Uddannelse og kompetenceudvikling

Socialpædagogisk uddannelse

Konservative er positive

Professionshøjskolernes rektorformand siger nej til en selvstændig social-pædagogisk uddannelse. Han foretrækker i stedet at justere den nuværende uddannelse og lave en masteruddannelse i specialpædagogik

Af Lone Marie Pedersen, lmp@sl.dk
Illustration: Peter Hermann

Uddannelsesordfører Charlotte Dyremose (K), der samtidig er formand for Folketingets uddannelsesudvalg, er positiv over for at udskille socialpædagogikken som en selvstændig uddannelse på professionshøjskolerne. Reaktionen kommer efter, at Socialpædagogernes undersøgelse blandt ledere og mellemledere viser, at de nyuddannede ved alt for lidt om det socialpædagogiske område.

Selv om de studerende er i specialpraktik under pædagoguddannelsen, ved de på en række centrale områder for lidt om det specialiserede sociale område, lyder det fra langt størstedelen af de 656 ledere og mellemledere, som under-søgelsen omfatter. Og behovet for faglig kompetent viden om det specialiserede socialområde kan bedst imødekommes ved, at der etableres en selvstændig socialpædagogisk uddannelse.

Da professionshøjskolerne i sin tid blev oprettet, var det primære formål at skabe stærke faglige miljøer, hvor der var mulighed for at lave nogle mere specialiserede uddannelser, fortæller Charlotte Dyremose.

– Jeg vil helst ikke sidde og kloge mig på, hvordan en specialisering i pædagoguddannelsen skal se ud, men selv for mig som lægperson virker det helt åbenlyst, at der skal andet til i det socialpædagogiske arbejde end i en vuggestue. Der er brug for at lave en målrettet specialisering.

Men initiativet til at udbyde en socialpædagogisk uddannelse skal ifølge Charlotte Dyremose ikke komme fra politikerne i Folketinget.

– Jeg ser helst, at produktionshøjskolerne sammensætter en relevant uddannelse, som de beder os om lov til at oprette. Og min rolle som politiker er så at sige, at det er vi venligt stemt overfor, siger Charlotte Dyremose.

Master i specialpædagogik

Men hun kan tilsyneladende komme til at vente forgæves. Rektor Erik Knudsen, University College Lillebælt, der er formand for Professionshøjskolernes Rektorkollegie, mener ikke, at en selvstændig socialpædagogisk uddannelse er vejen frem.

– Vi skal kigge på, om man i den nuværende uddannelse kan gøre noget yderligere i forhold til specialisering. Vi kan komme et stykke af vejen ved at justere uddannelsen og gøre den mere målrettet i forhold til ønsker og behov, siger han.

– Vi har lytter til den kritik, som Socialpædagogernes undersøgelse rejser, og vi vil tage kontakt til Socialpædagogerne og høre, om vi kan imødekomme ønskerne. Men vores generelle holdning er, at svaret på kritikken ikke er at gå tilbage til den specialiserede socialpædagogiske uddannelse, som var engang, siger Erik Knudsen.

Han advarer mod for mange specialiserede uddannelser. Det kan betyde, at de unge uddanner sig til noget, de ikke kan bruge.

– Jeg tror, vi kan ramme behovet bedre ved at oprette en professionsmasteruddannelse på det her område. Det har vi ikke lov til at gøre i dag, men vi har over for Undervisningsministeriet arbejdet for, at vi kan få den mulighed.

Og noget tyder på, at der snart kommer en tilladelse til at udbyde de ønskede uddannelser, oplyser Erik Knudsen.

– Partierne bag aftalen om professionshøjskoler for videregående uddannelser har netop meldt ud, at inden udgangen af 2011 bør man undersøge behovet og muligheden for, at der åbnes for etablering af relevante professionsmasteruddannelser på professionshøjskolerne, for eksempel inden for det pædagogiske område.

I første omgang har rektorkollegiet udarbejdet et bud på en professionsmasteruddannelse inden for udsatte børn og unge, oplyser Erik Knudsen.

– Men det er min vurdering, at der på en række områder vil være behov for at tilgodese nogle fagligheder, der går mere i dybden inden for det specialpædagogiske område, siger Erik Knudsen.


Socialpædagogernes undersøgelse er omtalt i Socialpædagogen nr. 14, udkommet den 8. juli. Hele undersøgelsen kan læses på www.sl.dk/undersøgelse

 

 

Hvorfor er det os, der skal gøre det farlige arbejde, spørger gadeplansarbejder. Ekspert advarer socialpædagoger mod at opfatte vold som et arbejdsvilkår

Er der blevet flere eller færre voldstilfælde på de socialpædagogiske arbejdspladser? Der er der ingen, der ved, fordi statistikkerne siden 2003 ikke har vist det reelle antal

Selv om det var en del af hverdagen på opholdsstedet, at beboerne truede og tjattede til medarbejderne, kunne Rikke Hansen ikke vænne sig til at blive slået og sagde sin praktik op

Det er et klassisk dilemma, at socialpædagoger normaliserer volden, mener leder i socialpsykiatrien. Men de unge socialpædagoger tør godt sige fra over for vold fra brugerne, siger forbundets arbejdsskadekonsulent

Socialpædagoger har svært ved at bringe dokumentation ud over deres egen institutionsgrænse, men der mangler også en fælles definition af begrebet, viser ph.d.-afhandling

Vi skal have mere respekt for de studerendes rettigheder og arbejde for lige muligheder for at gennemføre pædagoguddannelsen – der skal fokus på faglighed og udvikling, så vi får fagligt velfunderede og kritiske pædagoger

Arbejdstilsynet og regionen kritiserer forholdene på bostedet Blåkærgård efter drabet på en medarbejder. Fremover skal faste rammer gå forud for socialpædagogisk metodefrihed

Autismecenter Storstrøm sender medarbejderne på diplomuddannelse, for at de skal blive. Og det gør de så også. Og samtidig får arbejdsløse socialpædagoger vikararbejde, mens de faste slider i det med bøgerne

Når man arbejder med syge mennesker, kan man aldrig få en garanti for, at de ikke reagerer uhensigtsmæssigt, siger lederen på Blåkærgård. Hun og medarbejderne føler sig udråbt som de medskyldige, da deres kollega blev dræbt

Se flere