Socialpolitik

Kommentar

Kvalitet og værdighed tilbage i indsatsen

Vi må sikre en finansiering, hvor vi i en større grad af fællesskab løfter de nødvendige udgifter, der er forbundet med en borger, som har et stort støttebehov

Af Marie Sonne, forbundsnæstformand, redaktionen@sl.dk
Illustration: Peter Hermann

Under hele valgkampen har vi stillet os på de udsatte borgeres side. Vi har insisteret på at få valget til mere at handle om bosteder for de handicappede end om boligpakker. Det er der gode grund til.

Vi ser og hører fra vores medlemmer, at udviklingen går i den gale retning – en tendens, som er blevet fortsat stærkere efter kommunalreformen. Rammerne for socialpædagogernes indsats forringes, borgernes muligheder indskrænkes, og respekten omkring borgerne og den socialpædagogiske indsats er for nedadgående.

Det kan vi som samfund gøre bedre – det må den nyvalgte regering tage et ejerskab og ansvar for.

Der er brug for en meget mere solidarisk finansiering. Kommunalreformen var også en finansieringsreform på det særlige sociale område. For første gang i historien blev udgifterne til udsatte borgere et stort set rent kommunalt anliggende.

Det har desværre medført, at vi alt for ofte ser den rette indsats erstattet af en indsats, der er dårligere fagligt funderet – men billigere.

Vi må sikre en finansiering, hvor vi i en større grad af fællesskab løfter de nødvendige udgifter, der er forbundet med en borger, som har et stort støttebehov. Det er ikke rimeligt, at kommunerne skal foretage prioriteringer mellem den enkelte meget udsatte borger og det generelle serviceniveau for mange. Og det er da slet ikke rimeligt for borgeren, at han eller hun skal føle sig som en belastning for fællesskabet. 

Det er faktisk uværdigt, og vi må kræve værdigheden tilbage for borgere, der har særlige støttebehov. Vi må kræve værdighed i form af lighed i boligforhold og lige muligheder for deltagelse i samfundslivet. Vi må kræve rammer og muligheder for en meningsfuld hverdag frem for ren opbevaring af borgere på botilbud, som vi ser en begyndende tendens til.

Socialpædagogerne har lavet en stor undersøgelse af forholdene for voksne med funktionsnedsættelser. Den offentliggøres i løbet af efteråret, men jeg har set nogle af de foreløbige resultater – og det er ikke opløftende læsning.

Kun halvdelen af brugerne har selv valgt deres nuværende botilbud – oftest fordi de ikke fik andre tilbud. Langt over halvdelen har udelukkende beskæftigelse og daglige aktiviteter i deres bolig eller botilbud. De kommer med andre ord ikke uden for matriklen.

Det er simpelthen ikke i orden. Vi må have kvalitet i indsatsen. Vi må kræve udvikling frem for afvikling af den faglige indsats, socialpædagoger hver dag yder over for vores udsatte borgere.

 

Det specialiserede område fylder ikke meget i satspuljeforliget, mener Socialpædagogerne. ‘Vi venter utålmodigt på, at regeringen kommer med de initiativer, den lagde op til i regeringsgrundlaget’, siger Benny Andersen

Der er brug for en anden finansiering af det særlige sociale område, mener Socialpædagogerne. Og det er socialministeren enig i

Danmarks eneste epilepsihospital, Filadelfia, lukker to afdelinger, herunder en specialafdeling for udviklingshæmmede med epilepsi. Katastrofalt, mener Socialpædagogerne

Det var ventet, at ankesystemet ville få et skud for boven. Men det gør ikke indholdet af aftalen mindre chokerende. Det er en markant undergravning af retssikkerheden for en masse udsatte borgere

Der er ingen tvivl om, at der skal prioriteres og spares. Den melding tror jeg, vi alle har forstået. Spørgsmålet er, hvordan man vælger at gøre det

Vi skal have kommunerne til at satse på mere langsigtet økonomitænkning. Og vi skal have dem til at tage ordene ‘tidlig indsats’ langt mere alvorligt

Det er vigtigere nu end nogensinde, at vi sammen med KL og kommunerne får peget på de steder, hvor regeringens økonomiske skruestik har store konsekvenser

De årlige forhandlinger om den kommunale økonomi er i gang, og baggrunden er dyster: Budgettet for indeværende år er allerede skredet i fire ud af seks kommuner, og regeringen vil have kommunerne til at spare endnu mere i de kommende år. Det socialpædagogiske arbejdsfelt vil være i fokus – og derfor er der i den grad behov for en finansieringsreform, siger Socialpædagogernes formand

Se flere