Social bæredygtighed

I Café Pakhuset er alle medarbejdere

Café Pakhuset på banegårdspladsen i Odder er et socialpædagogisk beskæftigelsesprojekt, hvis bærende konstruktioner er empowerment som midlet til at nå målet: social bæredygtighed. Med seks år på bagen står caféen som et levedygtigt bevis for, at det lønner sig at satse på de menneskelige ressourcer

Af Jette Merete Axelsen, redaktionen@sl.dk
Foto: Rasmus Baaner

Det rustikke pakhus med grove, gedigne bjælker og slidte gulvbrædder fortæller husets historie om fordums tid som en travl arbejdsplads på banegården i Odder. Her er højt til loftet i mere end én forstand. Det sker, at folk, der kommer ind på Café Pakhuset, lige studser en omgang over, at betjeningen ikke er helt almindelig. Man opdager hurtigt, at der som regel er flere på arbejde, end der er gæster.

– Det, jeg tænder på ved det her arbejde, er at lave ægte integration, at forene verdener, at få folk videre og at være med til at få flyttet nogle grænser, fortæller Margriet de Noord, som har været ansat som pædagogisk medarbejder, helt fra Café Pakhuset blev etableret i 2005.

Øystein Borud, som er den anden pædagog i huset, fortæller, at en af deres vigtigste opgaver er at virke som øjenåbnere for både brugerne og folk i lokalsamfundet, som de kommer i kontakt med.

– Vi arbejder på flere platforme, når vi står som mellemled mellem vores brugere og omverdenen. Der skal en slags oversættelse til begge veje for at give den bedste integration. Og samtidig har vi jo en lille virksomhed, der også skal køre, slår han fast.

Café Pakhuset hører under Bostøttetilbudet Åhusene, og det er i tæt samarbejde med ledelsen her fra, at medarbejderne til stadighed udvikler konceptet, hvor man henter inspiration i teorien om, at social bæredygtighed er måden at skabe ægte medborgerskab for de mest sårbare borgere. Metoden til at opnå det har fra begyndelsen været empowerment.

En bund under selve kulturen

– I Café Pakhuset hedder vi alle sammen medarbejdere. Har vi brug for at skille det ad, kalder vi os for henholdsvis pædagogiske medarbejdere og brugermedarbejder, fortæller Øystein Borud.

Cafédriften er et fælles ansvar for alle, der arbejder der. Der er en høj grad af brugerinddragelse, når der skal tages beslutninger om, hvad der skal ske i caféen. I den proces er det væsentligt,

at alle forstår, hvordan ting hænger sammen.

Det sker på daglige morgenmøder, hvor de tager bestik af og fordeler dagens opgaver.  

– Det kan være en lang proces at få et menneske til at forstå hensigter, mål og årsagssammenhænge, når det menneskes begrænsninger er kognitive. Men når man hele tiden bliver inddraget i diskussioner, beslutninger og konsekvenserne heraf, begynder der at vokse en kultur frem, hvor man fornemmer, hvordan man hænger sammen med sine omgivelser, fortæller Margriet de Noord.

Hun fortæller, at det også er vigtigt for de pædagogiske medarbejder at have blik for de små ting, der lykkes.  

– Vi glædes over at få øje på Susanne, som efterhånden selv står for at bage småkager. Hun ved, hvad hun skal bruge og kan købe det ind, hun mangler. Hun ved, hvad de skal koste, hvem der skal købe dem. Hun kan servere dem og give byttepenge tilbage. Kort sagt: Hun ved, hvorfor hun gør det, og hun føler en stolthed over at klare det, uddyber Margriet de Noord.

Helt fra begyndelsen stod der EMPOWERMENT som på en lystavle hen over alt, hvad de foretog i caféen, men efterhånden er det blevet  måden, man er sammen på, så der er ikke så meget brug for at krydstjekke med metoden hele tiden. Det ligger som en naturlig bund under selve kulturen på stedet.

Café Pakhuset   Café Pakhuset er arbejdsplads for et varierende antal brugere: Cirka to tredjedele af dem er pensionsmodtagere Cirka en tredjedel er unge modtagere af enten kontanthjælp eller anden overførselsindkomst. Desuden er der pladser til arbejdsprøvning for uddannede folk, som f.eks. pædagoger, lærere og socialrådgivere, som skal prøve sig selv af på en arbejdsplads efter sygdom eller andet. Sammenlagt med et antal frivillige hjælpere kommer der 15-20 mennesker gennem arbejdspladsen på en uge.   Pakhuset modtog Odder Kommunes handicappris 2010. Læs om Café Pakhuset på: www.cafepakhuset.dk og www.aahusene-odder.dk

 

Så har jo fri i weekenden

– Empowerment? Det er, hvordan man kan få folk med problemer til at få det bedre og få gang i dagligdagen, forklarer Jacob Toft.

Jacob Toft er 28 år. Han har aspergers syndrom og får socialpension. Efter endt skolegang i en specialklasse gik han i to år på en efterskole for bogligt svage elever og siden et år på højskole. Herefter flyttede han i egen lejlighed i Odder og var uden beskæftigelse i et års tid, før han blev tilknyttet Café Pakhuset.

– Mit liv var kedeligt. Jeg hittede rundt i ugedagene ved hjælp af tv-programmerne. I begyndelsen var det fedt nok at have fri, men så blev det efterhånden træls. Så det var som sendt fra himlen at få arbejde i Café Pakhuset, fortæller Jacob Toft.

Jacob arbejder mest i storsalen, hvor han stiller borde og stole op til forskellige arrangementer, og dagen efter rydder han dem væk igen. Indimellem betjener han opvaskemaskinen.  

