Personligt og professionelt

De er ikke hinandens modsætninger

På Bostedet Ellengården i Aarhus diskuterer medarbejderne ofte, hvor meget eller hvor lidt de skal bruge deres person og privatliv i relations-arbejdet med hjemløse og kriseramte familier. Socialpædagog Rikke Hemicke er en af dem, der arbejder med den professionelle personlighed – det er rigtigt at arbejde på den måde, men det er svært at opstille faste regler for, hvordan man gør i praksis, siger hun

Af Iben Baadsgaard Al-Khalil, redaktionen@sl.dk
Foto: Søren Kjeldgaard

Holdningerne er meget forskellige, når medarbejderne på Bostedet Ellengården i Aarhus, et opholdssted for akut hjemløse familier, diskuterer grænserne mellem det professionelle og det personlige. De svinger lige fra på den ene side at alt privat skal holdes ude – alt andet er uprofessionelt, til på den anden side at det styrker relationen og beboerne får et større udbytte af deres ophold, når medarbejderne bevidst bruger sine personlige erfaringer og oplevelser professionelt.

En af medarbejderne er 35-årige Rikke Hemicke, socialpædagog og cand.pæd.psyk. Hun ind drager ofte sig selv og sine erfaringer fra sit eget liv som katalysator for samtaler med beboerne på Ellengården.

– Jeg er meget bevidst om de tre p'er: professionel, personlig, privat – og hvornår jeg skifter mellem de tre områder. Jeg bliver aldrig privat med en beboer, siger hun.

– Men omvendt er jeg meget åben og bruger gerne mit eget liv og erfaringer, når det er naturligt.

For eksempel kan hun finde på at fortælle om sine to børn i en samtale om søskenderivalisering. Ved at tage udgangspunkt i erfaringer fra sit eget liv i stedet for teoretisk viden om børns udvikling får hun en mere ligeværdig og almindelig samtale.

– Det giver et fælles udgangspunkt. Vi er to mennesker, der sidder her og kender de samme problemer. Men der er stor forskel på vores livsbetingelser, vi er gået helt forskellige veje i vores liv, og vi er ikke to veninder, der sidder og snakker. Jeg er bevidst om, at jeg ikke er den centrale i samtalen. Det er beboeren, som har et behov og skal have noget ud af det, siger hun.

Bostedet Ellengården er et forsorgstilbud for familier og unge kvinder uden børn. Familierne – mange enlige forældre – er akut hjemløse og får husly nogle måneder, mens de får hjælp til at løse deres boligproblem. Familierne bor i ti små akutlejligheder seks til ni måneder, og nogle flytter derefter ud i en af bostedets 11 botræningslejligheder, hvor de kan bo op til to år. Tidligere var beboerne primært kriseramte på grund af deres boligsituation. I dag er der oftere tale om sammensatte problemer med sindslidelser, misbrug og fattigdomsproblemer.

Personlig/professionel Når socialpædagoger taler faglighed, taler de normalt om for eksempel indsatsformer, relationsarbejde og kontraktliggørelse af faget. Men man kan ikke levere socialpædagogik uden at bruge sig selv, og nogen gør det mere end andre – de bruger helt bevidst deres private personlighed og privatliv professionelt. Socialpædagogen beskriver i fem artikler i de kommende numre, hvilke overvejelse der ligger bag den måde at arbejde på og nogle af de udfordringer og gevinster, man får som socialpædagog – og som menneske. Dette er den første artikel i serien.

 

På rette tid og sted

Selv om Rikke Hemicke er en varm fortaler for den professionelle personlighed, har hun svært ved at opstille regler for, hvornår det er relevant, og hvor det slet ikke dur at inddrage personlige erfaringer.

– Det er svært at indkredse, hvad det er, som udløser det skifte i samtalen – hvornår jeg mener, mine personlige erfaringer ikke længere er relevant. Hvornår jeg begynder at finde andre veje til at undersøge, om beboeren har et problemområde netop her. For eksempel kan et spørgsmål om, hvad jeg skal lave i weekenden, blive indgang til en samtale om, at beboeren har svært ved at få weekenderne til at gå på en god måde, siger hun.

