, siger Zamzam Ali, der var medarbejder i projektet og som ønsker, at medarbejdere rundt om i børneinstitutioner og på kommunale kontorer begynder at ridse lidt i kulturen:
– De institutioner, der ser børn aflevere børn, må til at stille spørgsmål og ikke bare slå det hen med, at det handler om kultur. For sådan er vores kultur ikke.
Evalueringsrapporten fra juli 2010 kan downloades på www.aarhuskommune/csu.dk