Forbund og a-kasse

Kommentar

Vi vælger en anden og bedre vej

Der er brug for vilje til at gøre en forskel for udsatte grupper – tidligt og med kvalitet. Og for at følge viljen op med konkrete løfter

Af Benny Andersen, forbundsformand, redaktionen@sl.dk
Illustration: Peter Hermann

I et demokrati er alle valg vigtige. Indholdsmæssigt er nogle vigtigere end andre. Det forestående folketingsvalg er det i voldsom grad for os socialpædagoger.

Efter ti år med mere af det samme har vi nu muligheden for at vælge en anden vej. Valget er afgørende for de rammer og de vilkår, der gælder for vores indsats, for de faglige fællesskaber – og for de mennesker, vi arbejder med. Jeg vil pege på tre centrale argumenter for, hvorfor vi skal have et nyt flertal.

For det første er skellet mellem rig og fattig vokset under blå blok. De velhavende har fået skattelettelser, mens starthjælp og andre forringelser har fået antallet af fattige til at stige kraftigt. Samtidig har regeringen sat hårdt ind mod fagbevægelsen og det faglige fællesskab. Vi vil have en fordelingsmæssig anden vej til et mere solidarisk samfund. En vej, hvor de faglige fællesskaber får en helt anden betydning og andre rammer, end de har i dag. Frem for beskæringer i dagpengeperioden, fjernelse af efterlønnen og træk i overførselsindkomsterne ønsker vi forhandlinger, fælles ansvar, dialog og bedre vilkår for de faglige fællesskaber – fagforeningerne. Og så vil vi have en bæredygtig arbejdsmarkedspolitik – og et arbejdsmiljø, hvor vores medlemmer ikke slides ned og ud af arbejdsmarkedet.

For det andet vil vi have et opgør med den nuværende regerings nulvækst i kommunerne. Vi tror langt mere på en basal investeringstankegang. Der er brug for vilje til at gøre en forskel for udsatte grupper – tidligt og med kvalitet. Og for at følge viljen op med konkrete løfter. Løfter om en anden tilgang til den kommunale økonomi og en anden finansiering på det sociale område, som netop skal sikre en tidlig og faglig indsats.

For det tredje vil vi have et opgør med bureaukratiet – den kontrol og mistillid til velfærdsstatens udøvere, der i den grad er vokset i vores samfund i det sidste årti. Vi vil en anden vej, med tillid til de faglige fællesskaber og en generel tillid til medarbejdere og ledere. Vi vil sætte arbejdet og den lokale indsats fri.

Vi vælger kort sagt en anden vej: Vi vil investere i uddannelse og arbejdspladser – i at mennesker får et bedre liv. Det er den solidariske vej.

Vi blander os i valgkampen under en enkel parole: Velfærd er for alle – stem for en ny politik på valgdagen.

 

Ligesom vi kun har ét arbejdsliv, har vi også kun ét seniorliv. Brug det rigtigt! Gør hvad du kan for at sikre dig og planlægge det bedst muligt – med eller uden efterløn

f:nyt - Både medarbejdere, borgere og samarbejdspartnere kan frem til den 29. juni indstille kandidater til årets bedste kommunale leder

Vi skal vende synet på vores udsatte grupper, så det ikke er normen at se dem som en byrde, men som en ligeværdig del af vores samfund. Solidaritet er ordet!

Hvorfor er det os, der skal gøre det farlige arbejde, spørger gadeplansarbejder. Ekspert advarer socialpædagoger mod at opfatte vold som et arbejdsvilkår

Er der blevet flere eller færre voldstilfælde på de socialpædagogiske arbejdspladser? Der er der ingen, der ved, fordi statistikkerne siden 2003 ikke har vist det reelle antal

Selv om det var en del af hverdagen på opholdsstedet, at beboerne truede og tjattede til medarbejderne, kunne Rikke Hansen ikke vænne sig til at blive slået og sagde sin praktik op

Det er et klassisk dilemma, at socialpædagoger normaliserer volden, mener leder i socialpsykiatrien. Men de unge socialpædagoger tør godt sige fra over for vold fra brugerne, siger forbundets arbejdsskadekonsulent

f:nyt - Trods et pænt afkast på 10,2 pct. vil Pensionskassen for Socialrådgivere og Socialpædagoger se sig om efter nye investeringer i for eksempel Vietnam

TRE SPØRGSMÅL TIL TILLIDSREPRÆSENTANTEN

Se flere