Formandsbesøg

De stråler af faglighed og kompetence

Socialpsykiatri Lemvig øste pædagogisk specialviden og daglige oplevelser ned i Benny Andersens faglige rygsæk

Af Hanne Sørensen Smith, redaktionen@sl.dk
Foto: Jens Bach

Paris. Rom. Lemvig. Det lyder lidt, som om Socialpædagogernes formand bruger medlemskroner på en herlig ferietur med endestation i bakkers og bølgers land, som Lemvig Kommune med rette kalder sig selv.

Sådan er det ikke helt, endskønt han suser gennem den vestjyske landsby Paris i bil og sender forårsblikke gennem let tåge mod Rom længere fremme og til venstre. Bakkers og bølgers land får kun stjålne kig, for det er medarbejdere og borgere i Socialpsykiatrien i Lemvig, der udgør målet for Benny Andersens første besøg på en arbejdsplads i tiden som forbundsformand.

Formålet – at blive klogere på socialpædagogisk dagligdag og at være i direkte dialog med medlemmer ude i landet – får flittige ben at gå på. Der skal holdes trit med tillidsrepræsentant Knud L. Anderssons program for dagen.

På Støttecenter Vasen skaber stueetagens café rammen om forskellige samtaler over kaffen og de hjemmebagte boller. Man skal ikke visiteres til Vasen, og ud af de cirka 150 mennesker, der på forskellige måder er tilknyttet Socialpsykiatrien i Lemvig, ser husvagten en 50 stykker i løbet af en uge. Og som Knud Andersson fortæller:

– Vi har folk, der ikke kommer her ret meget mere, for nu er de på arbejde i stedet for.

Alle rum i huset har flere funktioner med massagestol hist, glasovn pist, skulptur-, maler- og klippe-klistre-grej rundt omkring. Men strukturen er under ændring, og gæt en gang hvorfor. Jo, nedskæringer selvfølgelig. Ud af de omkring 25 ansatte i Socialpsykiatrien er tre fyret fra 1. januar på grund af omstruktureringer.

Vasen er i øvrigt base for hjemmevejlederne, der kører ud til 60 visiterede borgere i hele kommunen. Knud arbejder selv som opsøgende støttekontaktperson for ikke-visiterede, udsatte sindslidende, hjemløse og isolerede mennesker, der ikke kan bruge de eksisterende tilbud.

Inden afgang introduceres Benny Andersen for bogen ‘Rehabilitering og Recovery’, der er en del af medarbejdernes faglige ballast. Og en snak om den historie, der kører i medierne, om at misbrugere med psykiatrisk diagnose kun behandles halvt så længe som ikke-misbrugere i det psykiatriske hospitalssytem, vækker genklang.

Held med akupunktur

Fie fortæller, at ingen rigtigt så diagnosen neden under hendes misbrug, og René mener, at som misbruger kan man nemt få lov til at passe sig selv. Begge kommer de nu i Vasen og er glade for ‘det der Nada. Det hjalp mig til mere ro’, som René udtrykker det. Og Fie taler om ‘mindre trang, mere ro, meget mindre op- og nedture’ efter Nada behandlinger, der er en del af kinesisk akupunktur, – ‘og så har jeg tillid til de mennesker her’.

På kontoret for Udvidet Bostøtte, som ligger på vejen til Rom, henter formanden grundigere information om Nada-akupunkturen, der via nåle bestemte steder på kroppen påvirker meridianerne. Socialpædagog Edel Madsen har uddannet sig i at bruge nålene, og Benny Andersen får en placeret midt i panden et øjeblik.

– En behandling varer en halv time til tre kvarter, og her i Vasen kan vi tilbyde behandling to gange om ugen. Her bruger vi det med stort held til misbrugere for at afhjælpe abstinenser, og behandlingen kan også bruges til ADHD-ramte.  Desuden hjælper det mange af de brugere, der føler sig stressede, til at finde mere ro.

