Læserbrev
‘Min tur til at blive headhuntet’
Af Helle Nielsen, Randers, redaktionen@sl.dk
Illustration: Knud Andersen
En kommentar til Synspunktet ‘Min tur til at blive headhuntet’ i Socialpædagogen nr. 17/2011:
Jeg blev færdig med min uddannelse ret sent i livet. Jeg havde dog aldrig drømt om, at det skulle blive svært at finde et fast arbejde.
Jeg har ligesom Pelle været til adskillige jobsamtaler. Jeg kan sagtens genkende hans kommentar om det at blive forbigået, fordi en yngre ansat hellere vil have en kvindelig ansøger på hendes egen alder. En hun kan være veninde med. Og jeg er endda ikke en mand!
Jeg har fået adskillige afslag med ret ‘sjove’ begrundelser, som garanteret har dækket over noget helt andet: Jeg er ikke en tydelig voksen, jeg kan ikke sætte grænser, jeg forsvinder i mængden. Det er fantastisk flot, at arbejdsstedet kan gennemskue det på bare en halv time!
Det mest ærgerlige afslag var fra et Asylcenters børnehave. Jeg har i ca. fem år arbejdet som frivillig i en lektiecafe, hvor der kommer børn, unge og voksne med anden etnisk baggrund end dansk, og som får hjælp til lektier, udfyldelse af papirer fra kommunen, hjælp til at samtale på dansk osv.
Så jeg var i høj grad kvalificeret til denne stilling, mente jeg. Jeg kendte til målgruppen og til målgruppens forældre.
Til samtalen deltog den mandlige leder, som talte i meget positive vendinger om mine kvalifikationer, og så deltog tre kvinder. Mine måske kommende kollegaer.
Kvinderne virkede afmålte. Jeg følte, at de bestemt ikke havde lyst til at arbejde sammen med en, som var så meget ældre end dem. Samtidig havde jeg måske mere viden om flygtninge og indvandrede end dem. Så jeg skulle ikke tro, at jeg var noget!
Jeg fik et afslag. Jeg kunne høre på lederen, at han var ked af resultatet af samtalen.
Da jeg var kommet ud af selvmedlidenhedens tåger, konkluderede jeg, at det jo også er ærgerligt for arbejdsstedet; de går glip af min ekspertise og viden om flygtninge og indvandrere.
Det er svært at komme i dialog med både jobcentret og fagforeningen om alder og job. Netop fordi man lader som, at diskriminering slet ikke finder sted!