Samarbejdsbaseret

Bogomtale

Samarbejdsbaseret problemløsning

Redigeret af Maria Rørbæk, redaktionen@sl.dk

Af Jenny Bohr

Mennesker gør det godt, hvis de kan. Det er grundtanken i denne bog, der henvender sig til pårørende og fagfolk, der beskæftiger sig med unge og voksne, som har svært ved at håndtere deres frustrationer på en hensigtsmæssig måde. Mennesker, der har svært ved at udsætte deres behov, ikke kan gennemskue konsekvensen af deres handlinger og handler impulsivt. Samarbejdsbaseret problemløsning udspringer af Collaborative Problem Solving, der er udviklet af professor dr. Ross Greene, MIT Cambridge Massachusetts. Hans grundtanke er, at mennesker ville gøre det godt, hvis de kunne, men at noget kan komme i vejen for dem i interaktionen med andre mennesker. For eksempel fordi de er forsinkede i udviklingen af færdigheder, der kunne gøre dem i stand til at håndtere situationer mere hensigtsmæssigt. I stedet for at skælde ud og straffe gælder det derfor om at rette fokus mod, hvad for eksempel fagpersoner kan gøre anderledes – hvordan de kan hjælpe og lære personen de færdigheder, som sætter dem i stand til at opføre sig mere hensigtsmæssigt. I bogen er den amerikanske model bearbejdet, så den passer ind i en dansk sammenhæng.  


Udgivet på Systime, 128 sider, 175 kr.

 

Se flere