Så kommer kollega Pia Mathiassen og senere Birthe Broe til, mens deres SOSU-kollega stadig suser rundt mellem kommunens indbyggere, der – ifølge Lemvig Kommunes website – hver har tre gange så god plads som gennemsnitsdanskeren. Over en frisk kande kaffe tales der fag, arbejdsbetingelser og fagforening.

Kort sagt: Socialpædagoger

De fire kolleger samarbejder hver med op til fire primære borgere, men de skal kende alle godt for at kunne dække hinanden ind og klare vagttelefonen. Svære sociale baggrunde og manglende netværk er hverdag for mennesker med borderline, skizofreni, ADHD og erhvervede hjerneskader.

– Vi møder ekstremt selvskadende og dybt psykotiske mennesker. Vi udgør stort set deres netværk. Vi er hjælpere, vejledere og rådgivere, remser Edel op, og Benny sekunderer:

– I er kort sagt socialpædagoger.

– Vi kender solstrålehistorier, for vi sparer indlæggelser, vi sparer anbringelser, vi sparer penge, og vi hjælper en gruppe borgere til bedre livskvalitet, siger Pia.

– Ja, og solstrålerne skal I huske, når I taler med jeres omverden, svarer Benny og vil vide, om Socialpsykiatri Lemvig har studerende.

– Vi ville gerne, men i vores lønbudget er der ikke afsat penge til at have pædagogstuderende, siger Knud. 

– Her på Udvidet Bostøtte har vi gennem to år afprøvet en ordning, hvor vi som medarbejdere har dækket hinanden ind ved ferie, sygdom og kurser. Det er alle tilfredse med, og både kredsen og arbejdsgiverne har sagt god for ordningen, så nu  kører den videre.

Knækker ved sygdom

– Den ordning knækker ved sygdom. Dér kniber det simpelthen. Skal jeg på vagt, men er syg, må en kollega tage over. Men hun får ikke ekstra, og jeg skal arbejde vagten ind senere. Det kan godt være, det går op i det lange løb, men det er bare for hårdt, siger Pia.

– Helt klart, at vi lægger os i selen for at holde budgettet. Så ønsker jeg bare, at vi får en bonus,  og det skal være penge til en vikar, siger Knud som tillidsrepræsentant.

– Ja, og så håber vi jo på at få tildelt den gamle politistation, så vi kan flytte sammen – altså Hjemmevejlederne, Støttekontaktpersonerne, Udvidet Bostøtte og den beskyttede arbejdsplads Claudis Have. Så kan vi holde et kvarters morgenmøde. En briefing om, hvad der er brug for hvorhenne i dag – og så afsted. Sådan ligesom de gør i de der amerikanske politiserier, forstiller Knud sig.

Uniformer forestiller Pia sig li’ godt ikke. Men hun synes, det er mærkeligt, at ‘som socialpædagoger slider vi æ o vor tøj så’n som andre faggrupper’, der får tøjtillæg via deres overenskomst.

Rum til skavanker

Så skal vi helt ind i bykernen, hvor den fineste, økologiske frokost venter i Claudis Have – indendørs dog. Det fireårige projekt har netop i dag fået besked på sidste bevilling på 801.000 kroner frem til nytår fra Socialministeriet. Claudis Have er arbejdsplads for 16 borgere i Socialpsykiatrien, to ergoterapeuter og så Henning Korsbakke, der som tidligere lærer på teknisk skole har mad som fag – og socialpædagogik som garniture nu. Dertil kommer fire frivillige, som dækker huller.

– Her er der rum til at have en skavank. Derfor er her trygt og dejligt at være, som Brugerrådets forkvinde, Elli, forklarer.

Til frokosten er inviteret tillidsrepræsentant Torben Søndergaard Poulsen, der arbejder på Kærhuset, en socialpsykiatrisk døgninstitution i Lemvig med 40 medarbejdere, hvoraf ti er med hos Socialpædagogerne. Han spørger, om Benny har kæmpet nok for de bløde værdier under overenskomstforhandlingerne, når nu der ikke var nogen midler.

