Udstødte og marginaliserede

Årsrapport

Ord på udsatte

Årsrapport på udsatteområdet giver indblik i holdninger og værdier blandt brugerne af landets væresteder

Af Jens Nielsen, jni@sl.dk
Illustration: Peter Hermann

Hvad mener de udsatte brugere af landets væresteder egentlig om politiet og politikerne? Og hvad tænker de om samfundet som sådan og om deres egne livsvilkår? Det er noget af det, man kan blive meget klogere på ved at læse Årsrapporten 2011 for udsatteområdet, der er udgivet i fællesskab af LVS, Landsforeningen af Væresteder, og SVID, Sammenslutningen af Værestedsbrugere i Danmark.

Rapportens centrale del er nemlig en holdningsundersøgelse foretaget blandt de socialt udsatte, stofafhængige, alkoholmisbrugere og psykisk syge brugere af landets væresteder. 720 brugere fra 52 kommuner har medvirket i undersøgelsen. På den måde bliver det muligt at få et billede af skellet mellem de udsatte borgere og den øvrige befolkning, når det fx handler om værdier og tillid.

Årsrapporten sætter også fokus på det dårlige statistiske materiale, der er til rådighed i fx bekæmpelse af narkodødsfald, og den viser, hvordan tilfældighederne råder i tilbuddene om gældssanering til de udsatte danskere. Og rapporten analyserer også finansieringen af det sociale område og de sidste ti års socialpolitik.

De to organisationer bag rapporten anbefaler på den baggrund oprettelsen af De Udsattes Akademi, der skal fungere som kraftcenter for udvikling af fagligheden på området og samle forskere, uddannelsessteder, socialarbejdere og brugere i et højskole- og kursusmiljø for socialt udsatte.

Tillid og drømme

Mange udsattes situation kan udefra set se håbløs ud. Spørger man de udsatte, mener de dog, at de har ganske god indflydelse på det liv, de fører, viser tal i rapporten. Tre ud af fire mener, at de har ‘meget stor’ eller ‘ret stor’ indflydelse på, hvordan det går dem, mens hver tiende føler sig uden eller med meget lille indflydelse på egen situation.

På den anden side er det ikke de udsatte selv, der har valgt at leve anderledes end de fleste. Det mener kun godt 7 pct., mens næsten halvdelen af de adspurgte brugere mener, at socialt udsatte er ‘mennesker, hvis liv har taget en dårlig drejning’, og 35 pct. mener, at det er ‘mennesker, som ikke har kunnet følge med kravene fra samfundet’.

Når man sammenligner undersøgelser af befolkningen generelt, har Værestedsbrugerne over hele linjen en markant lavere tillid til samfundets institutioner og grupper end resten af befolkningen. Og tilliden er også markant lavere, når det gælder det nære netværk.

Den lille tillid afspejler formodentlig oplevelsen af som udsat at blive dårligere behandlet end andre borgere i en række sammenhænge. Kun i sundhedsvæsenet føler op mod halvdelen af de adspurgte sig behandlet på lige fod med andre.

Og drømmene? Ja, det største ønske er at blive gældfri og få et sundere liv. At kunne udfolde sig personligt, rejse og få et liv uden smerter hører også til det, mange ønsker sig, mens det at være selvforsørgende kun er en drøm for hver femte. 


Find årsrapporten på www.vaeresteder.dk

 

Når man forvandler ‘en hjemløs’ til ‘en gadeklog byguide’ giver man vedkommende ny selvrespekt, og borgerne i byen indblik i ukendte dele af deres by – det er en grundtanke bag foreningen Oplysning om Gadeliv i Aarhus

Der sker en form for gangsteroplæring i de sikrede institutioner for kriminelle og kriminalitetstruede børn og unge. Det oplevede sociolog Tea Bengtsson konkret, da hun som led i sin ph.d. tilbragte to måneder bag de låste døre

De fleste teenagere fører for en tid dobbelt bogholderi med hvem, de indvier i hvad. Men for nogle unge fortsætter skellet mellem familien og samfundet med at være så stort, at de ikke magter at gabe over det, og de risikerer at ryge ud i kriminalitet eller udvikle ekstremistiske holdninger, siger Asad Ahmad, Center for Konfliktløsning

Orlando i Florida er mest kendt for Disney World og Universal Studios – men efterhånden også for de mange hjemløse familier, der lever på billige moteller og i deres biler. Socialarbejder Beth Davalos kæmper en daglig kamp for at skaffe hjælp til det hastigt voksende antal skolebørn uden hjem

Institut for menneskerettigheder har lavet en liste over de ti største udfordringer for Dan-mark – set i lyset af FN’s handicapkonvention. Det handler blandt andet om at sikre lige adgang til sundhed, plads på arbejdsmarkedet og bekæmpelse af fordomme

Se flere