– Det er fedt i caféen. Folk er glade for at være her, og alle gør, hvad de skal. Hvis der er noget, vi ikke kan finde ud af, får vi det forklaret godt og grundigt, så vi kan forstå det. Det giver én selvforståelse, og jeg har fået det psykisk meget bedre, fortæller Jacob Toft.

En del af Jacob Tofts arbejdsdag foregår på Odder Barnevognsfabrik, hvor han gør rent og hjælper lidt til i køkkenet. Han kommer fint ud af det med de øvrige medarbejdere og snakker rigtigt godt med sin chef.  

– De kan godt lide at have mig. Forskellen på, hvad jeg er, og hvad de er, er hovedsalig, at jeg ikke rigtigt får betaling for at være der. Jeg er en slags frivillig. Jeg får 5 kr. i timen. Det er vel nærmest lommepenge, forklarer Jacob Toft.

Han regner med, at han bliver i Café Pakhuset i fremtiden. Her har han det godt og kan ikke forestille sig andet.  

– Det er godt at have arbejde, og det er godt at få weekend, konkluderer han.

Strygetøjet fremmer forståelsen

Der er en høj grad af arbejdsmoral på alle pladser i Café Pakhuset, og det tilskriver Margriet de Noord, at alle føler et ejerskab og medansvar for, at caféen skal være et godt sted at gæste med ordentlige råvarer og den bedste servering i byen.  

– Når vi snakker sammen, sørger vi for at kravle op og ned ad abstraktionsstigen, så vi kan skabe en forståelse for, hvordan tingene hænger sammen, fortæller hun.

Processen foregår som regel, imens man er sammen om at løse en opgave. Strygetøjet, toiletrensningen eller vinduespudsningen fungerer som Det fælles Tredje, når de arbejder med at sætte opgaven i perspektiv. På den måde får brugerne en bedre fornemmelse af at udfylde en værdifuld plads i en større sammenhæng.  

– Når hænderne arbejder, samtidig med at vi snakker sammen, løfter vi samværet op til at blive en pædagogisk proces. Vi opnår, at brugermedarbejderne får en større bevidsthed om deres rolle, og det betyder at resultatet får stor værdi for den enkelte, forklarer Margriet de Noord.

Med beviset i baglommen

Café Pakhuset kører som en lille virksomhed. Derfor er der mange regler og love, de skal overholde, og der bliver lagt vægt på, at alle medarbejderne også forstår de opgaver, der følger med. Brugerne bliver inddraget, når der skal udfyldes APV-skemaer og handles på dem. Der er regnskaber, der skal stemme. De foretager egenkontrol hver dag, og der er gået sport i at sikre, at caféen får den bedste Smiley af fødevarekontrollen hver gang.

Alle mand skal bestå basisuddannelsen i almen fødevarehygiejne – det såkaldte pølsemandskursus. Teknisk skole i Århus samarbejder med caféen ved at udbyde et kursus med hensyntagende undervisning, som er skræddersyet til brugerne, og der kører et kursus, hver gang der er nok nye medarbejdere til at lave et hold.

– For mange af vores brugermedarbejdere er det første gang i deres liv, de står med et bevis for, at de kan noget, så det bliver opbevaret i pungen og vist frem med stolthed, så snart lejligheden byder sig, fortæller Øystein Borud.

Pædagogik sat på skinner

Der bliver hele tiden produceret nye idéer, som skal prøves af. Intet er for stort og intet for småt, og mange af dem bliver omsat til praksis. For eksempel har caféen lavet en aftale med Odderbanen, som kører mellem Odder og Århus, om, at de må køre med og servere kaffe for passagererne i toget. Til det har de fremstillet en vogn, som kan køre mellem sæderækkerne.  

– De ture giver god træning i servering og kontakt med kunderne, og de giver passagererne en god oplevelse på en kedelig togtur, fortæller Margriet de Noord.

Sidste nye tiltag er, at de har restaureret en forhenværende fiskesalgsvogn, Den Gyldne Reje, så den lever op til lovmæssige standarder. Første stop blev havnen i Hou, hvor de servicerede gæster til årets Tunø Festival (se foregående artikel), og der er allerede flere nye idéer til anvendelse af vognen.

Idéudvikling holder projektet i bevægelse

Café Pakhuset er ikke en overskudsgivende virksomhed og skal ikke nødvendigvis være det, men de forsøger at skabe indtægter ved at tilbyde forskellige serviceydelser.

For eksempel betaler kommunen for pladser til arbejdsprøvning og afklaring af arbejdsevne hos forskellige typer borgere.

Caféen tilbyder at stå for mad og rengøring ved arrangementer i Pakhusets storsal.

Den lokale friskole får ordnet deres vasketøj af en af brugermedarbejderne, og Odder Højskole tilbyder tre praktikpladser, hvor brugermedarbejderne får lov at prøve at arbejde med rengøring, opvask og lignende. Caféen har desuden afholdt en kursusrække om Mad og Kunst for udviklingshæmmede. Det er både private og offentlige, som køber ydelser hos dem.

– Det er vores evne til idéudvikling, der holder projektet og os selv i gang. Vi står aldrig stille, men er altid på vej et nyt sted hen. Heldigvis har vi god opbakning fra vores kolleger i Åhusene og fra husets frivillige, når vi har brug for en ekstra hånd, fortæller Margriet de Noord.

I fremtiden arbejder hun og Øystein Borud sammen med Bostedet Åhusene for at bane vejen, så caféen kan fungere som uddannelsessted for STU (særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse). Det kan være inden for service, rengøring, madlavning, cafédrift eller andet.  

– Det vil give et godt flow af nye brugermedarbejdere og gøre os til et endnu mere eftertragtet sted at arbejde, end vi er i forvejen, forudser Øystein Borud.