Generalforsamling Nordjylland
Hellere politisk kamp end fodbold
Hvad skal mine medlemskroner bruges til? Det blev debatteret på kredsgeneralforsamlingen, hvor socialpolitik var i centrum
Af Lone Marie Pedersen, lmp@sl.dk
Er det i orden, at socialpædagogernes medlemskroner bliver brugt i en valgkamp til at støtte bestemte socialpolitiske holdninger? Det spørgsmål blev livlig debatteret blandt de knap 200 deltagere i Socialpædagogernes kredsgeneralforsamling i Nordjylland.
– Mange af mine kollegaer er trætte af at betale til noget, de ikke selv støtter, fordi de hellere vil have blå blok, sagde Fadia Bek.
At dømme efter indlæggene fra talerstolen var det dog ikke et synspunkt, der fik synderlig opbakning. Tværtimod blev det fra flere sider fremhævet, at fagforeningens opgave netop er at være politisk – ikke partipolitisk, men Socialpædagogerne skal blande sig på det politiske niveau og samarbejde med de politiske kræfter, som vil det samme som Socialpædagogerne.
Allan Christiansen sætter sin lid til, at den nye regering er bedre end den gamle.
– Det er vigtigt, at Socialpædagogerne går ind i valgkampen, fordi vi repræsenterer de svage.
Kris Mølgård vil have en fagforening, der også arbejder politisk:
– Enhver faglig kamp er også en politisk kamp, og jeg ser hellere, at noget af mit fagforeningskontingent går til en faglig kamp end til en fodboldklub, sagde han med henvisning til blandt andet Det Faglige Hus.
Han ærgrede sig over, at man ikke kunne imødegå nogle af de gule fagforeningers reklamespots i tv, hvor de lokker med både et billigt kontingent og lover et medlemskab uden faglig politik.
– Vi burde indrykkes en annonce, der fortæller, at de gules tilbud kan sammenlignes med at få tilbudt et mælkekarton til halv pris, men uden mælk i.
Socialpolitisk kampplads
Socialpædagoger i Nordjylland mærker som resten af landet de kommunale besparelser, men nogle kommuner sparer mere end andre, fortalte kredsformand Peter Kristensen i sin mundtlige beretning. I Hjørring Kommune sker der for eksempel ingen besparelser overhovedet, mens der i nabokommunen Frederikshavn skal spares noget, der svarer til 10 procent af kommunens samlede budget.
– Vi kan ikke forklare, hvorfor der er så store forskelle i de kommunale budgetter, men det handler formentlig om, hvordan kommunerne løbende har haft styr på økonomien, siger Peter Kristensen efterfølgende til Socialpædagogen.
Inden for det sociale område er der især sparet på børne- og ungeområdet ved for eksempel at lukke tilbud. Inden for handicapområdet sker besparelserne især gennem nedskæringer i selve tilbuddet, for eksempel ved at pålægge udviklingshæmmede, som ikke selv kan bidrage til at lave mad, at betale et kostfremstillingstillæg.
– En ting er besparelser i budgetterne, noget andet er det, der sker hen over året. Det er faktisk i mange tilfælde langt værre. Vi har set tilbud blive slagtet eftertrykkeligt.
– Når der skæres, betyder det, at mennesker mister deres arbejde, og at servicen i tilbuddet forringes, eller at de resterende medarbejdere knokler mere end før. Vi har derfor en fælles opgave i at ytre os, hver gang der sker forringelser.
Debatten viste, at folk er pressede på grund af nedskæringer, siger Peter Kristensen.
– Flere nævnte, at man som medarbejder bliver presset tidsmæssigt, og det er svært at udføre sit arbejde på den måde, som man gerne vil.
Men der blev også peget på løsninger ud af problemet, for eksempel ved at stå sammen og organisere en fælles modstand.
– Folk er bekymrede, og der er bred enighed om, at det er nødvendigt med en stærk organisering, hvis vi vil holde fast i faget og i arbejdspladserne, siger Peter Kristensen.
Læs mere på www.sl.dk/Nordjylland