Udsatte

Tidobling i advarsler om svigt af børn

Siden 2006 har Ankestyrelsen næsten fået ti gange så mange henvendelser om misbrug og anden svigt af børn. Det kan blandt andet skyldes, at der er mere fokus på området

Af Maria Rørbæk, mrk@sl.dk
Illustration: Peter Hermann

I 2010 fik Ankestyrelsen 654 henvendelser med mistanker om omsorgssvigt af børn. Det er en voldsom stigning fra 2006, hvor der kom 72 underretninger.

Det skriver Kristeligt Dagblad, og ifølge avisen peger ankechef Henrik Horster på flere forklaringer: Dels den øgede opmærksomhed på misbrug af børn, som sagerne fra Brønderslev og Tønder har givet. Dels at fagfolk generelt er blevet mere opmærksomme på deres underretningspligt, som fra 2006 blev skærpet for pædagoger, læger, lærere og andre offentligt ansatte med kontakt til børn. Og dels et større politisk fokus samt effekten af Ankestyrelsens kampagne ‘Tag signalerne alvorligt’ fra 2009.

Ankestyrelsen modtager kun en mindre del af underretningerne, da der også er mulighed for at underrette lokalt til den enkelte kommune.

Specialkonsulent i Børns Vilkår, Jette Wilhelmsen mener, at der er sket en holdningsændring, så flere henvender sig uden at have et egentligt bevis.

– Det er i højere grad blevet slået fast i folks bevidsthed, at man skal reagere på mistanken, når det kommer til sager om omsorgssvigt eller overgreb på børn. Man skal ikke vente på at få dokumentation for sin påstand. For det kan man ikke altid, siger hun til Kristeligt Dagblad.

Ankechefen ligger på linje og siger til avisen:

– Det er vigtigt at være opmærksom på, at det med at underrette handler om at vise omsorg for det enkelte barn. Det handler ikke om at hænge nogen ud, og det bedste er, at man henvender sig allerede i bekymringsfasen. Jo tidligere, kommunen eller vi bliver under-rettet i en konkret sag, jo mindre indgreb skal der som regel til.