Bogomtale
Anerkendelse – kort og godt
Redigeret af Maria Rørbæk, redaktionen@sl.dk
Af Carl-Göran Heidegren
I denne bog præsenterer professor Carl-Göran Heidegren en række filosofiske og sociologiske perspektiver på temaet anerkendelse. I bogens første del opridses anerkendelsesbegrebets teorihistorie. Trådene trækkes tilbage til Fichte og Hegel, men hovedvægten lægges på de seneste 15-20 år med Axel Honneth i centrum. I bogens anden del argumenterer forfatteren for, at anerkendelse kan og bør analyseres på tre forskellige niveauer: Hvordan den kommer til udtryk i holdninger, gestus og handlinger, i længerevarende mellemmenneskelige relationer, hvor den får historie, og når den institutionaliseres. Selv om bogens tilgang er teoretisk, er den også praksisnær, da alt menneskeligt samvær og samspil i en eller anden henseende principielt præges af anerkendelse eller ringeagt i forskellige former. Heidegren inddra ger da også en lang række eksempler, der strækker sig fra relationer mellem børn og voksne over handicap, socialt arbejde og seksualiseret vold mod kvinder til Det Tredje Riges forfølgelse og tilintegørelse af de europæiske jøder. Forfatteren er professor i sociologi ved Lunds Universitet. Han har tidligere skrevet bøger om blandt andet Hegel, Ernst Jünger og svensk filosofihistorie.
Udkommet på Samfundslitteratur, 158 sider, 169 kroner