Uddannelse og kompetenceudvikling

Pædagoguddannelsen

Flest unge vil være pædagoger

40 procent flere end sidste år har søgt ind på pædagoguddannelserne. ‘Attraktivt for de unge at tage en praksisnær, videregående uddannelse’, siger formanden for rektorkollegiet

Af Lone Marie Pedersen, lmp@sl.dk
Illustration: Peter Hermann

Det ser ikke ud til, at kommende pædagogstuderende er blevet skræmt af den seneste tids omtale af, at der er for få undervisningstimer på pædagoguddannelsen. Nær-mere tværtimod. I år er pædagoguddannelsen den mest eftertragtede uddannelse, og den ser ud til at blive landets største videregående uddannelse. I alt 40 procent flere end sidste år har søgt uddannelsen.

Også professionshøjskolernes øvrige uddannelser, blandt andet lærere og sygeplejersker, noterer fremgang i de unges interesse for at tage en uddannelse inden for velfærdsområdet.

For et år siden jublede professionshøjskolerne over det store ansøgertal, men i år ser det ud til, at de kan juble endnu højere. Og glæden gælder samtlige professionshøjskoler, som alle kan melde om flere ansøgninger end sidste år.

Formand for Professions-højskolernes Rektorkollegium, rektor ved UC Lillebælt, Erik Knudsen siger om den fortsat store interesse for de professionsrettede uddannelser:

– Unge er klar over vigtigheden i at tage en uddannelse, når de vil have fodfæste på et arbejdsmarked, der kræver højere og højere kompetencer. De uddannelser, professions-højskolerne udbyder, appellerer til mange unge, fordi uddannelserne er meningsfulde, og derudover gennemføres i en vekselvirkning mellem teori og praksis, siger han.

– Om få år vil samfundet mangle arbejdskraft inden for disse områder, hvis ikke vi uddanner de unge nu, siger Erik Knudsen, der uddyber, hvorfor netop pædagoguddannelsen appellerer til de unge:

– For mange unge er det attraktivt at tage en praksisnær, videregående uddannelse, der bygger på faglig stolthed og traditioner. På trods af, at vi i øjeblikket møder kritik af blandt andet læreruddannelsen, er det derfor positivt at se, at rigtig mange unge søger den og andre af vore uddannelser.

 

Hvorfor er det os, der skal gøre det farlige arbejde, spørger gadeplansarbejder. Ekspert advarer socialpædagoger mod at opfatte vold som et arbejdsvilkår

Er der blevet flere eller færre voldstilfælde på de socialpædagogiske arbejdspladser? Der er der ingen, der ved, fordi statistikkerne siden 2003 ikke har vist det reelle antal

Selv om det var en del af hverdagen på opholdsstedet, at beboerne truede og tjattede til medarbejderne, kunne Rikke Hansen ikke vænne sig til at blive slået og sagde sin praktik op

Det er et klassisk dilemma, at socialpædagoger normaliserer volden, mener leder i socialpsykiatrien. Men de unge socialpædagoger tør godt sige fra over for vold fra brugerne, siger forbundets arbejdsskadekonsulent

Socialpædagoger har svært ved at bringe dokumentation ud over deres egen institutionsgrænse, men der mangler også en fælles definition af begrebet, viser ph.d.-afhandling

Vi skal have mere respekt for de studerendes rettigheder og arbejde for lige muligheder for at gennemføre pædagoguddannelsen – der skal fokus på faglighed og udvikling, så vi får fagligt velfunderede og kritiske pædagoger

Arbejdstilsynet og regionen kritiserer forholdene på bostedet Blåkærgård efter drabet på en medarbejder. Fremover skal faste rammer gå forud for socialpædagogisk metodefrihed

Autismecenter Storstrøm sender medarbejderne på diplomuddannelse, for at de skal blive. Og det gør de så også. Og samtidig får arbejdsløse socialpædagoger vikararbejde, mens de faste slider i det med bøgerne

Når man arbejder med syge mennesker, kan man aldrig få en garanti for, at de ikke reagerer uhensigtsmæssigt, siger lederen på Blåkærgård. Hun og medarbejderne føler sig udråbt som de medskyldige, da deres kollega blev dræbt

Se flere