Mobning

Bogomtale

Mobning – et socialt fænomen eller et individuelt problem

Redigeret af Maria Rørbæk, redaktionen@sl.dk

Af Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen

‘Jeg synes, det er rigtig svært at se, om Kenneth rigtig mobber Ahmet. Nogle gange er han jo også meget sød ved ham og leger med ham. Det er meget lettere på film, der kan man altid se, hvem der er de onde’. Sådan citerer denne bog 13-årige Jasmin. Og en af bogens pointer er da også, at mobning er et komplekst problem. Bogens formål er at give inspiration til at komme i gang med antimobbearbejdet, og der er masser af konkrete redskaber. Både på det overordnede plan i form af en skabelon til den gode antimobbestrategi, og på det helt jordnære plan i form af antimobbeøvelser, man kan lave sammen med børn. Eksempelvis i form af en historie om mobning blandt dyr i en stald – med tilhørende spørgsmål, der skal få børnene til at reflektere over mobberiet. Bogen indeholder også et afsnit om digital mobning, altså mobning via fx mobiltelefon eller facebook. Her er det en særlig problemstilling, at der sjældent er voksne, der kigger med, fordi børn og unge er meget længere fremme med hensyn til viden om teknologiens muligheder end mange voksne.  


Dafolo Forlag, 126 sider, 183,20 kr. plus moms

 

 

Se flere