– Jeg håbede, at kommuner og regioner også tænkte i de baner. Men de ville virkelig ingenting i  den retning. Derfor kom det mest til at handle om at afværge deres andre forslag, svarer Benny over en slurk vand.

De økologiske råvarer glider fint ned hos os og de tyske gæster i cafeen. Ved siden af ligger butik, køkken og lager. Ovenpå er der bageri, pakkeri og kontor. Smilende og stolt viser Henning Korsbakke rundt i komplekset, der har en årlig omsætning på en million kroner. Igen hører vi om den samlende referenceramme, den værdifulde tværfaglighed, de fælles værdier.

– Vi har et rigtig godt arbejdsmiljø og håber at fortsætte efter projektperiodens udløb. Vi vil også gerne lave afklarende forløb sammen med Arbejdsmarkedsafdelingen fremover, fortæller Henning.

Ude i køkkenet skærer han grøntsager sammen med Maria, som vi møder igen i Bofællesskabet Søvejen.

Vi er sammen

Her er der fem store lejligheder og et endnu større fællesrum med klart kaffebord og adskillige kagefade. Maria bor sammen med Knud, Åge og Marianne og en femte under langsom indflytning. Åge og Knud har boet her lige siden starten i 1999, da det tidligere KFUM og K-hus blev reddet fra nedrivning, fordi det var bevaringsværdigt. De viser alle Benny deres lejligheder, og nede i kælderen låser Åge op til sit lille træværksted, hvor han sysler med bræt og bordskåner.

Marianne synes, det var rart, da der var flere pædagogtimer. For hun kan ikke selv ringe over i Vasen, som hun skal nu, hvis der er noget galt, når beboerne er alene.  Og der er godt nok fart over feltet, for at de to pædagoger kan nå det hele, synes hun.

Socialpædagog Gerd Vibeke Jensen nikker, men vil også gerne lige fortælle Benny om sin glæde ved viften af tværfaglighed, der fungerer, fordi fodslaget er fælles.

– I de her tider skal vi slå på, at vi i Socialpsykiatrien er sammen med vores borgere. Men det kan vi jo kun være, hvis vi har et arbejde, supplerer Knud L. Andersson.

Før delte fem socialpædagoger vagterne fra klokken 8 til 22 med overlap. Nu er der to faste, en fra 8 til 13 og en fra 15.30 til 22. I weekenden 10 til 20. Fra 1. februar er det de fastansatte selv, der fungerer som vikarer i bofællesskabet, og det betyder, at det altid er uddannet personale, der er på arbejde.

Fra top til tå

– Socialpsykiatri Lemvig er et eksempel på dygtige medarbejdere, der flere gange i dag har fortalt om vikarer, der er skåret væk. Tænk en gang, hvor lille en investering kommunen skulle foretage for at lave faste vikarordninger og dermed understøtte et godt arbejdsmiljø i stedet for at slide på det ved at stramme skruen, konstaterer Benny Andersen, da besøg er slut.

– Jeg har haft en fantastisk dag og bliver glad og stolt over den faglighed og kompetence, der stråler ud af medarbejderne her. De yder en samlet indsats fra top til tå for de mennesker, de arbejder med. Besøget her har bestyrket mig i, at der er brug for specialisering. Og jeg sætter spørgsmålstegn ved, om socialpædagogikken har en tilstrækkelig god placering i pædagoguddannelsen, siger Benny Andersen som slut på besøget i Lemvig 

Nu er det først forbi Rom inde til højre. Så gennem Paris – retning Struer, Karup, København.

Bestil et besøg Har I lyst til at invitere forbundsformand Benny Andersen til jeres arbejdsplads, så I kan vise rundt på jeres matrikler, fortælle om arbejdet, diskutere faglighed og fagforening og give gode ideer videre, så bestil et besøg. Benny Andersen har afsat en dag pr. måned til arbejdspladsbesøg rundt om i landet. Kommer der mange invitationer, kan han ikke love at takke ja til alle, selv om han gerne ville. Men har I lyst til et besøg, så skriv til pressekonsulent Eva Åkerman på eaa@sl.dk eller ring på 2210 1725.