Socialpolitik

Del-sejr

Filadelfia får penge og pusterum

Epilepsihospitalet får i alt 40 mio. kr. på finansloven. Socialpædagogernes fællestillidsrepræsentant mener, at især de pårørendes kamp har nyttet

Af Maria Rørbæk, mrk@sl.dk
Illustration: Peter Hermann

Vi har altså ikke hejst flaget nogen steder, men vi er da lidt lettede. Sådan opsummerer Socialpædagogernes fællestillidsrepræsentant, Dorte Sørensen, stemningen på Epilepsihospitalet Filadelfia dagen efter, at regeringen og Enhedslisten har sat Filadelfia på finansloven i to år.

– Nu ved vi i hvert fald, at vi kan drive hospitalet videre de næste to år – men det skaffer ikke de fyrede deres stillinger tilbage.

I hvert fald ikke her og nu, siger Dorte Sørensen.

Epilepsihospitalet har været i heftig modvind efter en voldsom besparelse fra Regionerne, og der er i alt sendt 72 fyresedler af sted. Samtidig har hospitalet meldt ud, at ungeafdelingen og den særlige afdeling for voksne udviklingshæmmede lukker.

– Umiddelbart tror jeg stadig ikke, at der er penge nok til at redde de to afdelinger, men vi må se, hvad der sker, når ledelsen har holdt strategiseminar, siger Dorte Sørensen, der er fællestillidsrepræsentant for de 38 socialpædagoger på hospitalet.

Kortsigtet løsning

Regeringen og Enhedslisten har sat 25 mio. kr. af til Filadelfia i 2012 og 15 mio. kr. i 2013. Det dækker kun en lille del af Filadelfias budget, der før besparelserne lå i omegnen af 150 mio. kr. om året. Regionerne meldte først ud, at de kun ville betale omkring 75 mio. kr. om året, men nu er der også lukkede forhandlinger i gang om et eventuelt større beløb.

Sundhedsminister Astrid Kragh (SF) gør det da også klart, at der kun er tale om en her-og-nuløsning. Til JyllandsPosten siger hun:

– Vi har fundet pengene for ikke at lade patienterne i stikken, mens vi sammen med regionerne og Filadelfia finder en langsigtet løsning.

Såvel pårørende, patienter og medarbejdere på Filadelfia har gjort en stor indsats for at sikre opbakning til hospitalet. Blandt andet gennem demonstrationer, breve til politikere og en Facebook-gruppe.

– Og jeg tror helt klart, at det er patienterne og de pårørendes protester, der har haft den største effekt. Folk kan tro, at vi bare tænker på vores egne jobs, så de pårørende er bedst til at lægge pres på politikerne, vurderer Dorte Sørensen. 

 

Næsten halvdelen af dem, der tager sig af anbragte børn og unge på private opholdssteder, er ikke uddannede pædagoger. Kommunerne bør sikre den nødvendige faglighed, mener Socialpædagogerne

Kommunerne lægger et hårdt pres på opholdssteder og døgninstitutioner for at få kortere anbringelser til en lavere pris – bekymrende, siger både Socialpædagogerne og forsker, mens KL er sikre på, at kvaliteten er i orden

Kommunerne er langt fra at opfylde den forpligtelse de har til at sikre, at anbragte børn har det godt. Det viser ny undersøgelse fra Ankestyrelsen, der også påpeger andre mangler ved tilsynet. Socialpædagogerne er skuffede, men ikke overraskede over forholdene på området

Efter Ankestyrelsens kritiske undersøgelser af kommunernes tilsyn på anbringelsesområdet spiller Socialministeriet og KL ud med 10 anbefalinger

Det er alt for forenklet at tro, at man med et snuptag kan indføre fire modeller, som så kan hjælpe alle udsatte børn og unge – og spare kommunerne for en masse penge

Den socialpolitiske indsats skal have et langt større tidsperspektiv, mener social-og integrationsminister Karen Hækkerup (S). Hun langer ud efter forfejlede indsatser og vil have mere fokus på kvalitet, forskning og effektmåling, siger hun i et dobbelt-interview med Socialpædagogernes formand Benny Andersen – og de to er enige om behovet for en ny socialpædagogisk uddannelse

Det grænser til det uetiske, at socialpædagoger ikke er bedre til at dokumentere deres arbejde – og den går ikke længere, lød det provokerende fra professor John Storm på forbundets lederkonference

Uddannet personale og en stærk socialpædagogisk faglighed bør være det væsentligste kriterium, når kommunerne godkender et tilbud

Se flere