Slægtsanbringelser
Anbragte børn har det bedst hos familien
Men slægtsanbringelse er ikke løsningen for alle anbragte børn, viser undersøgelse fra SFI
Af Lone Marie Pedersen, lmp@sl.dk
Illustration: Peter Hermann
Børn, der kommer i pleje hos familiemedlemmer, beholder i højere grad kontakten til forældre og øvrig familie, end børn i traditionel familiepleje gør. Det viser en ny rapport fra SFI- Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Flere af de slægtsanbragte børn har kontakt med deres mor eller far mindst en gang om måneden, og de har oftere – også som voksne – en tæt relation til deres plejeforældre eller andre familiemedlemmer.
Undersøgelsen kortlægger effekterne af slægtspleje sammenlignet med familiepleje. I undersøgelsen deltager både plejeforældre og tidligere eller nuværende plejebørn i alderen 15-24 år, som er fulgt over en periode på to år.
Undersøgelsen viser også, at børn og unge i slægts- og familiepleje på en lang række områder ligner hinanden. Det gælder for eksempel deres fysiske helbred, fritidsinteresser, kontakt til kammerater og problemer med misbrug og kriminalitet.
Derimod har de slægtsanbragte børn sjældnere psykiske problemer i en sådan grad, at skole eller uddannelsessted har underrettet om det. Det gælder også, når man tager højde for børnenes situation, før de kom i pleje.
– Undersøgelsen viser, at slægtspleje ikke er den magiske løsning for alle anbragte børn, men det kan være en god mulighed for nogle børn, siger seniorforsker Tine Egelund, som er den ene af rapportens to forfattere.