Debat

Synspunkt

Lille ændring – stor betydning

Hvordan ændringer i omgivelserne har meget stor betydning for vores adfærd

Af Andrea Hadberg Nielsen, Maria Sørensen og Mika Schleien, ergoterapeuter, redaktionen@sl.dk
Illustration: Knud Andersen

I vores arbejde med udviklingshæmmede og mennesker med autisme, møder vi rigtig mange, der har problemer med bearbejdningen af deres sanser i en sådan grad, at det påvirker deres dagligdag. Alle mennesker har sanseforarbejdningsforstyrrelser i større eller mindre grad. Det kan komme til udtryk ved, at man nemt bliver køresyg, har svært ved at koncentrere sig om at læse i larmende omgivelser, eller at man har svært ved at gå med en fyldt kop i hånden.

For de fleste af os bliver dette kun til små irritationer i hverdagen, da vi finder på forskellige teknikker til at kompensere for vores problemer.

For andre, særligt udviklingshæmmede og mennesker med autisme, kan det gribe så forstyrrende ind i hverdagen, at det kommer til udtryk gennem en uhensigtsmæssig adfærd. Ændringer i deres omgivelser kan have en positiv effekt på deres adfærd, da der derigennem bliver kompenseret for deres sanseforabejdningsforstyrrelser.

I Center for Specialterapi bruger vi SanseProfilen til at vejlede og rådgive omkring indretning af pædagogiske miljøer, og til at planlægge aktiviteter med fokus på sanser og adfærd for mennesker med problemer indenfor sansebearbejdning. Det er nødvendigt at have fokus på det pædagogiske miljø, da de ydre faktorer har stor betydning for menneskets adfærd og trivsel.

Fakta om SPD


Definition af sansebearbejdning (sensory processing): Nervesystemets måde at modtage beskeder på og omdanne dem til reaktioner, så man kan handle i samspil med omgivelserne. SPD opstår når sansesignalerne misforstås i hjernen, og derfor griber forstyrrende ind i brugernes daglige rutiner og vaner, så de ikke handler i relation med omgivelserne.

 

Samspillet med omgivelserne

Handicap er en følge af samspillet mellem mennesker med handicap og omgivelsernes holdninger og miljøbestemte forhindringer, som hæmmer eller udelukker deres fulde og effektive deltagelse i samfundslivet på lige fod med andre.

Den måde, man opfatter et handicap på, er altså i høj grad styret af det fysiske miljø (FN’s Konvention, 2010). De fysiske omgivelser har stor betydning for menneskers krop, psyke, trivsel og adfærd og vi påvirkes kontant af de omgivelser, vi befinder os i (www.godtsygehusbyggeri.dk, 2011).

Hjernen er det, vi kalder plastisk. Det vil sige, at den er i stand til at forandre sig, hvis  den bliver stimuleret. Plastiske ændringer, altså tilpasninger i hjernen, forårsages af sanseindtryk, erfaringer, læring og adfærd, som vi oplever gennem hele livet. Andre mere fysiologisk orienterede processer har også betydning, men fælles for dem alle er, at de stimuleres af de ydre faktorer, som de fysiske rammer er med til at skabe.

Det er derfor nødvendigt at overveje det pædagogiske miljø, og hvilke faktorer i det fysiske miljø, der kan påvirke brugerens adfærd i en positiv eller negativ retning (Mortensen, 2010).

Henrik og festerne

Henrik er en ung mand med cerebral parese og udviklingshæmning, som bor på et bosted for voksne mennesker med udviklingshæmning. Henrik kan rigtig godt lide fester og sociale arrangementer.

Problemet er bare, at når Henrik endelig kommer til festen, bliver han meget voldsom, både verbalt og fysisk. Han råber grimme ting til folk og slår ud efter dem, der kommer for tæt på. Dette medfører, at Henrik ikke særlig tit kommer med til fester.

Personalet på hans botilbud har tolket hans udbrud som et udtryk for, at han ikke kan lide det og ikke kan rumme  for mange mennesker på en gang. Henrik har brug for faste rammer og trives bedst med en fast struktur på dagen. Han har det bedst i trygge omgivelser, men giver alligevel udtryk for, at han gerne vil deltage i flere aktiviteter.

