Socialpolitik

Nedskæringer

Socialpædagoger hårdt ramt af fyringer

f:nyt - Krisen rammer særligt hårdt på det socialpædagogiske område. Her uddeles der relativt flere fyresedler end blandt andre offentligt ansatte

Af Maria Rørbæk, mrk@sl.dk
Illustration: Peter Hermann

Jeg blev desværre fyret på grund af nedskæringer. Sådan kan flere og flere socialpædagoger sige – og selv om der generelt er blevet flere afskedigelser blandt alle offentligt ansatte, er det særlig slemt blandt socialpædagoger.

Det viser en analyse, som Socialpædagogerne har lavet på baggrund af tal fra det Fælleskommunale Lønkontor.

1. april 2011 var der i kommuner og regioner 1.814 færre fuldtidsstillinger på det socialpædagogiske område end samme dato året før – det svarer til en nedgang på 4,8 pct. På hele det offentlige arbejdsmarked var der også blevet færre stillinger, men her var nedgangen ‘kun’ på 3,7 pct.

Med andre ord bliver der nedlagt relativt flere stillinger på det socialpædagogiske område: Det svarer til, at der uddeles fire fyresedler på det socialpædagogiske område, hver gang der uddeles tre på det samlede offentlige arbejdsmarked.

Bekymring

Det vækker ikke overraskende uro hos Socialpædagogernes formand, Benny Andersen:

– Vi er dybt bekymrede over at se, hvad der sker på vores område lige nu. Det handler om fyringer af et bekymrende stort antal hårdtarbejdende og fagligt dygtige socialpædagoger, der hver dag yder en uundværlig indsats på det særlige sociale område.

– Og det handler om, at der er drenge og piger, der ikke får den chance i livet, de kunne have fået. Borgere, der får lov at sejle i deres egen sø. Mennesker med handicap, hvis livsindhold bliver forringet.

Socialpædagogernes statistik viser, at 70 pct. af afskedigelserne for øjeblikket sker på grund af nedskæringer – og at antallet af fyrede socialpædagoger er mere end fordoblet det seneste år.

Og det kan ikke undgå at sætte sig spor i hverdagen for de borgere, der er afhængige af den socialpædagogiske indsats, mener Benny Andersen:

– De fyrede socialpædagoger efterlader sig huller på arbejdspladserne og gør det mange steder svært at sikre helt basale rutiner i hverdagen. Vi oplever, at der mange steder er gang i en bevægelse fra socialpædagogisk fagligt forsvarlig behandling til ren opbevaring af landets svageste borgere. Jeg har fx hørt om botilbud for mennesker med sen-hjerneskade, hvor bemandingen er så pauver, at beboerne må ligge i sengen til langt op af formiddagen før de kan komme op, siger han i en kommentar til undersøgelsen.


Læs Socialpædagogernes pressemeddelelse og se undersøgelsen via www.kortlink.dk/9feq

 

Næsten halvdelen af dem, der tager sig af anbragte børn og unge på private opholdssteder, er ikke uddannede pædagoger. Kommunerne bør sikre den nødvendige faglighed, mener Socialpædagogerne

Kommunerne lægger et hårdt pres på opholdssteder og døgninstitutioner for at få kortere anbringelser til en lavere pris – bekymrende, siger både Socialpædagogerne og forsker, mens KL er sikre på, at kvaliteten er i orden

Kommunerne er langt fra at opfylde den forpligtelse de har til at sikre, at anbragte børn har det godt. Det viser ny undersøgelse fra Ankestyrelsen, der også påpeger andre mangler ved tilsynet. Socialpædagogerne er skuffede, men ikke overraskede over forholdene på området

Efter Ankestyrelsens kritiske undersøgelser af kommunernes tilsyn på anbringelsesområdet spiller Socialministeriet og KL ud med 10 anbefalinger

Det er alt for forenklet at tro, at man med et snuptag kan indføre fire modeller, som så kan hjælpe alle udsatte børn og unge – og spare kommunerne for en masse penge

Den socialpolitiske indsats skal have et langt større tidsperspektiv, mener social-og integrationsminister Karen Hækkerup (S). Hun langer ud efter forfejlede indsatser og vil have mere fokus på kvalitet, forskning og effektmåling, siger hun i et dobbelt-interview med Socialpædagogernes formand Benny Andersen – og de to er enige om behovet for en ny socialpædagogisk uddannelse

Det grænser til det uetiske, at socialpædagoger ikke er bedre til at dokumentere deres arbejde – og den går ikke længere, lød det provokerende fra professor John Storm på forbundets lederkonference

Uddannet personale og en stærk socialpædagogisk faglighed bør være det væsentligste kriterium, når kommunerne godkender et tilbud

Se flere