Læserbrev
Sølund Festival
Af Mette Mortensen, redaktionen@sl.dk
Illustration: Knud Andersen
Jeg hedder Mette Mortensen og bor i opgangsbofælleskab i Holbæk. Jeg har være på Sølund Festival i Skanderborg rigtig mange gange. I år var det 9. gang, jeg var af sted. Jeg synes det er en kanon super god festival for sådan nogle som os, der er udvillingshæmmede, og ikke har så mange andre muligheder for at komme rigtigt ud at rejse og opleve som andre.
Så jeg synes, det er forkert, at kommunerne sparer på det område. Dem, der bor på bosteder/institutioner, og har brug for at få hjælper/ledsager med, skal selv betale for den hjælp, de skal have med. Før betalte kommunerne for hjælper/ledsager. Nu er der rigtig mange brugere/borgere, der desværre ikke har råd at komme på Sølund Festival, fordi de selv skal betale ledsager. Det går ud over mnge. Både festivalen, som får mindre billetsalg, og brugerne/borgerne, som ikke kommer af sted til noget, som de glæder sig rigtig meget til.
Jeg synes, at I, som har fundet på, at der skal spares på det område, skulle prøve at tænke, på, hvis det var jer, der ikke kunne komme afsted til noget, I har glædet jer til. Hvad ville I sige til det og synes om det? Det tror jeg ikke, I vil havde det særlig godt med. Prøv at tænke på, hvordan den enkelte bruger/borger har det.
Og i år var der faktisk så meget underskud på festivalen, at de ikke havde råd til fyrværkeri den sidste aften, som der har været på festivalen lige fra starten for 26 år siden, og som er et højdepunkt for både medhjælpere, deltagere og så videre.
Men den rare fyrværkeri-mand sagde, at det kunne da ikke være rigtigt, at der skulle mangle fyrværkeri, så derfor betalte fyrværkeri-manden selv, og det er ikke super billigt sådan noget fyreværkeri.
Jeg synes derfor, at I, som har bestemt, at der skal spares på det område, virkelig skal tænke jer om en ekstra gang, og tænke over, hvor mange det faktisk går ud over. Det var og er min menning om jeres useriøse beslutning om at spare de forkerte steder.
Kærlig hilsen Mette