Anbragte unge

Kan ikke måle virkningen

Der er alt for få redskaber til at kunne dokumentere effekten af indsatsen over for anbragte unge, viser undersøgelse fra SFI

Af Lone Marie Pedersen, lmp@sl.dk
Illustration: Peter Hermann

Når en ung under 18 år bliver dømt for alvorlig kriminalitet, lyder straffen som regel på anbringelse på en sikret eller åben døgninstitution. Formålet med straffen er blandt andet, at den unge skal have hjælp til at fungere på lige fod med sine jævnaldrende.

Problemet er bare, at man mangler redskaber til systematisk at måle effekten af indsatsen hos de anbragte unge. Derfor har Socialstyrelsen bedt SFI – Det nationale forskningscenter for velfærd – om at undersøge, hvilke instrumenter, der er bedst egnet til at dokumentere virkningen af anbringelsen.

Kort før jul offentliggjorde SFI sine resultater af undersøgelsen og skriver i en pressemeddelelse blandt andet:

‘Der kan være mange årsager til, at et ungt menneske bliver involveret i alvorlig kriminalitet eller af andre grunde ender på  en sikret institution. Et godt dokumentationssystem skal derfor kunne indfange mange forskellige faktorer, som fx sociale problemer i opvæksten, psykiske problemer eller adfærdsvanskeligheder.’

På baggrund af internationale erfaringer og forskning udpeger forskerne bag undersøgelsen over 50 faktorer, som det kan være relevant at vurdere. Forskerne finder desuden frem til tre instrumenter, der blandt andet kan måle psykiske og adfærdsmæssige forhold, og som kan anvendes i udviklingen af et dansk dokumentationssystem.

Forskerne har også undersøgt i hvor høj grad, døgninstitutioner og pædagogiske opholdssteder bruger systematisk dokumentation. Og her er resultatet ikke opløftende. Det viser sig, at kun ganske få af de 62 institutioner, som er undersøgt, bruger systemer til at måle de unges udvikling. Og de systemer, der i dag anvendes, kan ikke bruges til udvikling af et nyt system, vurderer forskerne.