Sikrede institutioner

Sikrede institutioner

Undervisningen skal være bedre

Danske Regioner vil forbedre undervisningen på de sikrede institutioner. Det sker på baggrund af DPU-rapport, der påpeger en række problemer på skolerne

Af Maria Rørbæk, mrk@sl.dk
Foto: Hanne Loop

Unge på sikrede institutioner modtager ikke undervisning i et omfang, der svarer til deres jævnaldrende. Sådan lyder en af konklusionerne i rapporten ‘Fra udsat til motiveret,’ som en række forskere fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole udgav i 2010.

På baggrund af rapporten er en arbejdsgruppe under Danske Regioner nu ved at udarbejde et forslag til, hvordan undervisningen kan forbedres.

Som rapporten også konkluderer, skyldes den ringere undervisning dog også i meget høj grad, at de elever, der kommer på de sikrede institutioner, har langt ringere forudsætninger for at modtage undervisning end flertallet. For eksempel har op mod halvdelen psykiatriske diagnoser, der for eksempel medfører koncentrationsbesvær. Det er også et gennemgående træk, at elevernes skolekundskaber er meget ringe, og flere har for eksempel ikke gået i skole i flere år, selv om de er i den skolepligtige alder.

Forskerne bag rapporten anbefaler blandt andet:

  • At der udvikles standardiserede evalueringsredskaber i forhold til de unges faglige, sociale og personlige udvikling på institutionen.
  • At der udvikles en elektronisk platform for alle undervisere på sikrede institutioner, så de bedre kan udvikle og koordinere undervisningen på tværs af institutionerne. For eksempel ved at dele eksempler på succesfulde undervisningsforløb.
  • At der igangsættes et forsøg, der skal gøre det muligt at tage folkeskolens afgangsprøve på fleksible vilkår.
  • At personalet får mere efteruddannelse, og at der udvikles mere undervisningsmateriale målrettet de unge. 

I december stod en fjerdedel af pladserne på Danmarks sikrede institutioner tomme. Det skyldes blandt andet, at der er blevet anbragt langt færre 14-årige end forventet

Danske børn og unge bliver tilsyneladende mindre kriminelle. Det viser ny analyse fra Justitsministeriets Forskningskontor

Socialpædagog Søren Olsen er sikker på, at han gør en positiv forskel for de unge på den sikrede institution Stevnsfortet. Vi fulgte ham på to arbejdsdage

Kritikere mener, at de sikrede institutioner er en læreplads i kriminalitet. Medarbejdere på Stevnsfortet mener, at alternativet er meget værre

Skolen på Stevnsfortet adskiller sig fra andre skoler for filosofien er, at eleverne kun kan lære, hvis de selv er motiverede for det

Hvis unge kriminelle skal ud af kriminalitet, er der behov for et bedre efterværn, når de unge forlader de sikrede institutioner. Det er en af anbefalingerne i ny rapport

Se flere