Socialpolitik

Prik

Kære nye regering

Hvis en socialpolitik skal fremme ligheden, må den tage afsæt i, at velfærd er for alle, og at det er vigtigst – set ud fra et medmenneskeligt synspunkt – først og fremmest at lægge vægt på de socialt svageste og udsatte

Af Preben Brandt, redaktionen@sl.dk
Illustration: Peter Hermann

Denne hilsen til den nye regering er skrevet før gårsdagens valg – men den er tiltænkt, hvem det så end er, der som statsminister skal stå for de næste års overordnede politik og som socialminister for socialpolitikken. For det sidstes vedkommende ikke mindst den væsentlige del af socialpolitikken, der retter sig mod socialt udsatte.

De sidste år har der været en stigende økonomisk ulighed her i landet. Der er mange andre lande, hvor det står værre til, men en vækst i uligheden bør påkalde sig opmærksomhed. Ikke mindst fordi det er sandsynliggjort, at der er en tæt sammenhæng mellem social og økonomisk ulighed på den ene side og ulighed i sundhed på den anden. Lad os få mere fokus på den nødvendige samforståelse mellem sundhed og sociale forhold.

Uligheden er det i øvrigt ikke så svært at gøre noget ved. Vi er mange, der forventer, at de særlige, lave sociale overførselsindkomster afskaffes, og at den almindelige beskatning får et drej, så de med lave indtægter slipper billigere, og de med høje indtægter må betale mere. Og så må vi da se at få indført en officiel fattigdomsgrænse, så vi kan måle omfanget af økonomisk fattigdom.

Nu må det også være slut med det menneskesyn, der er kommet til udtryk i en stadig strammere kontrol, man kunne sige pisk og moralpræken over for mennesker på kontanthjælp. Jo da, det får nogle få i gang, men alle dem, der ikke er plads til på et krævende arbejdsmarked hægtes endnu mere af. Og det har langtidsvirkninger, fordi denne gruppe ikke som andre kan indbetale til de pensionsopsparinger, der i stigende grad indtænkes i alderspensionen. De vil kun have folkepensionen at leve af som gamle, og der er derfor behov for at se på denne gruppes økonomi. 

For to år siden afsatte regeringen et betydeligt beløb til en omfattende plan for bekæmpelse af  hjemløsheden. Men at tro, at man dermed har fået has på hjemløsheden, vil være naivt.

Det skyldes bl.a., at det gennem de sidste 10 år ikke har været muligt at gøre noget ved, at flere og flere bliver sat ud af deres bolig. Jeg føler mig ikke engang sikker på, at vi kender årsagerne, men konsekvenserne er der ikke tvivl om: Det kan kun være et alvorligt socialt nederlag at miste sin bolig, ikke mindst når det er familier med børn, der sættes ud.

Børnene kan vi også passende forholde os mere socialpolitisk til. De velfungerende familiers stadigt voksende krav bør ikke være den dominerende faktor i socialpolitikken. Jeg vil bede den nye socialminister om at sikre en betydelig bedre indsats over for de børn, der vokser op i familier, hvor der kun er lidt eller intet overskud til omsorg for børnene.

Det er veldokumenteret, at disse børns risiko for aldrig at få fodfæste i tilværelsen er betydeligt højere, end den er for andre børn. Der går en lige linje fra at være omsorgssvigtet barn – ja, kommuner og andre myndigheder kan også omsorgssvigte – over aldrig at få en uddannelse til at blive fanget og hængende i sociale problemer og ikke at blive en af de almindelige og velfungerende borgere, som skal sikre vores fremtid.

Hvis en socialpolitik skal fremme ligheden, må den tage afsæt i, at velfærd er for alle, og at det er vigtigst – set ud fra et medmenneskeligt synspunkt – først og fremmest at lægge vægt på de socialt svageste og udsatte. Det kan virke mere tillokkende og økonomisk rentabelt at lytte til og opfylde kravene fra den større og mere veltalende del af befolkningen. Men det sikrer ikke større lighed. 


Preben Brandt er formand for projekt UDENFOR og for Københavns Kommunes Udsatteråd.

Deltag i debatten


  • Hvad er efter din mening det mest presserende for den nye socialminister at få rettet op på på udsatte-området?
  • Ud over at kunne sætte tal på antallet af fattige, hvilken nytte kunne vi så have af en officiel fattigdomsgrænse?
  • Hvilke indsatser kunne øge ligheden for borgerne inden for dit socialpædagogiske arbejdsfelt?

 

 

Fortæl os, hvad du mener

  1. Saving...

Næsten halvdelen af dem, der tager sig af anbragte børn og unge på private opholdssteder, er ikke uddannede pædagoger. Kommunerne bør sikre den nødvendige faglighed, mener Socialpædagogerne

Kommunerne lægger et hårdt pres på opholdssteder og døgninstitutioner for at få kortere anbringelser til en lavere pris – bekymrende, siger både Socialpædagogerne og forsker, mens KL er sikre på, at kvaliteten er i orden

Kommunerne er langt fra at opfylde den forpligtelse de har til at sikre, at anbragte børn har det godt. Det viser ny undersøgelse fra Ankestyrelsen, der også påpeger andre mangler ved tilsynet. Socialpædagogerne er skuffede, men ikke overraskede over forholdene på området

Efter Ankestyrelsens kritiske undersøgelser af kommunernes tilsyn på anbringelsesområdet spiller Socialministeriet og KL ud med 10 anbefalinger

Det er alt for forenklet at tro, at man med et snuptag kan indføre fire modeller, som så kan hjælpe alle udsatte børn og unge – og spare kommunerne for en masse penge

Den socialpolitiske indsats skal have et langt større tidsperspektiv, mener social-og integrationsminister Karen Hækkerup (S). Hun langer ud efter forfejlede indsatser og vil have mere fokus på kvalitet, forskning og effektmåling, siger hun i et dobbelt-interview med Socialpædagogernes formand Benny Andersen – og de to er enige om behovet for en ny socialpædagogisk uddannelse

Det grænser til det uetiske, at socialpædagoger ikke er bedre til at dokumentere deres arbejde – og den går ikke længere, lød det provokerende fra professor John Storm på forbundets lederkonference

Uddannet personale og en stærk socialpædagogisk faglighed bør være det væsentligste kriterium, når kommunerne godkender et tilbud

Se flere