Det konkluderer SFI på baggrund af den hidtil største undersøgelse om sammenbrud i unges anbringelser.
I løbet af fire år har forskerne bag undersøgelsen kortlagt, hvordan det er gået 227 anbragte unge mellem 13 og 18 år. 44 procent af de unge oplever et eller flere sammenbrud under deres anbringelsesforløb.
- 44 procent er et højt tal. Det er paradoksalt, at selvom formålet med at anbringe en ung uden for hjemmet ofte er et ønske om at skabe større stabilitet i de unges liv, så fortsætter ustabiliteten tit under anbringelsesforløbet, siger programleder Tine Egelund, der har været med til at lave undersøgelsen.
Socialpædagogernes næstformand, Benny Andersen, synes også, det er meget problematisk.
- Selvfølgelig kan det ske, at anbringelser går i stykker. Men 44 procent – og op til 11 sammenbrud for et enkelt lille menneske, det skal undgås. Som samfund kan vi undgå det ved at sætte tidligt ind over for sårbare børn. Det er så utrolig væsentligt. Og vi kan undgå det ved at vælge det rigtige tilbud til de unge og støtte dem mere massivt, siger han.
mrk