Udviklingshæmmede

Udviklingshæmmede

De lever længere og længere

Antallet af ældre udviklingshæmmede borgere er steget de seneste år. Desværre mangler det socialpædagogiske personale viden om alderdom, viser rapport

Af Lone Marie Pedersen, lmp@sl.dk
Illustration: Peter Hermann

Der bliver flere og flere ældre udviklingshæmmede, og der er behov for at få mere viden om, hvordan udviklingshæmmedes alderdom skal forløbe. Den gennemsnitlige levetid for udviklingshæmmede er gennem de seneste 50 år øget mere markant end for den øvrige del af befolkningen, og derfor kan man i dag tale om, at også udviklingshæmmede ældes og får nogle af alderdommens skavanker, som fx demens. Især i de seneste 10 år er levetiden blevet væsentligt forøget.

Det viser en undersøgelse om ældre udviklingshæmmede, som Socialstyrelsen i samarbejde med Jysk socialforsknings- og evalueringssamarbejde (JYFE) har udarbejdet.  Forskerne har dels spurgt kommunerne om deres billede af ældre udviklingshæmmede dels samlet demografisk data.

Undersøgelsen fremhæver to væsentlige træk: De ældre udviklingshæmmede er generelt udviklingshæmmede i en lettere grad, og en relativ stor andel udvikler demens – tre-fire gange så hyppigt som normalbefolkningen.

Ældrebolig uden for det normale

Svarene fra kommunerne viser, at der er brug for andre boligformer. Nogle kommuner svarer, at ældre udviklingshæmmede, især de demente, bor i kommunens plejecentre eller ældreboliger, men flere oplever dog denne boligløsning som utilstrækkelig og peger på, at de særlige behov, som udviklingshæmmede har, vanskeligt kan imødekommes i de almene tilbud. Desuden påpeger kommunerne, at socialpædagogerne mangler viden om ældre udviklingshæmmede. Der står i rapporten:

‘Med den stigende levealder er der behov for, at det pædagogiske personale kan vejlede den enkelte udviklingshæmmede om, hvad der sker med kroppen, når den ældes.’ 


Rapporten ‘Ældre udviklingshæmmede’ kan downloades på www.servicestyrelsen.dk (Servicestyrelsen hedder nu Socialstyrelsen, men i skrivende stund er hjemmesiden ikke ændret).

Tendenserne i retning af tilbagevenden til fortidens institutioner er desværre mange: Sammenlægning af dagtilbud og botilbud, genindførelse af industrivask for beboerne på botilbud, blind tiltro til stordriftsfordele. Det er en trist udvikling at være vidne til. Men med fælles hjælp kan vi vende retningen

LEV har løsningen på nogle af landets problemer: Vi kan spare på energien, hvis vi alle kommer i seng kl. 21 – ligesom mange udviklingshæmmede er tvunget til

Mange kommuner er begyndt at tage betaling for ferie og mad, og pædagogisk bistand er erstattet af vaskerier og rengøringsselskaber. De udviklingshæmmede betaler regningen, og det er de mest handicappede som betaler mest, lyder det fra LEV og ULF. ‘Vi bliver nødt til at få vurderet, om det er et lovligt serviceniveau’, siger LEV

Mange udviklingshæmmede må selv betale lønnen, hvis de skal have en hjælper med til Sølund Musik Festival. Mange må melde afbud, fordi de ikke har råd. Kommunerne skulle tænke sig om, mener udviklingshæmmede Mette Mortensen

Kommunerne sparer både på personale og penge, som ellers skulle hjælpe den handicappede til at kunne leve et selvstændigt liv. Kommunerne har forskellig praksis, og fremtiden kan blive rigtig dyr for de udviklingshæmmede, lyder det fra fagfolk, der efterlyser retningslinjer for, hvad tingene må koste for de udviklingshæmmede

Hvad er det, der sker, når velfungerende mennesker opfører sig, som man så det i filmen fra Hus nr. 17 på Strandvænget? Det drejer sig ikke om onde mennesker, og synspunktets forfatter forsøger at finde en forklaring

Der skal være fokus på specialiseringen i den nye pædagoguddan­ nelse, og Det Kan Nytte­ projekterne skal måske genoplives, mener un­ dervisnings­ og social­ ministeren efter møde med Socialpædagogerne

Se flere