Lederlandsmøde
Fra slemt til værre
De voldsomme besparelser i kommunerne gør det stadig sværere at være leder og mellemleder på de socialpædagogiske arbejdspladser, fremgik det af beretningen på lederlandsmødet. Samtidig vil lederne styrke arbejdet i de lokale ledersektioner og søge øget indflydelse i forbundet
Af Kurt Ladefoged, kl@sl.dk
Foto: Nils Lund Pedersen
Da formand Allan Andersen sidste år aflagde beretning på landsmødet i Socialpædagogernes landsdækkende sektion for ledere og mellemledere kunne han konstatere, at lederlandskabet ikke var noget kønt syn, og at det havde været et år med mange udfordringer.
På dette års landsmøde måtte Allan Andersen imidlertid erkende, at udtrykket ‘udfordringer’ i denne sammenhæng må siges at være alt for mildt:
– Vi står midt i den værste krise på det socialpædagogiske område siden 90’erne. Aldrig før er vores arbejde blevet angrebet så direkte. Der har været lagt op til det i mange år. Og det drejer sig primært om økonomi.
– Med kommunalreformen i 2007 og den gradvise nedtrapning af refusionen skal kommunerne fremover betale hele gildet i forbindelse med en anbringelse, og det kan nemt beløbe sig til 600.000-700.000 kroner eller mere. Det er klart, at kommunerne tænker, ‘hvad kan vi ellers få for dette beløb, og kan vi gøre tingene anderledes?’
Allan Andersen konstaterede, at dette er den skinbarlige virkelighed i 2011.
– Hvis vi bare kunne trække en streg i sandet og sige, nu er det slut med besparelser. Men det kan vi ikke. Der varsles igen store besparelser i de kommunale budgetter for socialt udsatte. Og her tænkes både på voksenhandicap- og på børn og ungeområdet.
– De kommunale budgettal for 2011 viser, at der bliver tale om et hul på 1,6 milliarder kroner på det specialiserede sociale område i forhold til, hvad kommunerne reelt har brugt i 2009. Og da regeringen samtidig har bebudet straf til kommuner, der ikke kan holde budgetterne, ser det virkelig sort ud, sagde Allan Andersen.
– Rigtig mange socialpædagoger fyres, og det er dramatiske tal – fra 200 afskedigelser i 2009 til 700 i 2010. Det ser ikke ud til, at denne tendens vender foreløbig. Og vi ved godt, hvor aben sidder – det er lederne, der skal foretage de nødvendige handlinger.
Job-cirkus uden lige
Men ikke nok med, at lederne må skære ned og afskedige kompetente medarbejdere. Nu skal institutionerne også indgå i et job-cirkus uden lige, sagde formanden.
– De yngre langtidsledige under 30 år har fremover krav på at komme ud i seks måneders praktik med løntilskud. Dem skal vi så tage os af. Dem skal vi på den ene side lære op, og på den anden side sige farvel til gode faste medarbejdere og ledere, der er skubbet ud i ledighed, og formodentlig snart skal sendes ud i andre ordninger.
– Det er ekstra arbejde til lederne, og det er bestemt ikke til gavn for borgerne, som så igen skal forholde sig til nye ansigter, som de alligevel ikke får lov at beholde. Pengene går jo fortsat af den samme offentlige kasse og til glæde for hvem, spurgte Allan Andersen.
Det lokale arbejde
I sin beretning kom formanden også ind på de indre linjer i samarbejdet mellem Landsudvalget og de lokale ledersektioner. Og her kunne han konstatere, at arbejdet i de lokale ledersektioner er meget forskelligt rundt om i landet:
– I nogle kredse kører det på skinner, og i andre kredse kan arbejdet i ledersektionen nærmest betegnes som ikke eksisterende. Her ligger en stor udfordring.
Af gode eksempler på godt lokalt lederarbejde nævnte Allan Andersen, at der i én kreds er udarbejdet en velkomstpjece til alle nye ledere og mellemledere. Den følges så op af halvårlige introduktionsmøder. Det lægger op til, at der er gode muligheder for at lære af hinanden.
I mange kredse arbejdes der også aktivt på at forbedre hjemmesiderne og gøre de lokale ledersektioner synlige. Her er der også fokus på ledernes arbejdsvilkår, og hvordan den enkelte kreds kan servicere lederne.
– Det er lige i Landsudvalgets ånd, sagde Allan Andersen.
Ind fl ydelse i forbundet
Han bebudede, at Landsudvalget også vil sætte en proces i gang, der skal belyse ledernes og mellemledernes placering og indflydelse i forbundet.
– SL har i cirka 2.400 ledere og mellemledere, der i dag ikke har direkte politisk indflydelse. Med direkte politisk indflydelse mener jeg at sidde med ved bordet – eksempelvis med en eller to pladser i hovedbestyrelsen og taleret på kongressen.
Allan Andersen var således lidt pikeret over, at han – i modsætning til de studerende – ikke har taleret på Socialpædagogernes kongres:
– Jeg ville på kongressen i november sidste år have udfordret den nye formand Benny Andersen på hans forventninger til et kommende samarbejde med lederne. Da min status på kongressen var en invitation som gæst, kunne det ikke lade sig gøre. Det er kun delegerede, som har taleret. Og det virker paradoksalt at være gæst i eget hus, sagde Allan Andersen.
Han har sidenhen fået Benny Andersens bud på hans forventninger til det fremtidige samarbejde med lederne – om end ikke så meget om, hvilken indflydelse lederne bør have eller er berettiget til.
– Nu er der noget at arbejde videre på, og det ser positivt ud, konstaterede Allan Andersen.
Formandens beklagelse over ikke at have taleret på kongressen fik afdelingsleder Britt Kristensen, Østjylland, til at komme med følgende bemærkning:
– Stil op og lad jer vælge som delegerede til kongressen. Så får I både taleret og stemmeret!
Valg
Der var valg til fire pladser i Landsudvalget og valg af to suppleanter. Valgt til Landsudvalget: Birgitte Wold, leder, Midtsjælland, 85 stemmer. Thomas Hinsby, mellemleder, Østjylland, 63 stemmer. Lars Nielsen, leder, Storkøbenhavn, 59 stemmer. Morten Testrup Hansen, mellemleder, Bornholm, 52 stemmer. Valgt som suppleanter: Peter Jørgensen, mellemleder, Storstrøm, 46 stemmer. Claus Elsborg, mellemleder, Midt- og Vestjylland, 39 stemmer. |