Social bæredygtighed
Bæredygtighed er fremtiden
Der er plads til flere socialt bæredygtige arbejdspladser i Odder, mener formanden for socialudvalget, Sanne Rubinke
Af Jette Merete Axelsen, redaktionen@sl.dk
Foto: Rasmus Baaner
Odder Kommune tildelte i 2010 Café Pakhuset Årets Handicappris. Formand for socialudvalget, Sanne Rubinke (SF), gav begrundelsen, at det er et banebrydende eksempel på, at det er lykkedes at skabe en bæredygtig og udadvendt arbejdsplads for sårbare borgere.
Hvordan arbejder I med begrebet social bæredygtighed, i Odder Kommune?
– Heldigvis har vi nogle pædagogiske arbejdspladser i kommunen, der sætter fokus på social bæredygtig beskæftigelse for deres brugere. Det er vigtigt, at vi bakker op om projekterne og skaffer de rammer, som er nødvendige, for at de kan lykkes. Og det er vigtigt, at vi holder gryden i kog ved at blive ved med at tale om det og skrive om det.
– Vi skal jo mene det, når vi siger, at folk med forskellige vanskeligheder skal opleve, at de bliver inkluderet og er en værdifuld del af lokalsamfundet. Også når det koster en ekstra indsats. Vi skal anerkende, at det kræver både tid og pædagogisk faglighed at få Johanne til at forstå, hvad et girokort er, hvor det ville være hurtigere for pædagogen bare at tage det i tasken og betale det på vejen hjem.
Hvordan ser du pædagogens rolle i arbejdet med at fremme social bæredygtighed?
– Pædagogerne er dem, der får det hele til at køre – de er igangsættere. Det går ikke uden en solid pædagogisk indsats. Der skal en speciel indgangsvinkel til, når man arbejder med mennesker med funktionsnedsættelser, og det er det, pædagoger kan.
– Pædagogerne er dem, der skal have blik for den enkeltes behov og udviklingsmuligheder.
Jeg er dybt imponeret over den opfindsomhed, pædagogerne i for eksempel Café Pakhuset lægger for dagen, når de tilrettelægger arbejdsopgaverne for deres brugere. Det kræver indsigt og omsorg.
Hvilke muligheder ser du for at arbejde med social bæredygtighed i fremtiden?
– Nu har vi Café Pakhuset i Odder, men jeg kan ikke se, at der skulle være noget i vejen for at skabe flere lignende arbejdspladser. Måske kunne vi få løst nogle opgaver, som ellers ikke bliver løst. Vi har brug for et vandrehjem i kommunen, og det kunne godt blive et projekt, hvor vi inddrager pædagoger og folk med forskellige former for funktionsnedsættelse.
– Det kunne også handle om serviceydelser, som ellers er forsvundet ud af samfundet. Måske kunne der laves et vaskeri, hvor vi kan aflevere vores duge og sengetøj og få det tilbage vasket og strøget, ligesom min bedstemor gjorde det. Der er mange muligheder, og det er ikke dyre løsninger for kommunen, da de jo skal drives som små virksomheder, der får penge i kassen. Det er både meningsfuldt og socialt og økonomisk bæredygtig beskæftigelse.
– Vi skal selvfølgelig også anerkende, at man ikke kan drive sådan nogle steder som en kommerciel virksomhed. Det er også en pædagogisk arbejdsplads, og der er en grænse for, hvor meget man kan afhænge af en indtjening og for, hvilke typer opgaver, man kan tage på sig.