Børnetopmøde

Det gode liv – også for anbragte

Der er brug for at sammentænke metoder og erfaringer på anbringelsesområdet – brug nu den 100 år lange socialpædagogiske erfaring, lød opfordringen fra forsker på KL’s børnetopmøde

Af Jens Nielsen, jni@sl.dk
Illustration: Peter Hermann

KL efterlyser et bedre børneliv for alle børn. Sådan står der i KL’s pjece om ‘Det gode børneliv’, der var oplægget til kommunernes Børnetopmøde i Aalborg i starten af februar. Og rekordmange politikere, forvaltningsfolk, praktikere, forskere og organisationsfolk granskede i en række workshops og minikonferencer temaer som fx tidlig indsats og sundhed.

Selv mener KL, at rammerne for børneindsatsen er ‘i utakt’, som formanden for KL’s Børne og Kulturudvalg, Jane Findahl (SF) sagde, da hun åbnede Børnetopmødet.

Børnelivet er dækket af en række forskellige lovgivninger, og det betyder, at ansvaret for indsatserne nogle gang er svære at placere: Fagpersonerne i den enkelte kommune arbejder for ofte i hver sin retning – hvis da ikke ansvaret blot lægges over på andre, hedder der i KL’s oplæg.

Kommunernes organisation foreslår derfor en samlet national formålsparagraf for hele børneområdet, der kan sikre fælles fokus på børnenes udvikling, trivsel, sundhed og læring. Og KL ser gerne ansvaret samlet i et børneministerium for at sikre, at der holdes fast i den røde tråd.

Men Jane Findahl opfordrede også kommunerne til at være selvkritiske:

– Lad os se os selv efter i sømmene – der er helt sikkert steder, hvor vi kan gøre det bedre, konstaterede hun, inden to ministre, økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) og børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S), gik på scenen med deres forsikringer om mindre bureaukrati og større frihed til kommunerne.

De udsatte anbragte

Socialpædagogerne deltog på Børnetopmødet med et bidrag til debatten om det gode børneliv med fokus på de anbragte børn. Oplægget blev omtalt i Socialpædagogen nr. 3.

Og fokus på de anbragte børn var der også i et af de sidste indlæg på topmødet, hvor seniorforsker Turf Böcker Jakobsen fra SFI gennemlyste anbringelsesområdet og den debat, der er om vægtningen mellem forebyggende indsatser og anbringelser og mellem de forskellige anbringelsesformer.

Han startede med at konstatere, at det samlede antal anbringelser, der ellers har været stabilt gennem 30-40 år, fra 2008 til 2010 er faldet med hele 23 pct.

– Der er et voldsomt økonomisk pres for at finde nye, bedre #og# billigere anbringelsesformer. Og der er et evidenspres, og det er jo positivt, at man på den måde kigger efter potentiale og kvalitet. Problemet er bare, at det er svært at påvise gode effekter, og at vi ikke ved, hvad der ville være sket, hvis vi ikke havde grebet ind og havde anbragt barnet, sagde Turf Böcker Jakobsen.

Han pegede på den voldsomt udsatte position, anbragte børn og unge er i, fordi deres familiebaggrund er fuld af risikofaktorer – faktorer, der øger faren for at fare vild senere i livet: I forhold til deres jævnaldrende generelt har de statistisk set tre gange større risiko for, at deres mødre var enlige, fire gange større risiko for, at moren står uden for arbejdsmarkedet, fem gange større risiko for, at hun er teenagemor, syv gange større risiko for, at moren er psykisk syg, 10 gange større risiko for, at moren selv har været anbragt, 35 gange større risiko for, at moren har været straffet for kriminalitet, og 45 gange større risiko for, at moren er i behandling for misbrug.

– Derfor er det klart, at man bliver skuffet, hvis man forventer, at anbringelserne skal kunne ligestille de anbragte børn med andre børn, sagde Turf Böcker Jakobsen og pegede på, at lovgivningen må tage hensyn til de meget komplicerede problemer.

Svagheder

Men det handler ikke om ‘prestigebyggerier’, advarede han. Der findes ikke et columbusæg i form af én form for indgreb eller anbringelse, der bare virker. Men der er enkelte elementer i de forskellige former for anbringelser, der ser ud til at virke, sagde han.

Udgangspunktet for de anbragte børn er blot meget skrøbeligt:

– Hvis man tænker i social kapital, har de anbragte børn en meget stor udfordring: De har en udtalt netværksfattigdom – ja, de er ikke bare fattige, de er dybt gældsat, sagde Turf Böcker Jakobsen, og pegede på, at der både i familieplejen, slægtsplejen og i døgninstitutionsanbringelserne er svagheder, som han ridsede op i grove træk:

I familieplejen nærer man relationerne, og det er godt. Men det er ikke nok i sig selv, og ofte er der problemer i forhold til den biologiske familie.

I slægtsanbringelserne er også meget fokus på relationerne, men ofte er der færre ressourcer i en slægtsplejefamilie end i en normal plejefamilie.

I institutionsanbringelserne skaber man udviklings- og forandringsmuligheder for det enkelte barn, men det er heller ikke nok, for her er relationerne ofte skrøbelige for det enkelte barn i forhold til de voksne.

Tænk i hybrider

Men hvad så – hvilke indsatser skal man så vægte? Man skal sammentænke de elementer, der virker – tænke i hybridindsatser, sagde Turf Böcker Jakobsen:

– Jeg synes, at fx de nye kommunale plejefamilier er et interessant tiltag. Vi ved jo ikke, hvordan de kommer til at fungere, men det er oplagt at tænke den familiære og den professionelle indsats sammen.

Han pegede på, at slægtsplejen kunne styrkes, hvis man knytter en professionel til familien som fast kontaktperson, og han fremhævede familiebehandling som mere effektivt end mange anbringelser:

– Man kan spørge, om man ikke nogle gange fjerner barnet for at kurere nogle symptomer i familien? Det ser vi især ved teenager-anbringelser: Når den unge så ikke er anbragt længere, er problemerne i familien der stadig, konstaterede Turf Böcker Jakobsen.

Han sluttede med at minde forsamlingen om tre ting:

– Det er ikke interessant, om anbringelser virker – vi kan ikke undvære dem, og vi kan ikke måle den præcise indsats. I stedet må vi have fokus på det, der virker.

– Vi må hele tiden have fokus på den netværksfattigdom, som de anbragte børn trækkes med.

– Og endelig er det oplagt at bygge på de 100 års socialpædagogiske erfaringer, der er på det her område – en viden, der heldigvis er blevet mere og mere tilgængelig de sidste 10 år, sagde Turf Böcker Jakobsen. 

---

Socialpædagogernes materiale om det gode liv for anbragte børn kan findes på www.sl.dk/anbragte