Faglig forskel

Kollegaerne skulle kende deres rettigheder

TRE SPØRGSMÅL TIL TILLIDSREPRÆSENTANTEN

Af Maria Rørbæk, mrk@sl.dk
Foto: Nils Lund Pedersen

Fortæl en historie, hvor du gjorde en forskel som tillidsrepræsentant

Jeg kunne ikke forhindre det, da vi på grund af besparelser skulle sige farvel til op til fem kollegaer – men jeg kunne arbejde for, at processen blev så god som mulig. I Århus Kommune bliver man ikke uden videre afskediget på grund af besparelser, men man kan blive ‘udpeget til omplacering’, som det hedder. Og som tillidsrepræsentant var det min opgave at sørge for, at dem, der blev udpeget, var helt klar over deres rettigheder. Hvilke konsekvenser kunne det få, hvis de fx sagde nej til et bestemt arbejde? Jeg var også med som bisidder til samtaler med lederne. Selv om det var en meget ubehagelig situation, var der bagefter flere af de ‘udpegede’, der sagde, at de havde været glade for min hjælp.  

Hvad var grunden til at det lykkedes?

Først og fremmest satte jeg mig meget grundigt ind i reglerne omkring udpegningsrunden – blandt andet ved flere gange at læse Århus Kommunes udviklingspolitik, der dækker i en sådan  situation, og ved at tale med Socialpædagogernes konsulenter i vores kreds. Hvilken forskel gjorde det fx, om man havde titlen ‘værkstedsassistent’ eller ‘socialpædagog?’. Det var meget vigtigt for mig, at jeg enten kunne svare på kollegaernes spørgsmål med det samme eller hurtigt kunne undersøge sagen og vende tilbage med et svar. Og så sørgede jeg selvfølgelig for at være der for kollegaerne og tilbyde samtaler på tomandshånd. Samtaler, der kredsede om fakta og rettigheder mere end fx om at trøste, for jeg ser det ikke som tillidsrepræsentantens opgave at yde krisehjælp – det er ledelsens ansvar. Men det er til gengæld tillidsrepræsentantens opgave at presse på for at ledelsen sørger for krisehjælpen.

Hvad er det bedste og det sværeste ved at være tillidsrepræsentant?

For mig er det bedste, at jeg får lov til at beskæftige mig med det fagpolitiske, som jeg virkelig brænder for. Det sværeste er, når kollegaer, ledelsen og også Socialpædagogerne som organisation har alt for mange og alt for forskellige forventninger.