Prik
Fleksibel som ind i h…
Er hele det sociale område ved at blive bombet i stykker under dække af, at vi skal være fleksible, effektive og innovative?
Af Allan Andersen, redaktionen@sl.dk
Illustration: Peter Hermann
Fleksibilitet er et mantra i disse år. Vi skal alle være fleksible og mange taler om fleksible løsninger. Politikerne har i den netop overståede valgkamp snakket meget om det fleksible arbejdsmarked.
Når vi skal være fleksible, betyder det i nogle sammenhænge, at vi skal kunne klare alle opgaver, og i andre sammenhænge hænger begrebet sammen med, at vi skal kunne omstille os i en fart. Vi skal have medarbejderne med. Fleksibilitet uden medejerskab giver stress i form af meningsløshed.
Professor Ove Kaj Pedersen skriver, at velfærdsstaten ville beskytte den enkelte, men ikke kunne forvalte og finansiere det. Derfor opstår konkurrencestaten, og det er offentlige institutioner, der bærer konkurrencestaten.
Vi skal i de kommende år til at konkurrere mod hinanden. Institutionerne markedsgøres, og kun de bedste overlever. Institutionerne skal producere, og der er stort fokus på tallene på bundlinjen.
Vi skal innovere os ud af ‘krisen’. Vi kommer alle til at løbe stærkere, vi skal alle være mere og mere fleksible. Vi skal være effektive i højeste potens. Den enkelte medarbejders ressourcer udnyttes til det yderste.
Alting har en pris. Når vi skal producere mere, betaler empatien og omsorgen prisen. Der bliver mindre og mindre tid til kontakt til den enkelte bruger. Virkeligheden ligger langt væk fra alle de politiske løfter, vi netop har været vidner til.
For den enkelte ansatte betyder fleksibilitet og effektivitet en mere presset arbejdsdag. Når jeg skal være effektiv det meste af arbejdsdagen, og ikke har tid til at stoppe op og reflektere, vil der kunne ske det, at den enkelte ikke i længden får oplevelsen af at gøre sit arbejde godt nok.
Hertil kommer den enkelte medarbejders oplevelse af utryghed i forbindelse med det nye og ‘ukendte’. Og en stressspiral er sat i gang.
Det kan få konsekvenser i form at højere sygefravær. Det stik modsatte af, hvad den politiske dagsorden er: mindre sygefravær og flere hænder på arbejdsmarkedet.
På den enkelte institution skal vi kunne omstille os til nye og andre opgaver inden for en relativt kort periode. Det virker bekymrende, at dagsordenen i dag drejer sig om fleksibilitet og effektivitet. Såfremt vi skal innovere os ud af udfordringerne, er det bekymrende, hvis en gevinst ikke tilfalder den enkelte institution eller det enkelte projekt.
Der vil blive stillet store krav til den enkelte leder i forbindelse med de forestående omstillingsprocesser. Den enkelte leder skal mestre at kunne motivere sine medarbejdere. Lederen skal samtidig kunne dokumentere, at der sker effektiviseringer. Lederne vil blive pålagt et enormt ledelsesansvar.
Er hele det sociale område ved at blive bombet i stykker under dække af, at vi skal være fleksible, effektive og innovative?
Allan Andersen er forstander og formand for Socialpædagogernes landsdækkende ledersektion
Deltag i debatten
Hvordan kan du som leder sikre, at kravene om fleksibilitet ikke bliver til stress og rene nedskæringer? Hvordan kan vi som ledere og medarbejdere sammen svare igen på de stadigt skærpede krav om fleksibilitet på en fagligt forsvarlig måde? Hvor langt er du – hånden på hjertet – selv fra at være så fleksibel, at elastikken er ved at sprænge? Hvad gør du ved det? |