Af Kurt Ladefoged, kl@sl.dk  

Mentale helbredsproblemer som depression, angst og funktionelle lidelser udgør i dag en betydelig del af det samlede sygefravær og en stigende andel af førtidspensionerne. Lidelserne har dermed betydelige konsekvenser for det enkelte menneske.

Samtidig er omkostningerne betydelige for samfundet. 55 milliarder kroner årlig koster de mentale helbredsproblemer. Heraf går cirka 90 procent af omkostningerne til sygefravær, førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet og nedsat arbejdsevne, mens cirka 10 procent går til behandling.

Det fremgår af den første hvidbog på dansk, der sammenfatter international, forskningsbaseret viden på området. Hvidbogen er skrevet af forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) i samarbejde med en dansk ekspertgruppe.

- I litteraturen har vi fundet evidens for, at forbedret behandling af mentale helbredsproblemer både giver et bedre mentalt helbred og kan forebygge visse arbejdsmæssige konsekvenser som for eksempel tidlig arbejdsophør, siger Vilhelm Borg, seniorforsker ved NFA og formand for ekspertgruppen.

- Behandlingsindsatsen skal koordineres, så man sikrer en hurtig behandling og har garant for, at man følger de evidensbaserede retningslinjer – det vil sige at den sygemeldte både får medicinsk og psykologisk behandling.

Vilhelm Borg tilføjer, at man også har fundet indikation for, at en kombineret arbejds- og helbredsmæssig indsat fremmer en hurtigere tilbagevenden til arbejdet:

- En afgørende forudsætning er her, at der i en periode er mulighed for at tilpasse arbejdskravene til medarbejderens nedsatte funktionsevne. Hvis man gør det, er der ikke noget, der tyder på, at det skader det mentale helbred at gå på arbejde. Omvendt er der heller ikke noget i litteraturen, der peger på, at dette i sig selv forbedrer det mentale helbred, konkluderer Vilhelm Borg.