Valgmøde

De hev Mogens ned fra lygtepælen

På kollegiet Virkelyst inviterede beboerne politikeren Mogens Jensen på kaffe, valgkagemand og politiske spørgsmål op til folketingsvalget. Udviklingshæmmede kan godt bruge deres stemmeret, hvis den politiske snak foregår i øjenhøjde. Og pædagogerne vejer deres ord for ikke at pådutte beboerne deres egne holdninger

Af Nina Møller, redaktionen@sl.dk
Foto: Tony Brøchner

Bordet i køkkenet er dækket med en dug af nervøs, rød velour, og nogle af beboerne på kollegiet Virkelyst i Herning er også lidt nervøse i dag. Luften sitrer af højtidelig forventning.  Folketingskandidaten Mogens Jensen (A) kommer til valgmøde. Beboer René Christensen har inviteret ham til mødet og byder velkommen. Da politikeren skærer kagemandens fødder af først, falder der prompte en kommentar fra Pia, en af beboerne:

– Så kan I heller ikke løbe fra jeres valgløfter længere!

Latter fra tilhørerne. Isen er brudt. Der bliver drukket kaffe med skummetmælk og spist kagemand af vandbakkelsesdej. På marcipanskiltet står der Valg 2011.

Ideen til vælgermødet opstod tilfældigt en morgen, kort efter folketingsvalget var blevet udskrevet, fortæller leder Susanne Kjeldsen:

– Vi læser avisen om morgenen, når der er tid, og en dag så vi Mogens Jensen i Herning Folkeblad. ‘Ham kender jeg’, udbrød René så, for han havde jo set ham hænge i lygtepælene herude på vejen. Jeg sagde så: ‘hvis han var her, hvad ville du så spørge ham om?’

Derfra var der ikke langt til, at Rene havde formuleret sit første spørgsmål og inviteret politikeren til vælgermøde for de udviklingshæmmede på kollegiet Virkelyst i Herning. Tilfældet ville, det blev socialdemokrat.

– Havde det nu været en fra Dansk Folkeparti, vi havde slået op på, var det blevet dem. Og de skal såmænd også være velkomne, fastslår Susanne Kjeldsen.

René Christensen er 38 år og har stemt ved næsten alle valg. Han er en af de mest velfungerende beboere på Virkelyst. Han er rank og smilende og virker stolt over at have været med til at stable mødet på benene.

– Jeg synes, det bliver nemmere for hver gang. Man får noget erfaring. Jeg havde set Mogens Jensen i lygtepælene og fangede oppe i hovedet – hvorfor ikke invitere ham til kaffe og måske et stykke kage. Det er mere hyggeligt her end ude i byen, siger René Christensen.

Man burde måske også invitere en blå politiker, men en debat imellem flere kandidater kunne hurtigt blive uoverskuelig:

– Hvis der kommer to eller tre partier, så bliver det for meget i mit hoved. Ét parti er godt for mig, siger René Christensen.

Stemmeret Udviklingshæmmede får som alle andre stemmeret, når de fylder 18. Man kan kun miste sin stemmeret, hvis man bliver personligt umyndiggjort. ULF, Udviklingshæmmedes Landsforbund, kender dog ikke umiddelbart eksempler på det. Bliver man økonomisk umyndiggjort, bevarer man sin personlige myndighed og dermed stemmeret.

 

Smalltalk og nærværende politik

Der er kommet kaffe med skummetmælk i krusene og gul saftevand i glassene, og kagemanden har efterhånden mistet flere kropsdele. Mogens har indledt med lidt smalltalk, og Susanne opfordrer nu René til at tage hul på sine spørgsmål. René vil vide, hvad politikeren mener om forholdene for de ældre på plejehjemmene.

– Du spørger nok, fordi det har været fremme, at de ældre ikke får bad hver dag? I kommer vel i bad hver dag, ikke? Ja, det gør jeg da også, og det har de ældre også ret til, slår Mogens Jensen fast. Sådan pingponger socialdemokraten med beboerne over kaffen og den røde dug. På en måde, der er i øjenhøjde med vælgerne.

Det er dog langt fra alle beboerne, der kan overskue at stemme, fortæller Dorthe Ahle, socialpædagog på Virkelyst:

– En af dem, som kan stemme for første gang, har fået noget materiale – det samme, som alle nye vælgere får. Men hun har smidt det i en skuffe og sagt, hun ikke gider stemme, for hun kan ikke forstå, hvad det hele betyder.

Dorthe Ahle mener, der mangler information på et niveau, udviklingshæmmede kan kapere. Generelt vil beboernes forældre undgå, at deres søn eller datter per automatik stemmer, som de selv gør. Flere foreslår derfor at stemme blankt, hvis de er i tvivl. Forældreforeningen er glad for initiativet med vælgermødet.

– Mange beboere kan ikke overskue at stemme, de forstår dårligt nok hvad et valg vil sige, og de kan slet ikke forholde sig til en masse tal, siger Dorthe Ahle.

Hun fortæller, at de på Virkelyst kører til stemmelokalet som en selvfølgelighed:

– Vi siger ‘i dag skal vi hen og stemme’. Beboerne kan få en valgtilforordnet med ind i stemmeboksen. Ikke fordi de ikke ved, hvem de gerne vil stemme på, men fordi de kan have svært ved at overskue stemmesedlen og finde frem til kandidaten. Der er jo ingen billeder på, siger hun.

Stemmeprocent Der vides ikke, hvor mange udviklingshæmmede der bruger deres stemmeret, men både ULF og de enkelte kommuner arrangerer i stigende grad vælgermøder rettet direkte mod udviklingshæmmede. På www.ulf.dk har der op til valget været aktuelt politisk stof – bl.a. en valgquiz, hvor man kunne teste, hvilken kandidat, man var mest enig med.

 

Hjælp til selvvalg

Etikken i faget kommer på prøve, for hvordan arrangerer man vælgermøde, snakker politik og informerer, uden man kommer til at præge beboerne med sin egen holdning?

Dorthe Ahle understreger, at etik er et meget vigtigt ord i den sammenhæng, som det er i det hele taget i arbejdet med udviklingshæmmede.

– Vi er deres advokat. Vi har en forpligtelse til at give dem oplysninger, uden at fortælle dem, hvad de skal mene. Vi er nødt til hele tiden at måle og veje, hvad vi siger og gør. Etik er højt på listen for os, siger hun.

ULF, Udviklingshæmmedes Landsforbund, arbejder på at gøre noget ved manglen på egnet valgmateriale. Forbundet laver flere og flere vælgermøder. Det gør kommunerne også, fortæller Betina Brahe fra ULF:

– Der, hvor jeg arbejder (som socialpædagog, red.), stemmer omkring halvdelen af de velfungerende beboere. Men vi har ingen landsdækkende tal på, hvor mange udviklingshæmmede, der bruger deres stemmeret.

Kagemanden kan ikke bruge hovedet længere, og en halv times møde er også meget passende for resten af hovederne omkring kaffebordet. Hvad enten man er politisk enig eller uenig med Mogens Jensen, må man konstatere, at han har formået at snakke efterløn, arbejdstid, boligforhold og velfærd på et niveau, hvor i hvert fald de bedst fungerende udviklingshæmmede kunne være med.  —

---

Læs mere om Virkelyst via www.kortlink.dk/9f2u