Udviklingshæmmede

Prik

Er du konfliktsky?

Af Sytter Kristensen, formand for LEV, redaktionen@sl.dk
Illustration: Peter Hermann

Mon ikke de fleste af os kender det? Det kan være svært at sige fra, hvis vi oplever, at en kollega igen og igen træder ved siden af eller måske ligefrem opfører sig decideret uacceptabelt. Man vil ikke ydmyge kollegaen, og en kritik kunne jo udvikle sig til en ubehagelig konflikt.

Ofte ender det med, at man holder sin mund og tænker: ‘Nå ja, det er vel heller ikke mit ansvar. Det  er der nogle andre som må tage sig af’. Frygten for konflikten vinder over professionalismen. Når det gælder medarbejdere, som yder hjælp til sårbare mennesker – fx mennesker med udviklingshæmning i botilbud – så kan denne konfliktskyhed få alvorlige konsekvenser.

Sagen om Skarridsøhjemmet i Holbæk Kommune, som blev omtalt i pressen i begyndelsen af august i år, er bekymrende på flere måder. Denne sag – og de andre, vi har set de sidste fem-seks år – viser, at der er et stort behov for fundamentale reformer af den måde, vi organiserer hjælpen på. Vi har også brug for udvikling og styrkelse af tilsynet, og for forbedring af de fysiske rammer. Grundlæggende skal der nu sættes turbo på en udvikling, som sikrer, at der først og fremmest er tale om borgerens hjem – og ikke en arbejdsplads, hvor der er nogle, der bor.

Alt det har jeg bedt den daværende socialminister Benedikte Kiær forholde sig til. Det nåede hun ikke inden valget. Så derfor ligger den nu på hendes efterfølger, Karen Hækkerups bord.

Men sagen om Skarridsøhjemmet er også egnet til at beskrive noget, man kunne kalde den konfliktsky danskhed – og måske også en konfliktsky faglighed.

Det fremgik nemlig af reportagerne – og af det bagvedliggende dokumentationsmateriale på eb.dk – at der var medarbejdere på Skarridsøhjemmet, som udmærket vidste, at den var helt gal på en af afdelingerne. Men de valgte at holde deres viden for sig selv – hverken kollegerne eller botilbuddets ledelse fik tilsyneladende besked om deres observationer og vurderinger.

Denne tilbageholdenhed har jo konsekvenser. Først og fremmest for beboerne, som ikke får de vilkår og den behandling, som de har krav på. Men også de pårørende, de øvrige ansatte på tilbuddet, kommunens forvaltning og politikere samt et helt lokalsamfund berøres af den negative omtale.

Og også landets mange samvittighedsfulde og kompetente socialpædagoger, som hver dag yder en kæmpe indsat, mister anseelse og respekt. Og det er uretfærdigt.

Der skal tages mange instrumenter i brug for at skabe varige positive forandringer i tilbuddene. Et af de bidrag, som socialpædagoger på området kunne yde, var et konsekvent opgør med konfliktskyheden.

Skab en arbejdspladskultur, hvor kritiske input og modspil ikke opfattes som en personlig kritik, men som et led i en sund professionalisme.

Jeg ved, at det er noget man arbejder bevidst med mange steder – men alle bør tage handsken op og bladet fra munden. Ikke mindst i denne tid med voldsomme beskæringer på området. 

Deltag i debatten


Vil I tage bladet fra munden – også når det indebærer kritik af kollegerne?

Vil I alliere jer med LEV og forlange grundlæggende reformer af botilbudsområdet?

Fortæl os, hvad du mener

  1. Saving...

Efter at Norge i 2009 ændrede loven, og i særlige situationer tillod tvangsbehandling af udviklingshæmmede og andre mennesker med forståelseshandicap, har der hvert år været mere end tusind sager. Lovændringen er først færdigevalueret i 2013

Alle har ret til at betyde noget i nogens liv. Det er filosofien bag et beskæftigelsesprojekt på et plejecenter i Ringsted, hvor to marginaliserede grupper har glæde af hinanden. En flok udviklingshæmmede og psykiske handicappede har her fået et meningsfyldt job, og de ældre får mere omsorg

På Botilbuddet Lyngdal er hver eneste beboer gennemanalyseret for at finde ud af, hvordan medarbejderne kan hjælpe beboerne med ikke at få flere påvirkninger end deres nervesystem kan klare. Det kræver medarbejdere i den faglige eliteklasse, som har så meget kontrol over deres nervesystem, at de kan lægge bånd på deres egne følelser

Alle mandage er ens. Alle tirsdage. Fra Annabel åbner sine øjne om morgenen, til hun lukker dem igen om aftenen, er hendes dag tilrettelagt ned til mindste detalje. Hvad siger personalet? Hvor står personalet, når Annabel for eksempel børster hår eller vasker hænder. Alt er kortlagt minutiøst, og den drejebog skal personalet kende udenad ellers går det galt

Annabel flyttede ind i et nyt bosted og en anden socialpædagogik. Hun er blevet tryg, og bider sig ikke længere i underarmene. Forældrene får nu hjælp til at kopiere pædagogernes metoder

Med enkelte justeringer kan sandplay-metoden også bruges til mennesker med udviklingshæmning – både terapeutisk og pædagogisk. Det er konklusionen på et projekt, der er støttet af Socialpædagogernes og BUPL’s udviklingsfond

Er 13 timers computerspil i døgnet for meget? Hvor tit forekommer pølseforgiftning? Og hvor stopper mors og fars indblanding? “Selvbestemmelse kontra omsorgssvigt” lød titlen på en energisk temaaften i Kolding

Se flere