I en anden sammenhæng og med en anden bruger vil hun måske bare fortælle om sine planer for weekenden. Det handler om lynhurtigt at analysere, hvordan hun bedst og mest autentisk støtter beboeren, og om spørgsmålet egentlig  dækker over et problemområde, som han bevidst eller ubevidst søger hjælp til at løse.

– Der er umiddelbart ikke stor forskel på mig og vores beboere bortset fra, at de er hjemløse for en periode. Hvornår er vi to kvinder på 35 år, der har født to børn? Og hvornår er jeg socialpædagogen, der går nogle andre veje – ikke har valgt at starte et misbrug og søger hjælp, hvis jeg får det psykisk dårligt, siger Rikke Hemicke.

Egne sårbarheder

På Ellengården er respekten for familiernes privatliv i højsæde, og for Rikke Hemicke er det vigtigt at skabe en hjemlig atmosfære og hjælpe beboerne til så normalt et liv som muligt. Derfor kræver det fingerspidsfornemmelser og bevidste overvejelser at finde ud af, hvornår det er behov for en ekspert og hvornår, der er behov for et medmenneske.

– Den asymmetriske magtrelation mellem beboere og medarbejdere gør, at vores ord i visse situationer vægter mest. Vi skal kunne veksle fra almindelig hyggesnak og til en bekymring for et barns trivsel, hvor samtalen bliver instruerende, eller vi skriver en underretning til kommunen, siger hun.

Ansvaret for samværet ligger altid hos den professionelle hjælper – pædagogen. Det er aldrig et fælles ansvar, som det er i private venskabelige relationer, hvor man skiftes til at fortælle og begge får et udbytte af samtalen. I den professionelle personlige relation fortæller begge parter måske på skift, men det er altid beboeren, der har ejerskabet over problemet og det er ham eller hende, der skal have et udbytte af samtalen.

– Det er altafgørende, at man er opmærksom på sine egne temaer og sårbarheder i sit eget liv, som kan dukke op til overfladen af den andens historie. Det kan for eksempel være skilsmisser, skuffede, sårede følelser over forældre eller venner, der forsvandt, da tingene blev svære, siger Rikke Hemicke.

– Ellers risikerer man at bringe sit eget ureflekterede, sårbare og ubearbejdede materiale frem i samtalen. Det er en uhensigtsmæssig sammenblanding. 

Når man bruger sin person og sine egne livserfaringer i arbejdet, kræver det en form for dobbelt bevidsthed, hvor pædagogen hele tiden har en faglig refleksion kørende i baghovedet, så man ved, hvornår der skal skiftes position.

Personlig vinding

– Fisk lægger ikke mærke til, at de svømmer rundt i vand. Mennesker lægger ikke mærke til, at de er viklet ind i relationer hele tiden. Jeg gør en dyd ud af at gøre relationerne tydelige. Det er den måde, jeg er professionel på, siger hun.

– Jeg kan indgå i en relation, som jeg har ansvaret for. Beboeren kan tosse rundt i manegen, som det passer ham og får relevante tilbagemeldinger fra mig. Hvis han vælger at brænde mig af fire gange, betyder det ikke, at vi er uvenner og aldrig kan tale sammen igen. Det ville det betyde ude i det virkelige liv, og det har de oplevet mange gange.

Beboerne får en unik mulighed for at øve sig i en mere konstruktiv måde at være sammen med andre mennesker på, end de har haft erfaring med før.

– Ellengården bliver et helle, hvor der er sat parentes om nogle måder at gribe livet an på, mens de øver sig i nye måder at gøre det på. Og i virkeligheden får jeg jo også 30 timer om ugen til at øve mig i relationer, siger hun.

Selvom samværet med beboerne ikke er for Rikke Hemickes skyld, er det måske alligevel netop den personlige gevinst, der giver hende så meget glæde og tilfredshed i arbejdet.

– Det er et paradoks, at det er så vigtigt ikke at bringe det private med på arbejde – og så er det alligevel det, jeg får ud af det personligt, som er guleroden ved arbejdet, siger hun.