Forbund og a-kasse

Uligestilling

Mænd fik mest ud af skattelettelser

f:nyt - Det er mændene og folk med de højeste indkomster, der har fået størst gevinst af VK-regeringens skattelettelser siden 2001, viser beregninger foretaget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Af Kurt Ladefoged, fnyt@sl.dk
Illustration: Peter Hermann

VK-regeringen har i samarbejde med Dansk Folkeparti i flere omgange gennemført markante skattelettelser i perioden 2001-2010. For det første har der gennem hele perioden været skattestop, der  fastfryser ejendomsværdiskatten og stykafgifter (afgift på for eksempel emballage) i kroner og øre. For det andet har regeringen i tre omgange gennemført skattelettelser. Første gang med forårspakken fra 2004, anden gang med skattepakken fra 2007 og endelig med Forårspakke 2.0 i 2009.

Det fremgår af beregninger foretaget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

Sammenlagt er skatterne lettet for over 50 milliarder kroner i 2010 som følge af skattelettelserne. Skattelettelserne er givet sådan, at de personer, der har de højeste indkomster, samtidig får de største gevinster. AE’s beregninger viser, at mens de 10 procent rigeste får 46.000 kroner i skattelettelse i 2010, så får de  10 procent fattigste 4.200 kroner i skattelettelse.

Størst gevinst til mænd

Denne skæve fordeling af skattelettelserne slår ligeledes igennem, når man opdeler på køn. Det skyldes, at mænd er overrepræsenterede blandt de højest lønnede, mens kvinder er over-repræsenterede blandt de lavest lønnede. Mens mænd i gennemsnit får en skattelettelse på 16.000 kroner, så får kvinder i gennemsnit 11.000 kroner i skattelettelse.

Den skattepakke, der er mest skævt fordelt, er Forårspakke 2.0. Her får mænd i gennemsnit 2.200 kroner mere end kvinderne i gevinst, hvilket svarer til en forskel på hele 42 procent. De tidligere skattepakker giver  imidlertid ligeledes den største gevinst til mændene. Det betyder, at mændenes samlede gevinst er 30 procent større end kvindernes gevinst.

Måler man gevinsten i forhold til indkomsten, er det ligeledes mændene, der får de største gevinster. Mens mænd i gennemsnit har fået en indkomstfremgang på 7,1 procent som følge af skattelettelserne, får kvinderne i gennemsnit en fremgang på 6,2 procent, viser analysen.

Endelig fremgår det af analysen, at selv når man indregner den omfordeling, der sker i familierne, får mændene den største gevinst med godt 13 procents forspring til kvinderne.


Download hele analysen på www.kortlink.dk/8se3

f:nyt - Kvindefag er lavtlønsfag. Der er en klar og tydelig sammenhæng mellem gennemsnitsløn og andelen af kvinder. Og der er tale om betydelige lønforskelle, viser ny rapport fra SFI

Når nu kvinder får 18 procent mindre i løn end mænd, er det vel også rimeligt, at kvinder arbejder 18 procent mindre, så… Hold fri resten af året. Sådan lyder argumentationen i ny ligelønskampagne

Ni faglige organisationer enige om at kæmpe sammen om at få ligeløn. Både arbejdsmarkedets parter og politikerne skal tage et ansvar

Det er ikke acceptabelt, at løngabet mellem mænd og kvinder gennem de seneste 20 år nærmest har været konstant

I år er det 100 år siden, at Kvindernes Internationale Kampdag, den 8. marts, blev indstiftet. Det skete på en konference i København på initiativ af blandt andre den tyske, socialdemokratiske politiker Clara Zetkin, og mødet fandt sted i Arbejdernes Forsamlingsbygning, der lå på den senere så kendte adresse Jagtvej 69. Mange år senere udråbte FN 8. marts som international kvindedag

Kvinder kan uddanne sig til mere i løn, men de har aldrig kunnet uddanne sig til ligeløn, fordi vi stadigvæk betragter manden som forsørgeren og kvinden som husmoderen, fortæller ligelønsobservatør, politolog og forfatter Pia Fris Laneth

Jeg håber, at vi med lønkommissionen tager vigtige skridt mod, at ligeløn for samme arbejde og arbejde af samme værdi for alvor rykker ud af festtalerne og ind på forhandlingsbordene.

Se flere