Globale stemmer

Belgisk kamp for flere pladser

Det belgiske bo- og aktivitetscenter WZV Rozemarijn udvider med 20 nye pladser. Men stedet skal selv skaffe en del af finansieringen, og i jagten på midler har institutionen taget utraditionelle metoder i brug. Kreativ fundraising er et af midlerne i et land, hvor rigtig mange voksne handicappede står uden et passende botilbud

Af Ota Tiefenböck, redaktionen@sl.dk
Foto: Yann Verbeken

Der fattes pladser i Flandern, den flamsktalende del af Belgien. Mange handicappede står i øjeblikket uden et botilbud eller plads på en af regionens handicaptilbud. At bygge nye tilbud koster penge, og det er ikke altid nemt at skaffe dem. Tilbuddet skal nemlig selv skaffe 40 procent af det samlede byggebudget.

Det har dog ikke forhindret bo- og aktivitetstilbuddet WZV Rozemarijn i Keerbergen i at kaste sig ud i nybyggeri. Her er håndværkere i øjeblikket i gang med at opføre et nyt hus, som vil betyde 20 nye boliger. Pengene til byggeriet har Rozemarijn taget kreative midler i brug, og det har vist sig at være den helt rette satsning.

– Det offentlige betaler 60 procent af udgifterne, vi skal selv skaffe de resterende 40 procent. Det kræver naturligvis en stor arbejdsindsats fra vores side. Blandt andet deltagelse i forskellige weekend- og aftenarrangementer og en del opsøgende arbejde hos de lokale virksomheder, fortæller forstander Koen Dries.

Og så har stedet altså taget alternative metoder i brug for at samle penge ind:

– Vi har blandt andet benyttet os af, at vi ligger i nærheden af den største rockfestival i Belgien, Rock Werchter. De sidste to år har vi spurgt musikerne, der optræder her, om de vil male billeder til støtte for vores institution. Billederne bliver udbudt på en auktion, når festivalen er slut og indbringer en betydelig sum penge.

– Den første gang, i 2009, var det lidt svært at komme i kontakt med musikerne, men det lykkedes til sidst, og de fleste af dem var positive og med på vores idé. Vi fik blandt andet Nick Cave, Katy Perry, Chris Martin og Till Lindeman til at male billeder og donere dem til os. I 2010, hvor mange af de optrædende og arrangørerne kendte os, gik det langt nemmere, siger Koen Dries.

De 40 procent af byggebudgettet, stedet selv skal skaffe, svarer til en million euro. Det er et stort beløb, men pengene viste sig at være lettere at skaffe, end Koen Dries til at begynde med frygtede.

– Vi kontaktede de fleste lokale virksomheder og organisationer, forklarede dem vores behov og situation og opfordrede dem til at donere penge til os samt at arrangere begivenheder og arrangementer, hvis overskud går til vores institution. Generelt er alle meget positive og mange virksomheder donerer store beløb til os. Flere af dem har endda givet tilsagn om en fast årlig støtte, fortæller Koen Dries.

WZV Rozemarijn har på nuværende tidspunkt skaffet 600.000 euro og er godt på vej til at rejse de sidste penge.

– Flere nye virksomheder har givet tilsagn om støtte, så vi er optimistiske og regner med at overholde tidsplanen ved byggeriet, siger Koen Dries.

WZV Rozemarijn WZV Rozemarijn er et selvejende bo- og aktivitetstilbud, der har driftsoverenskomst med Belgiens flamske myndigheder. Stedet ligger i Kerbergen nordøst for Bruxelles. Rozemarijn har plads til 45 voksne psykisk handicappede og beskæftiger 42 medarbejdere. Hovedparten er socialpædagogisk personale ansat på deltid. 30 borgere bor på Rozemarijn, 15 er kun brugere på aktivitetscentret.

 

Ekstra arbejde

Men ét er pengene – det er også meget tidskrævende at gennemføre projektet. Institutionens nye bygning udvider institutionens pladser med næsten 50 procent, og det betyder en del praktisk arbejde, som giver Koen Dries sved på panden allerede nu.

– For mit vedkommende betyder det en arbejdsuge på 50 timer, siger Koen Dries.

En normal arbejdsuge i Belgien er på 38 timer, og Koen Dries får hverken løn eller ferie for de arbejdstimer, han arbejder ekstra hver uge, men det mener Koen Dries er i orden. Han vil gerne ofre noget af sin fritid for bedre betingelser for landets handicappede og for den institution, han har været leder for i mange år.

