Arbejdsmiljø

Kommentar

Nu skal der handling bag ordene

Den virkelighed, vi har i dag, kræver mere end noget andet tilstedeværelse af en høj grad af faglighed og etik i arbejdet – og forudsætningen for det er, at rammerne for arbejdsmiljøet er i orden

Af Marie Sonne, forbundsnæstformand, redaktionen@sl.dk
Illustration: Peter Hermann

60 pct. af vores arbejdspladser har nu formuleret retningslinjer for vold, mobning og chikane. Det viser en spritny undersøgelse, vi netop har gennemført. Det er jo flot nok. Men samtidig viser undersøgelsen desværre også, at 20 pct. af dem, der har besvaret undersøgelsen, har oplevet en stigende tendens til netop vold, mobning og chikane på deres arbejdsplads.

Undersøgelsen samler op på den særlige indsats, forbundet har haft for at implementere OK 2008 – især med hensyn til aftalen om sundhed og trivsel, som bl.a. indeholder, at der skal udarbejdes retningslinjer mod vold, mobning og chikane. Det er anden gang, vi tager temperaturen på, hvordan det går med at få indført retningslinjer på arbejdspladserne. Og det ser som sagt lovende ud.

Men én ting er, at arbejdspladserne er godt med i arbejdet med at få udarbejdet retningslinjer for vold, mobning og chikane. Retningslinjer kan ikke gøre det alene. Nu skal ordene stå sin prøve og blive til konkret virkelighed på arbejdspladserne. For lige så vigtigt det er, at alle led i processen er bevidste og har diskuteret og forholdt sig til det komplekse tema. Lige så vigtigt er det jo, at retningslinjerne er så konkrete, at de giver mening i en dagligdag med pres på.

Alle parter i denne sag har et fælles ansvar for, at arbejdet med retningslinjerne for indsatsen mod vold, mobning og chikane løfter sig over gulvet og bliver mere end hensigtserklæringer. De skal være forpligtende, og de skal virke og give mening i den konkrete kontekst. Det gøres bedst ved at drøfte det via vores faglighed og vores etiske værdigrundlag.

Arbejdsgiverne har først og fremmest et ansvar for arbejdsmiljøet på arbejdspladserne. Og derfor har de et stort ansvar for at sørge for, at retningslinjerne bliver til konkret virkelighed. Vi har som faglig organisation et medansvar for at udvikle og vedligeholde de instrumenter og redskaber, arbejdspladserne har brug for til at håndtere de her dilemmaer i det daglige arbejde. Lederne har et ansvar for at sætte det på dagsordenen, at medinddrage medarbejderne i udarbejdelsen, og at udvikle den gode arbejdsplads. Og medarbejderne har et ansvar for at retningslinjerne virkeliggøres i arbejdspladsens konkrete hverdag.

Så lad os nu prøve at få sat handling bag ordene. For det er jo dejligt, at 60 pct. af arbejdspladserne har formuleret retningslinjer for vold, mobning og chikane. Men når man holder det op imod, at 20 pct. har oplevet en stigning af det på arbejdspladsen og hele 55 pct. en uændret forekomst, synes jeg der er lidt at arbejde med. Den virkelighed, vi har i dag, kræver mere end noget andet tilstedeværelse af en høj grad af faglighed og etik i arbejdet – og forudsætningen for det er, at rammerne for arbejdsmiljøet er i orden.

 

Hvorfor er det os, der skal gøre det farlige arbejde, spørger gadeplansarbejder. Ekspert advarer socialpædagoger mod at opfatte vold som et arbejdsvilkår

Er der blevet flere eller færre voldstilfælde på de socialpædagogiske arbejdspladser? Der er der ingen, der ved, fordi statistikkerne siden 2003 ikke har vist det reelle antal

Selv om det var en del af hverdagen på opholdsstedet, at beboerne truede og tjattede til medarbejderne, kunne Rikke Hansen ikke vænne sig til at blive slået og sagde sin praktik op

Det er et klassisk dilemma, at socialpædagoger normaliserer volden, mener leder i socialpsykiatrien. Men de unge socialpædagoger tør godt sige fra over for vold fra brugerne, siger forbundets arbejdsskadekonsulent

Pædagogik og arbejdsmiljø er to sider af samme sag – og man kan ikke forbedre det ene uden også at tage hensyn til det andet, lyder konklusionen i ny undersøgelse, der også sætter tal på omfanget af konfliktepisoder

Når man som socialpædagog bliver hængt ud i medierne som uduelig eller direkte skadelig for de mennesker, man arbejder med, er der kun få muligheder for at forsvare sig – offentligt ansatte er dårligt beskyttede mod anklager, påpeger juraprofessor, mens ekspert i sociale medier advarer om, at de offentligt ansattes retssikkerhed kan være i fare

Det er et alvorligt arbejdsmiljøproblem, når offentligt ansatte bliver hængt ud i medierne, siger advokat, der råder ansatte til at undgå pressen

Medarbejdere i Guldborgsund Kommune bliver skildret i en bog af en far, der fik sin datter anbragt uden for hjemmet. ‘Det er hårdt at blive udstillet’, siger medarbejderne. Nu udarbejder kommunen en beredskabsplan, der skal støtte medarbejdere, der bliver udstillet i medierne

Personalet strutter af arbejdsglæde og faglig selvtillid i Team Ålunden i Grenå. Men sådan har det ikke altid været. De seneste ti år har lederen og et motive-ret personale i fællesskab sat en ny og bedre kurs, og i dag er de ikke blege for at kalde stedet for verdens bedste arbejdsplads

Se flere