Kommentar

Kvalitet og værdighed tilbage i indsatsen

Vi må sikre en finansiering, hvor vi i en større grad af fællesskab løfter de nødvendige udgifter, der er forbundet med en borger, som har et stort støttebehov

Af Marie Sonne, forbundsnæstformand, redaktionen@sl.dk
Illustration: Peter Hermann

Under hele valgkampen har vi stillet os på de udsatte borgeres side. Vi har insisteret på at få valget til mere at handle om bosteder for de handicappede end om boligpakker. Det er der gode grund til.

Vi ser og hører fra vores medlemmer, at udviklingen går i den gale retning – en tendens, som er blevet fortsat stærkere efter kommunalreformen. Rammerne for socialpædagogernes indsats forringes, borgernes muligheder indskrænkes, og respekten omkring borgerne og den socialpædagogiske indsats er for nedadgående.

Det kan vi som samfund gøre bedre – det må den nyvalgte regering tage et ejerskab og ansvar for.

Der er brug for en meget mere solidarisk finansiering. Kommunalreformen var også en finansieringsreform på det særlige sociale område. For første gang i historien blev udgifterne til udsatte borgere et stort set rent kommunalt anliggende.

Det har desværre medført, at vi alt for ofte ser den rette indsats erstattet af en indsats, der er dårligere fagligt funderet – men billigere.

Vi må sikre en finansiering, hvor vi i en større grad af fællesskab løfter de nødvendige udgifter, der er forbundet med en borger, som har et stort støttebehov. Det er ikke rimeligt, at kommunerne skal foretage prioriteringer mellem den enkelte meget udsatte borger og det generelle serviceniveau for mange. Og det er da slet ikke rimeligt for borgeren, at han eller hun skal føle sig som en belastning for fællesskabet. 

Det er faktisk uværdigt, og vi må kræve værdigheden tilbage for borgere, der har særlige støttebehov. Vi må kræve værdighed i form af lighed i boligforhold og lige muligheder for deltagelse i samfundslivet. Vi må kræve rammer og muligheder for en meningsfuld hverdag frem for ren opbevaring af borgere på botilbud, som vi ser en begyndende tendens til.

Socialpædagogerne har lavet en stor undersøgelse af forholdene for voksne med funktionsnedsættelser. Den offentliggøres i løbet af efteråret, men jeg har set nogle af de foreløbige resultater – og det er ikke opløftende læsning.

Kun halvdelen af brugerne har selv valgt deres nuværende botilbud – oftest fordi de ikke fik andre tilbud. Langt over halvdelen har udelukkende beskæftigelse og daglige aktiviteter i deres bolig eller botilbud. De kommer med andre ord ikke uden for matriklen.

Det er simpelthen ikke i orden. Vi må have kvalitet i indsatsen. Vi må kræve udvikling frem for afvikling af den faglige indsats, socialpædagoger hver dag yder over for vores udsatte borgere.