Socialpædagogisk praksis

Metodeudvikling

Sandplay kan også bruges til udviklingshæmmede

Med enkelte justeringer kan sandplay-metoden også bruges til mennesker med udviklingshæmning – både terapeutisk og pædagogisk. Det er konklusionen på et projekt, der er støttet af Socialpædagogernes og BUPL’s udviklingsfond

Af Maria Rørbæk, mrk@sl.dk
Illustration: Peter Hermann

I sandkassen sætter udviklingshæmmede ‘Hanne’ et hegn op som beskyttelse mellem hende selv og en af de andre beboere i botilbuddet, der tit råber og skriger. Hanne vender figuren af sig selv om, så hun står med ryggen til uroen bag hende.

Sådan lyder et af de konkrete eksempler på, hvordan mennesker med udviklingshæmning har udtrykt deres følelser ved hjælp af sand og figurer.

Familiebehandler og sand-play-terapeut Linda Michaelsen har som et forsøg givet sand-play-terapi til tre voksne mennesker med udviklingshæmning for at undersøge om metoden, der almindeligvis bruges inden for normalområdet, også kan gøre gavn for mennesker med udviklingshæmning. Det kan den godt – der skal bare laves nogle små justeringer, lyder hendes konklusion.

Leoparder og sommerfugle

Sandplay-metoden er en psykoterapeutisk og -analytisk metode, der kort fortalt handler om at bearbejde traumer og andre psykologiske problemstillinger ved at skabe billeder/scener i sand med vand og figurer, der sammen repræsenterer alt, hvad der er i verden – og fx spænder fra leoparder og dinosaurusser til sommerfugle, kattekillinger og buddha- eller Jesus-figurer.

– Det, man ellers ikke kan tåle at mærke og arbejde med, kan man tåle at mærke, når det bliver projiceret over på figurerne i sandet, og man gør det sammen med en betydningsfuld person som en terapeut eller en pædagog, siger Linda Michaelsen, der som familiebehandler i Syddjurs Kommune især bruger sandplay sammen med børn.

På baggrund af projektet, der omfattede tolv sandplaysessioner á en times varighed til hver af de tre mennesker med udviklingshæmning, vurderer Linda Michaelsen, at sandplay i forhold til udviklingshæmmede både har et terapeutisk og pædagogisk potentiale.

– Den terapeutiske metode er langt hen ad vejen den samme med udviklingshæmmede som, når det fx gælder børn – man skal bare gøre det lidt enklere ved at have færre figurer at vælge imellem, og så synes jeg, at det er en rigtig god ide, at fx kontaktpædagogen er med i terapien, sådan at vedkommende kan støtte undervejs og efter sessionen, siger hun.

Lindring og lettelse

Hun vurderer også, at sandplay kan bruges pædagogisk.

– Og så kan formålet være at styrke relationen eller give en umiddelbar lettelse og lindring, fordi man gennem sandplay kan forholde sig til fx dagligdags problemer, som det ellers kan være vanskeligt at forholde sig til. Man kan også bare se det om en måde at være sammen på – at opleve nærvær og skabe en fælles fortælling, siger hun. 


I rapporten ‘Sandplay-værksted som tilbud til udviklingshæmmede borgere’ har Linda Michaelsen beskrevet, hvordan man kan arbejde terapeutisk eller pædagogisk med sandplay. Projektet er støttet af BUPL og Socialpædagogernes udviklingsfond og rapporten kan hentes via www.kortlink.dk/a9pc

På Botilbuddet Lyngdal er hver eneste beboer gennemanalyseret for at finde ud af, hvordan medarbejderne kan hjælpe beboerne med ikke at få flere påvirkninger end deres nervesystem kan klare. Det kræver medarbejdere i den faglige eliteklasse, som har så meget kontrol over deres nervesystem, at de kan lægge bånd på deres egne følelser

Alle mandage er ens. Alle tirsdage. Fra Annabel åbner sine øjne om morgenen, til hun lukker dem igen om aftenen, er hendes dag tilrettelagt ned til mindste detalje. Hvad siger personalet? Hvor står personalet, når Annabel for eksempel børster hår eller vasker hænder. Alt er kortlagt minutiøst, og den drejebog skal personalet kende udenad ellers går det galt

Annabel flyttede ind i et nyt bosted og en anden socialpædagogik. Hun er blevet tryg, og bider sig ikke længere i underarmene. Forældrene får nu hjælp til at kopiere pædagogernes metoder

Se flere