Udviklingshæmmede

Kritik i medierne

Rapport frifinder medarbejdere for omsorgssvigt

I sommers beskyldte Ekstra Bladet et botilbud for vanrøgt af udviklingshæmmede – nu renser KL-rapport ledere og medarbejdere. Landsforeningen LEV sætter spørgsmålstegn ved rapportens uvildighed

Af Maria Rørbæk, mrk@sl.dk
Illustration: Peter Hermann

I sommers heglede kritikken ned over botilbuddet Skarridsøhjemmet i Holbæk. ‘Afsløring: Groft svigt af udviklingshæmmede’, lød over-skriften på en artikel, der via nyhedsbureauet Ritzau røg ud til de fleste danske medier.

‘Ekstra Bladet er gået undercover på sjællandsk døgninstitution for udviklingshæmmede, hvor medarbejderne har meget travlt med at holde pauser. Imens venter beboerne på at få skiftet deres bleer. Konsekvensen er, at flere af beboerne må ligge og vente i deres bleer eller direkte sidder og ‘tisser igennem’ i deres kørestole, uden at kaffepauserne bliver afbrudt af den grund’, stod der.

Nu har konsulenter i Kommunernes Landsforening, KL, afsluttet en undersøgelse af forholdene på Skarridsøhjemmet, og konklusionen er en helt anden end den, man kunne læse i Ekstra Bladet:

‘Der er intet grundlag for at kritisere hverken medarbejdere eller ledere for at have misligholdt eller tilsidesat deres arbejdsforpligtelser’, står der.

Uenighed om uvildighed

Efterfølgende har Landsforeningen LEV for udviklingshæmmede og pårørende sat spørgsmålstegn ved, om man nu også kan stole på en undersøgelse, hvor en kommune undersøges af kommunernes egen forening.

På www.lev.dk siger formand, Sytter Kristensen:   

– Jeg har hele tiden være bekymret for troværdigheden af undersøgelsen. Men det ville man ikke lytte til i Holbæk.

Nu har vi så en rapport, som fremstår som lidt af et partsindlæg – i hvert fald når det gælder konklusionerne.

I DR’s P4 Nordvestsjælland fastslår kommunalforsker Roger Buch fra Danmarks Journalisthøjskole dog, at KL’s konsulenter ofte laver meget kritiske rapporter om de kommuner, som  de er hyret til at undersøge. Og Karsten Thystrup, der er kontorchef i den afdeling af KL, der har lavet undersøgelsen (Personale og Kommunaljura) siger til P4 Nordvestsjælland:

 – At vi ikke skulle være uvildige i en situation, hvor

vi skal rådgive en kommune, om hvorvidt deres ansatte har handlet korrekt eller ej, har jeg svært ved at se. Vi bestiller jo ikke andet i hverdagen end at rådgive kommunerne om personaleforhold.

Gennemgår Ekstra Bladets kritik

Rapporten fra KL fylder 145 sider og bygger på enkeltinterviews med samtlige fastansatte medarbejdere og ledere samt skriftligt materiale som fx tilsynsrapporter og en redegørelse til embedslægen samt kalendere og beboermapper. Rapporten gennemgår punkt for punkt de anklager, der blev fremsat i Ekstra Bladet på baggrund af en journalists oplevelser som ‘undercoversommervikar’ i botilbuddets ‘rød gruppe’. Et eksempel er en beskrivelse af en medarbejder, der ser TV det meste af vagten og går hjem før tiden. Om det skriver konsulenterne bag rapporten: ‘Ud fra medarbejdernes forklaringer må det lægges til grund, at EB-journalisten rent faktisk ikke – samtidig med at han passede sit arbejde i rød gruppe – ville være i stand til at vurdere, om den pågældende medarbejder sad og så TV i næsten 5 timer, og det ligeledes må lægges til grund, at beboerne i det pågældende tilfælde var til stede og så TV. Endvidere må det konstateres, at den pågældende medarbejder, der gik hjem en time før vagten sluttede, afspadserede en time – i overensstemmelse med praksis og efter aftale.’

‘Grov fordrejning’

Konsulenterne hæfter sig også ved, at der mangler dokumentation for, præcist hvornår de lange pauser skulle have fundet sted – og at samtlige medarbejdere afviser, at Ekstra Bladets beskrivelser har noget som helst med virkeligheden at gøre. Når det gælder Ekstra Bladets omtale af manglende bade og undladelse af bleskift, står der: ‘Ekstra Bladet karakteriserer den manglende omsorg på Skarridsøhjemmet som vanrøgt. Konsulenterne kan konstatere, at EB-journalisten hverken i artiklerne eller i uddrag fra dagbog har beskrevet de faktiske virkninger (liggesår eller alvorlige infektioner) af denne vanrøgt’ (…) ‘Det er konsulenternes vurdering, at Ekstra Bladets generelle beskrivelse af bleskift og badesituation på Skarridsøhjemmet er en grov fordrejning af de faktiske forhold for beboerne.’

I Ekstra Bladet er dog ingen oprejsning til ledere og medarbejdere. Her bliver rapporten beskrevet således: ‘I fire måneder har de velbetalte konsulenter talt med både pårørende, ledelse og de ansatte på hjemmet. Og ingen indrømmer det, som Ekstra Bladet dokumenterede’.


KL’s rapport ligger på den internetbaserede lokalavis Holbaek-online.dk, men nogle afsnit er overstregede. Find rapporten via www.kortlink.dk/a8pt

Institut for Menneskerettigheder har kigget den danske værgemålslov og praksis efter i sømmene. Under den mest omfattende form for værgemål mister man sin stemmeret, hvilket strider mod internationale konventioner, og også på andre områder er der plads til mere medinddragelse og selvbestemmelse

De socialpædagogiske erfaringer med værgemål er vidt forskellige. Alle er dog enige om, at det kræver en fortløbende indsats at arbejde med området

Nogle værger har mellem 83 og 100 værgemål – men det er afgørende, at værgerne kender den enkelte borgers livs- og levevilkår, for værgen er for mange en sidste garant for retssikkerheden

Socialpædagogiske døgntilbud oplever et fald i indskrivningerne til STU-forløb. De frygter, at de unge ikke får de mest optimale tilbud, når flere og flere kommuner som fx Frederikshavn opretter deres egne STU-tilbud som dag- og ikke døgntilbud

Jørn Thranes datter, 18-årige Christina, er hjerneskadet og på niveau med en elev i 5. klasse. Og der skulle en klage til, før Sønderborg Kommune ville betale, for at hun kunne komme i det rigtige tilbud – uden for kommunen

Fremtidslinjen tilbyder en STU til unge i Køge Kommune. Leder Morten Ellehauge ser mange fordele ved, at tilbuddet er lokalt forankret: mindre transporttid, et lokalt netværk og samarbejde med lokale virksomheder skal give job til de unge efter STU’en

Foreningen Ligeværd mener ikke, at kommunerne magter opgaven med at lave STU-tilbud, hvor der tages hensyn til de individuelle behov hos en meget sammensat målgruppe. Derfor mener foreningen, at STU’en burde høre under staten – KL og uddannelsesvejlederne afviser kritikken

Se flere