Børn og unge

SFI-rapport

Hjælp forældrene, så hjælper du barnet

Udsatte småbørn hjælpes bedst via forældrene. Det viser 81 sociale indsatser i udlandet over for udsatte småbørn mellem 0 og 3 år, som SFI har samlet i en oversigt

Af Kurt Ladefoged, kl@sl.dk
Illustration: Peter Hermann

Når socialt udsatte småbørn mellem 0 og 3 år skal have hjælp, er det mest frugtbart at sætte ind med forskellige støtteforanstaltninger til forældrene – og helst med flere former for støtte over længere tid.

Det viser en ny rapport fra SFI, som har gennemgået en række udenlandske studier af sociale indsatser over for små børn mellem 0 og 3 år. I alt 81 indsatser er med i oversigten, hvoraf langt de fleste er udført i USA eller Europa.

Fælles for indsatserne er, at de retter sig mod en eller flere af syv risikofaktorer i småbørnsfamilier. Det kan være misbrug, psykisk sygdom, vold, vanrøgt, tidligt forældreskab, dårligt begavede forældre eller en kombination af flere faktorer.

Metoderne til at hjælpe familierne er mange – fra samtaler, besøg og praktisk hjælp, til gruppemøder og netværk. Alle indsatser på nær to har haft en positiv effekt i efterfølgende målinger. De bedst dokumenterede indsatser er detaljeret beskrevet i rapporten, oplyser SFI.

Skal give dansk inspiration

SFI oplyser, at forskningsoversigten er bestilt af Servicestyrelsen, og formålet med den er at få mere viden om, hvad der virker i det sociale arbejde med udsatte småbørn. Her peger forskerne på en række fællestræk ved indsatserne:

Langt de fleste af dem arbejder med forældrene, snarere end direkte med børnene. De består oftest af flere aktiviteter, som både foregår i den enkelte familie og i større grupper. Og så strækker en stor del af dem sig over mindst et halvt år, hvor folkene bag indsatsen er i kontakt med familien mindst en gang om ugen.


Læs mere og download rapporten via www.kortlink.dk/9wnc

 

Kommunerne skal ikke føre tilsyn med sig selv, siger Socialministeren, der vil lave nye retningslinjer for kontrol med institutioner og opholdssteder for anbragte børn og unge. Et godt initiativ, mener Socialpædagogernes formand

Ankestyrelsen har kulegravet ti af de værste sager med massivt omsorgssvigt af børn og unge og fundet en række fællestræk – for eksempel manglende opfølgning ved underretninger og manglende fokus på søskende

Kommunerne lever langt fra op til deres ansvar for at registrere magtanvendelser overfor anbragte børn. Det viser en aktindsigt, som Kristeligt Dagblad har fået hos en lang række kommuner

Næsten halvdelen af dem, der tager sig af anbragte børn og unge på private opholdssteder, er ikke uddannede pædagoger. Kommunerne bør sikre den nødvendige faglighed, mener Socialpædagogerne

Kommunerne lægger et hårdt pres på opholdssteder og døgninstitutioner for at få kortere anbringelser til en lavere pris – bekymrende, siger både Socialpædagogerne og forsker, mens KL er sikre på, at kvaliteten er i orden

Kommunerne er langt fra at opfylde den forpligtelse de har til at sikre, at anbragte børn har det godt. Det viser ny undersøgelse fra Ankestyrelsen, der også påpeger andre mangler ved tilsynet. Socialpædagogerne er skuffede, men ikke overraskede over forholdene på området

Efter Ankestyrelsens kritiske undersøgelser af kommunernes tilsyn på anbringelsesområdet spiller Socialministeriet og KL ud med 10 anbefalinger

Hvordan kan samfundet sikre, at der ikke sker overgreb på anbragte børn? Vi har bedt en række fagfolk og beslutningstagere komme med deres bud på det optimale tilsyn. Heriblandt social-ministeren, der lover forandringer

I Vordingborg Kommune står socialpædagog Karen Scott og socialrådgiver Lone Biørn-Henriksen for tilsynet med de private opholdssteder. Selv om de ikke tør udstede en garanti, er de ret sikre på, at de vil opdage, hvis der er generel mistrivsel på et opholdssted

Se flere