Kommentar

Det gode børneliv skal sikres

Det handler helt banalt om at sætte rigtigt og tidligt ind. Det virker så ligetil, men der er desværre mange ting, der tyder på, at opgaven ikke er helt så let at løfte alligevel

Af Pernille Christoffersen, forbundsnæstformand, redaktionen@sl.dk
Illustration: Peter Hermann

I disse dage – i begyndelsen af februar – holder KL sit årlige Børnetopmøde. Fagfolk og politikere mødes og taler om indsatsen over for børnene – hvad gør vi, hvad burde vi gøre, hvad ser vi hver især som vejen frem? Socialpædagogerne er også med, og vi har valgt at bruge anledningen til at minde politikerne fra KL, kommuner og Christiansborg om, at de har et ansvar for at sikre det gode børneliv. Ikke mindst for anbragte børn.

Anbragte børn er jo børn som alle andre, og de har brug for de samme ting som alle andre børn – tryghed, stabilitet, kærlige og kompetente voksne osv. Men der er også mange ting, der gør, at de har helt særlige behov for, at vi tager hånd om dem og sikrer, at det børneliv, der måske er startet skævt, ikke giver en skæv livsbane. Det handler helt banalt om at sætte rigtigt og tidligt ind. Det virker så ligetil, men der er desværre mange ting, der tyder på, at opgaven ikke er helt så let at løfte alligevel.

Derfor har vi også til lejligheden samlet nogle af vores tanker og ideer på området i det materiale, vi har med os på topmødet (og som du kan finde på www.sl.dk). Vi har beskrevet nogle af de ting, der skal til for at indsatsen over for udsatte børn og unge lykkes. Så kan man jo håbe, at politikerne læser med.

Vi har længe peget på, at oprettelsen af ressourcecentre kan være en effektiv og succesfuld måde at samle en bredt anlagt indsats et sted – med én indgang for familien. Mange kommuner har allerede ressourcecentre og er glade for det, viser vores undersøgelser.

En effektiv indsats kræver en fortsat kvalificering til de meget specialiserede arbejdsområder. Vi skal sikre, at de sociale tilbud i så høj grad som muligt er funderet på den nyeste viden. Det betyder, at dokumentationen og den forskningsbaserede viden i arbejdet på arbejdspladserne skal styrkes – og at socialpædagogerne har adgang til den nødvendige efter- og videreuddannelse. Ligesom der er behov for et egentligt nationalt forskningsprogram på det specialiserede sociale område. Sådan at vi kan styrke viden og dokumentere, hvad der virker – og hvad der ikke gør.

Noget af det, der virker, er nogle gange at spørge dem, det hele handler om. Nemlig børnene. Så det har vi også gjort. Og det er læsning, man bliver klog af, synes jeg. Som Natasja på 14, der bor på ungdomspensionen Brydes Allé i København: ‘Pædagogerne – især min kontaktpædagog – støtter mig og bakker mig op i det, jeg gerne vil, og så er det ikke så svært at tage sig sammen. Man føler sig velkommen her. Jeg føler virkelig, at det er mit hjem. Jeg har mit værelse, som jeg selv bestemmer over og indretter, som jeg godt kan lide det, og pædagogerne er gode til at se og mærke, hvordan man har det. Det er vigtigt, at de spørger, hvordan man har det nogle gange, men at de også kender ens grænser. Og det gør de. Jeg føler mig tryg her’.