Aahus Kommune 2

Aarhus Kommune

Handicapområdet er lagt ned

Aarhus Kommune har sparet så meget på det sociale område, at der er brug for en genopretningsplan, mener den ansvarlige politiker på området

Af Lone Marie Pedersen, lmp@sl.dk
Illustration: Louise Thrane Jensen

I Aarhus Kommune står det skidt til for de handicappede og for de socialpædagoger, som skal hjælpe dem. Besparelser på besparelser har lagt området ned, fortæller den politisk ansvarlige, rådmand Hans Halvorsen (S). Kun en genopretningsplan og en ny budgetmodel kan redde forholdene for de handicappede.

Alle sociale områder er beskåret hårdt de senere år, og resultaterne kan aflæses i statistikken.  De sociale udgifter i Aarhus Kommune er væsentlig lavere pr. indbygger end landsgennemsnittet. Alene inden for 6-by-samarbejdet (København, Odense, Aalborg, Esbjerg og Randers) budgetterer Aarhus i 2011 39 pct. mindre end det gennemsnitlige budget hos de øvrige fem kommuner.

Det er kommunens egen forvaltning, der bragte tallene til torvs i forbindelse med budgetlægningen for 2011. Og det var ny viden for Hans Halvorsen, der ikke var klar over, at hans kommune lå så lavt.

– Jeg må sige, at det var overraskende for mig. Skulle vi ligge på samme niveau som de øvrige kommuner i 6-by-samarbejdet, skulle vi alene på voksenhandicapområdet bruge små 200 millioner kroner mere om året, end vi gør nu.

Hvorfor skal det være billigere for Aarhus end for de øvrige kommuner at have en handicappet borger?

– Det skal ikke være billigere i Aarhus og da slet ikke sammenlignet med 6-by-samarbejdet. Det burde det ikke være, siger Hans Halvorsen. 

Rapporten konkluderer, at Aarhus halter langt bagefter de andre i 6-by-samarbejdet, ‘når det kommer til budget og serviceniveau på socialforvaltningens voksenområde.’

Flere besparelser

I 2009 lå Aarhus Kommune på niveau med gennemsnittet for de øvrige i 6-by-samarbejdet, men lavere end landsgennemsnittet. Alligevel har kommunen de seneste to år forsøgt at spare 9 pct. på voksenhandicapområdet. Det er næsten fire gange mere end de øvrige kommuner i 6-by-samarbejdet. 

– I lå i forvejen lavt, og alligevel har I sparet mere end de andre?

– Det er ikke med vores gode vilje, at vi har gennemført så markante besparelser. Vi kan se, at forbruget er blevet ved med at vokse gennem 2010 og har været væsentligt større end det udmeldte budget. Ikke for at tørre noget af på mine forgængere, men vi har ikke tidligt nok tilpasset niveauet til de faktiske udgifter, siger Hans Halvorsen,

der gør opmærksom på, at der vil komme flere besparelser i 2012.

– Allerede ved budgetlægningen stod det klart, at 2012-budgettet blev lavere end 2011.

Genopretningsplan

Men der er også tegn på nye og bedre tider, mener Hans Halvorsen. Byrådet har på sit møde den 7. oktober besluttet at gennemføre en såkaldt demografimodel for socialområdet. Det betyder, at området får tilført penge svarende til udviklingen, sådan som man også kender det inden for andre forvaltningsområder, for eksempel skoler. Der har ikke tidligere været politisk vilje til at give socialområdet en demografimodel, fortæller Hans Halvorsen.

– En demografimodel betyder, at socialområdet bliver tilført flere penge. Politisk er der en erkendelse af, at det sociale område er nede at ligge, og jeg er glad for, at et enigt byråd har besluttet en demografimodel.

– Har I tænkt på at genoprette nogle af forringelserne og komme op på samme niveau som de øvrige kommuner i 6-by-samarbejdet?

– Det letteste for mig vil være at svare, at det har vi planer om. Helt så enkelt er livet nu ikke. Jeg kan kun sige for mit eget vedkommende, at jeg vil bruge den tid jeg har til politisk at være med til at sørge for, at området bliver genoprettet. Vi har allerede taget fat på det med demografimodellen. Desuden har flertallet i byrådet vedtaget, at normalområdet skal tage en større del af arbejdet. For eksempel skal flere børn og unge kunne rummes inden for normalområdet. Vi vil også se på, hvordan vi får civilsamfundet til at løfte en større del af opgaven, uden at det går ud over den faglige indsats.

– Jeg mener dog allerede nu, at vi har et serviceniveau, vi kan stå inde for, men det kan blive bedre. Det er ikke uden omkostninger, at vi har sparet, og det vil vi nu begynde at rette op på.

– Besparelserne har været barske, og vi har været nødt til at smøre bostøtten væsentlig tyndere ud, end vi plejer, siger Hans Halvorsen.

– Mit håb er, at vi nu har fået skabt politisk enighed om, at socialområdet er et vigtigt område, der får tilført en demografimodel. Og jeg tror, at hele byrådet er enig i, at der skal ske en genopretning af området, siger Hans Halvorsen.

Han håber, at det lykkes politikerne at få genoprettet borgerens tillid til, at der er et godt velfungerende socialt system i Aarhus, selv om det ikke bliver på samme serviceniveau, som tidligere.

– Jeg håber også, at vi kan genoprette vore medarbejderes tillid til, at vi igen kan få gode arbejdspladser i Århus, ikke mindst for socialpædagogerne, der har været udsat for hårde nedskæringer. 

 

Men tit må udviklingshæmmede vente forgæves på at få hjælp, for når man kun er én medarbejder til at hjælpe 21 handicappede beboere, er der ikke tid til at give alle hjælp. Aarhus Kommune har sparet så meget, at et anstændigt liv er blevet til ren og skær opbevaring af beboerne, mener medarbejderne

Martin Vestergaard kan mange ting, men ikke uden støtte. Og når der ikke er nogen til at hjælpe ham, hænger hans dag ikke sammen

Aarhus Kommune sparer så meget på hjælpen til de handicappede, at det kan gå ud over deres liv, frygter Johannes mor, Agnes Winther

Se flere