I samarbejde med Henriks faste personale udarbejdede ergoterapeuten en SanseProfil. Den viste, at Henrik ikke kan rumme særlig mange sanseinput, før det bliver for meget for ham. Hans sansesystem bliver hurtigt overfyldt, og det får ham til at reagere voldsomt. Henrik har brug for struktur og forudsigelighed, så han får kontrol over sin hverdag og ikke bliver overrasket over uforudsete ting, og skal bruge ressourcer på at være på vagt overfor dette.

Vi besluttede at have fokus på, hvordan Henrik kunne deltage i de sociale arrangementer uden at blive udadreagerende. Henrik skal først ind i rummet og til bordet først. Han skal sidde med ryggen mod væggen og med godt udsyn til døren, så han kan holde øje med, hvem der kommer og går, samt at han ikke skal bekymre sig om, om der pludselig sker noget bagfra.

Denne lille ændring i Henriks dagligdag har medført, at han nu kan deltage på lige fod med de andre til fester og sociale arrangementer. Henrik kan dog ikke deltage lige så længe som andre, men han er glad for at være med.

Vi fandt blandt andet også ud af at det er vigtigt for Henrik med en tydelig begyndelse og slutning på aktiviteterne, så han kan gennemskue forløbet af dem og derved fastholde kontrollen og ikke miste overblikket.

SansePro len

SanseProfilen er den første standardiserede test til at måle  bearbejdningen af sanseinformationer i hverdagen. Testen undersøger sammenhængen mellem brugerens evne til at forarbejde sanseinformation og brugerens adfærd i forbindelse med udførelsen af daglige aktiviteter.

Testen støtter en pædagogisk  og familiecentreret indgangsvinkel ved at inddrage pædagogernes og de pårørendes viden, når der samles information om brugeren. SanseProfilen giver forslag til overordnede pædagogiske strategier med fokus på ændringer i miljøet.

Typisk adfærd for de forskellige kategorier


Bystander

  • Ved ikke, hvad de går glip af!
  • Er rolige og kan fokusere på trods af støj omkring dem.
  • Lang responstid.
  • Sløv og apatisk.
  • Har lidt energi / virker trætte.
  • Fraværende / uinteresserede.

Sensor

  • Opmærksomme på alt hvad der foregår omkring dem!
  • Har svært ved at holde fokus.
  • Beklager sig.
  • Har brug for struktur.

Seeker

  • Sensorisk søgende vil altid have mere!
  • Skaber spænding omkring sig selv.
  • Bemærker og nyder al aktivitet i omgivelserne.

Avoider

  • Vil have mere af det samme og intet andet!
  • Er vild med regler, rutiner og struktur.
  • Har brug for forudsigelighed.

 

Problemer inden for bearbejdningen af sanseinformationer kan komme til udtryk gennem en bestemt adfærd, som beskrives ovenfor.

SanseProfilen beskriver fire overordnede kategorier ud fra brugerens adfærd:

  1. Nedsat registrering /Bystander
  2. Sensorisk søgende / Seeker
  3. Sensorisk følsomhed / Sensor
  4. Sensorisk skyhed / Avoider

Center for Specialterapi arbejder med voksne mennesker med varigt og betydelig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, samt mennesker med autisme.

For mere information om centret og Sensory Processing på  www.centerforspecialterapi.dk

 

 

 

Et bofællesskab og et aflastningstilbud i Ballerup Kommune hjalp KL og KTO med at udvikle det nye værktøj ‘Vejviser til kvalitet og trivsel’. Nu er de i gang med en proces, hvor de får bedre styr på personalemøderne og den vigtige overlevering i forbindelse med tjenesteskift blandt personalet

Hvad nu? En ADHD-diagnose som voksen sætter både fortid og fremtid i nyt perspektiv

Familiehusene i Greve har oprettet børnegrupper, der skal styrke børn til at tackle en tilværelse, hvor den ene forælder ikke altid er helt til stede – enten på grund af en psykisk lidelse eller et misbrug. Somme tider begge dele

Det vrimler med påstande om eksploderende udgifter på anbringelsesområdet. Men hvor er stigningen sket – og hvem går det ud over, når der nu skal spares på området?

Se flere