– Det er mit job at drive vores institution og min pligt at gøre det så godt som overhovedet muligt. Vores nye bygning er mit ansvar og noget, vi alle brændende ønsker, så jeg vil gerne give lidt ekstra. Mange ledere på det private arbejdsmarked arbejder mange timer ekstra hver uge. De bliver som regel betalt for det. Det gør vi ikke, men det er meget normalt i vores fag. De fleste af mine lederkollegaer arbejder mere end de får penge for, fortæller Koen Dries og understreger, at han ikke forventer det samme af sine medarbejdere.

– Mine medarbejdere arbejder ikke gratis – de får afspadsering eller ferie for hver en time, de arbejder ekstra.

Og arbejdes skal der:

– I den kommende tid får vi enormt travlt. Det nye hus åbner til januar, og det betyder, at vi skal ansætte i alt 20 nye medarbejdere. Vi stiller store krav til vores socialpædagogiske personale og skal finde folk med de helt rette kvalifikationer. Andre faggrupper, som eksempelvis køkkenpersonale er en mangelvare i Belgien, så det bliver på alle måder en stor udfordring, siger Koen Dries – og nyt personale er jo ikke er den eneste udfordring, der venter:

– Vi skal også visitere nye beboere. Det er vigtigt for vores socialpædagogiske arbejde, at beboerne kan fungere sammen i grupper, derfor er det nødvendigt, at vi selv visiterer, siger han.

Mangel på pladser

Men det bliver næppe noget problem at finde nye beboere: Mangel på botilbud til handicappede har været et stort problem i Flandern i mange år.

Ifølge de seneste opgørelser fra 1. januar i år, står 20.774 belgiske handicappede – både børn og  voksne – uden en passende bo eller aktivitetstilbud, og omkring 10.000 af dem har et akut behov for en plads.

De 20 nye pladser i WZV Rozemarijn er derfor som en dråbe i havet, og Koen Dries peger på, at det er et kæmpe stort problem, at mange belgiske handicappede ikke får den behandling og omsorg, som de har krav på. Han mener, det er uanstændigt.

– Mange bor hos deres forældre, ofte under dårlige betingelser. Unge handicappede har ofte ingen andre muligheder end at blive i børneinstitutioner, som er uegnet til handicappede. Ældre handicappede ender ofte i fængsler, på psykiatriske anstalter eller på almindelige plejehjem, fortæller Koen Dries. 

Han mener, det er nødvendigt, at handicapområdet hurtigst muligt får tilført flere økonomiske midler, og at reglerne på området bliver forenklet og mere fleksible.

– Det er nødvendigt med et langt større udbud af pladser, så alle handicappede får den omsorg og pleje, de har brug for. Derudover mener jeg, det er nødvendigt med en individuel fordeling af midlerne, så de handicappede selv kan styre deres  eget liv og købe den pleje, omsorg og de ydelser, de har behov for, siger Koen Dries.

Individuel tilgang

WZV Rozemarijn har 30 beboere, mens andre 15 brugere bor andetsteds og kun deltager i aktiviteter i løbet af dagen. Men alle 45 deltager i stedets daglige drift og har forskellige arbejdsopgaver

– Alle skal på en eller anden måde deltage i det daglige arbejde på institutionen, naturligvis under hensynstagen til klienternes forskellige grader af mentale og fysiske begrænsninger. Vores klienter er voksne mennesker, og de fleste voksne mennesker arbejder. Vi mener, at man som handicappet skal leve et så normalt liv som muligt og at have et arbejde er en del af det, siger Koen Dries og tilføjer:

– Vores beboere og brugere er glade for at have arbejdsopgaver. De giver dem følelse af at de udretter noget, og at de, på samme måde som deres familiemedlemmer eller venner, arbejder i løbet af dagen.

Aktiviteterne og det arbejde, som Rozemarijn står for, foregår både på stedet og i lokalsamfundet.

– Vi har tre typer af aktiviteter. Vi har naturligvis forskellige kreative værksteder – med for eksempel madlavning, et træværksted og maleværksted – som foregår på selve institutionen. Andre aktiviteter foregår andre steder: Her er det gruppeaktiviteter, hvor vores brugere for eksempel hjælper til med at holde grønne områder i byen eller gør rent i ambulancer på et nærliggende hospital.

– Derudover har vi individuelle aktiviteter, hvor vi giver vores brugere individuel træning, så de kan arbejde frivilligt – for eksempel på et plejehjem, hos en dyrehandler eller på en skole. Et af vores primære mål er at styrke brugernes selvværd, og det gør vi bedst ved en individuel tilgang til hver klient. Vi kalder det for skræddersyet pleje og omsorg, siger Koen Dries.