Fagligt løft

Stå inde for praksis

Socialpædagoger skal have fokus på deres praksis, men også på det innovative og på fastholdelse af viden, mener projektlederen i Kvalikombo-projektet, der bliver fulgt tæt af forskere fra DPU

Af Torben Svane Christensen, redaktionen@sl.dk
Illustration: Adam Wested

Vi skal tænke mere i inklusion. Borgerne i bostederne er medborgere med samme rettigheder og pligter som alle andre. Vi skal være med til at give dem kompetencer, så de kan handle selv. Vi skal give dem oplevelser, som giver mulighed for at skabe erfaringer.

Sådan siger Lars Thomsen, der er specialkonsulent i Gribskov Kommune og projektleder på Kvalikombo. Målet med projektet er dels, at det skal blive et konkret redskab i de medvirkende kommuners måde at sikre kvaliteten af de socialpædagogiske opgaver på, dels at opbygge et tværkommunalt netværk til støtte for udvikling af det socialpædagogiske arbejde på botilbud, fortæller han.

– Kritikere vil sige, at der er borgere, der er så udviklingshæmmede, at de ikke har mulighed for selvbestemmelse. Jo, det er muligt, hvis vi som socialpædagoger bevidst anerkender det enkelte menneske som et subjekt, der kan tænke og handle. Dermed er vi også tvunget til at bruge kendte og nyudviklede redskaber og metoder i den forståelsesramme, siger Lars Thomsen.

I Kvalikombo arbejder man ud fra Pär Nygrens handlekompetencebegreb som et centralt element til både at analysere den konkrete pædagogiske opgave med den enkelte beboer, men også som en tilgang, der i høj grad skal ‘tvinge’ alle til at forstå mennesket som et tænkende, handlende subjekt.

– Ved denne tilgang er man efter min bedste overbevisning i gang med at sikre sig, at man har ryggen fri. Det kan groft sagt ikke diskuteres, om ens egen tilgang er rigtig eller forkert, for det sker alene i mødet mellem borgeren og den enkelte pædagog. Jeg mener, at vi i høj grad skal læne os op ad konkret teori, og så via udvikling, afprøvning og evaluering vurdere resultatet, siger Lars Thomsen.

Han synes, det er fint, når Ekstra Bladet og andre medier retter et kritisk blik mod den socialpædagogiske praksis.

– Det tvinger os til at forstå, hvordan andre kan se på vores arbejde. Det her projekt skal være med til at give et løft. Vi er nødt til at udvikle og være innovative. Vi skal beskrive, hvad vi gør, og hvorfor vi gør det. Det handler ikke om at være bedre end alle de andre, men personalet i de enkelte botilbud skal kunne stå inde for det, de gør, siger han. Det skal ske ved et fokus-skift ude på botilbudene, siger han og fortsætter:

– Nu er der mest fokus på praksis, men der skal være mere fokus på det innovative og på, hvordan vi fastholder viden og ideer. Det her er ikke et spareprojekt, men hvis vi kunne være mere professionelle og effektive, så bliver der også mere tid til borgerne, siger Lars Thomsen.

Forskere hjælper til

Danmarks Pædagogiske Universitetsskole/Århus Universitet skal give nogle videnskabelige indspark og resultater på udviklingen af botilbudsområdet. Kvalikombo bliver fulgt og understøttet gennem hele projektet af DPU både med uddannelsesforløb og med støtte til at udgive en bog, der skal beskrive og evaluere de pædagogiske mål og redskaber. Bogen skal medvirke til at fastholde og udbrede viden om projektets metoder og resultater.

– Det at vi har haft forskere med fra DPU har højnet niveauet for projektet, og det har indimellem været en udfordring at forstå deres indgangsvinkel til projektet, og især når det skal formidles ud i organisationen, siger Leif Meincke Jensen, udviklingskonsulent på Piberødhus.

DPU har udviklet et forsøgsmodul på en master, som ansatte fra de deltagende botilbud kan tage. Det er projektet, der betaler for, at de ansatte kan tage en master. Uddannelsesforløbet svarer til ¼ master i socialpædagogik. Undervisningen afvikles i hold på 20-25 medarbejdere. Efter endt uddannelse skal medarbejderne være med til at videregive deres viden og styrke det netværksarbejde på tværs af botilbud i de involverede kommuner.

De ansatte har udviklet cases, som DPU har brugt, så de kunne lave temaer, der var relevante for Kvalikombo.

DPU har også lavet undervisningsseancer for deltagerne i ledernetværket.

Kvalikombo startede op med spørgeskemaer, som DPU havde udfærdiget, hvor deltagerne skulle beskrive borgernes handlekompetencer, og så skal der måles på, om borgerne har rykket sig i forbindelse med Kvalikombo. De ansatte skulle også svare på, om de har de kompetencer, der skal til for at indføre Kvalikombo.